Kooperationen

Gå direkte til Nyheder på vores hjemmeside

Vi glæder os til at se jer til Kooperationens Årsmøde 2012, som i år bliver afholdt i fællesskabets tegn for at markere Kooperationens 90 års jubilæum samt FN's Internationale Kooperative År. Vær vel mødt!

Vi har lagt fire nye overenskomster på vores hjemmeside:

3F INDUSTRI
Bygge & Anlæg 2012
Murer & Murerarbejdsmand 2012
Gulvoverenskomst 2012

TIB
Bygningsoverenskomt 2012
Se de nye overenskomster HER

Den kooperative entreprenørvirksomhed Christiansen & Essenbæk A/S har igennem to år arbejdet med projekt "Trivsel 360 grader", der har sat fokus på sundhed, trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Projektet er bl.a. finansieret gennem Kooperationens Udviklingsfond. Fredag d. 25. maj 2012 afsluttedes projektet med en trivselsdag for alle firmaets omtrent 80 ansatte og indbudte gæster, også Kooperationen. DR rapporterede live i P4 radioavisen om morgenen. Læs mere

Isbjerget troner smukt på Århus havn - unik arkitektur med facader fra Boligbeton. Boligbeton har som de eneste de nyeste teknikker til at give betonen et unikt og individuelt præg - det personlige design. Boligbeton er Danmarks førende leverandør af beton til alle former for byggeri, og Boligbeton råder over den mest innovative maskine til at skabe specialdesignede betonfacader. Se fabrikken i Hedensted - produktionen, medarbejderne og de helt unikke produktionsløsninger fra Boligbeton i denne flotte film.

Vi har lagt en film om Rochdale pionererne på YouTube! Filmen, der er udarbejdet af "Rochdale Pioneers Museum and Co-operative Heritage Trust", fortæller historien om den kooperative bevægelse fra 1844 til i dag. Filmen foreligger nu i en dansk version, som du kan se HER

I en mølle tilhørende et gammelt væveri lige ved kanalen, der løber gennem landsbyen Slaithwaite i West Yorkshire i England, har Dan McTiernan og hans hustru Johanna bragt brødbagning sammen med naboerne op på et nyt niveau. "The Handmade Bakery" (det håndlavede bageri) som de grundlagde i 2008, er Storbritanniens første non-profit bageri, et madkooperativ, hvor der bliver bagt brød til lokalsamfundet af lokalsamfundet. Læs mere

Mød Kooperationen på Facebook og del dine erfaringer med os! Inspireret af FN's motto for kooperativernes internationale år, har vi lavet Facebookprofilen "Kooperation - for en bedre verden". Besøg Kooperationen på Facebook HER og hold dig opdateret om vores mange spændende nyheder og events.

Domstolene har slået fast, at det følger af ligebehandlingsloven, at en ‎medarbejder på barsels- og forældreorlov på lige fod med øvrige medarbejdere har krav på at blive indkaldt til sædvanlige samtaler om løn og ‎ansættelsesvilkår. Derudover følger det af ‎ligelønsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle medarbejderne lønmæssigt ‎på grund af køn, og ligelønsloven yder en særlig beskyttelse mod afskedigelse begrundet i ‎medarbejderens krav om ligeløn i en periode på 1 år efter, kravet er rejst. ‎

Denne sag omhandlede en indkøbsassistent på barsel, der ikke blev indkaldt til den årlige ‎MUS-samtale/lønsamtale. Hun fik heller ikke nogen lønstigning under sit fravær, men efter hun vendte tilbage til arbejdet, fik hun efter nogle måneder tildelt en lønstigning, men lønstigningen var ikke på et niveau, som hun var tilfreds med. Kort tid efter blev hun opsagt, og arbejdsgiveren angav, at samarbejdsvanskeligheder var baggrunden for opsigelsen. ‎

Dette fik indkøbsassistenten til at gå til sin fagforening, og sagen endte i Højesteret. Højesteret slog først fast, at det er forskelsbehandling i strid med ‎ligelønsloven, hvis en kvinde afskæres fra en lønforhøjelse på grund af afholdelse af ‎barsels- eller forældreorlov. Højesteret fandt, at indkøbsassistenten havde påvist faktiske ‎omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet afskåret fra ‎lønforhøjelsen, fordi hun var på orlov. Højesteret lagde blandt andet vægt ‎på, at alle ansatte, der ikke var på barsels- og forældreorlov, var blevet indkaldt til ‎lønsamtale, og at der i langt de fleste tilfælde var blevet givet lønforhøjelser. Da ‎arbejdsgiveren ikke kunne bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, ‎havde indkøbsassistenten krav på en efterregulering af sin løn.
‎
Højesteret fandt også, at det, at indkøbsassistenten ikke var blevet indkaldt til den årlige MUS- og lønsamtale, i sig selv var i strid med ‎ligebehandlingslovens regler, og indkøbsassistenten fik en godtgørelse på 10.000 kr. for dette. ‎

Indkøbsassistenten havde efter sin orlov rejst krav om lige‎løn. Idet hun blev opsagt inden for 1 år efter, at kravet om ligeløn var blevet rejst, skulle ‎arbejdsgiveren bevise, at opsigelsen ikke var begrundet i dette krav. Højesteret fandt ikke, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden, og indkøbsassistenten blev ‎derfor tilkendt en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.
Norrbom Vinding

Det er normalt sagligt at afskedige en medarbejder, hvis afskedigelsen skyldes ‎omstruktureringer og besparelser. Arbejdsgiveren skal dog kunne dokumentere, at ‎afskedigelsen reelt fører til en besparelse - ellers risikerer arbejdsgiveren at måtte betale en ‎godtgørelse for usaglig afskedigelse. Det viser denne sag fra Vestre Landsret, der omhandlede en ejendomsmæglerassistent, der blev opsagt med henvisning til, at det var nødvendigt at reducere firmaets udgifter. Kort tid efter opsigelsen ansatte ‎arbejdsgiveren dog en ny ejendomsmæglerassistent. Den nyansatte ejendomsmæglerassistent blev først ansat i ‎jobtræning, men efter et halvt års tid fik han fastansættelse. ‎Det fik den opsagte ejendomsmæglerassistent til at lægge sag an mod den tidligere arbejdsgiver. ‎

Under sagen oplyste arbejdsgiveren, at der havde været et større fald i antallet af solgte ‎boliger i løbet af året, ligesom han havde en forventning om, at finanskrisen ville føre til ‎yderligere fald. Det havde derfor været nødvendigt at afskedige assistenten.‎ Efter opsigelsen var arbejdsgiveren dog blevet syg, hvorfor han igen fik brug for en ‎assistent, og derfor ansatte han den nye medarbejder, der fik en lavere løn end den ‎opsagte assistent. Arbejdsgiveren oplyste desuden under retssagen, at der i løbet af ‎ansættelsen også havde været samarbejdsproblemer, hvilket blandt andet ‎havde ført til en advarsel. Også dette måtte berettige til en afskedigelse, mente arbejdsgiveren.‎

Landsretten fandt, at der ikke var dokumentation for, at lønnen til den nyansatte ‎assistent reelt var mindre end den opsagte assistents løn. Hertil kom, at den opsagte assistent ‎faktisk ikke var blevet tilbudt at fortsætte i stillingen til en lavere løn. På den baggrund fandt ‎landsretten ikke, at arbejdsgiveren havde dokumenteret, at opsigelsen var sagligt ‎begrundet i virksomhedens forhold.‎

Landsretten fandt heller ikke, at arbejdsgiveren havde dokumenteret, at de ‎påståede samarbejdsvanskeligheder - der dog først blev nævnt efter opsigelsen - kunne ‎begrunde en afskedigelse. Medarbejderen fik derfor en godtgørelse på 2 måneders løn i ‎henhold til funktionærlovens § 2 b for usaglig opsigelse.‎
Norrbom Vinding

Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed har afsagt to ny kendelser om merbetaling for ekstraarbejder - kendelser, der rykker ved grænserne for, hvad der kan kræves af entreprenøren i forhold til betaling af ekstraarbejder, der ikke er udtrykkeligt aftalt.

Kendelse KFE 11.364

Efter udførelsen af forskellige entreprisearbejder opstod der tvist om, i hvilket omfang entreprenøren var berettiget til merbetaling for udført ekstraarbejde. Det var i et byggemødereferat anført, at ekstraarbejde ikke måtte igangsættes uden forudgående aftale med byggeledelsen, og i et andet byggemødereferat var det anført, at ingen ekstraarbejder ville blive honoreret uden forudgående aftale med byggeledelsen. Dette var efterfølgende gentaget. Entreprenøren fremsatte løbende krav vedrørende ekstraarbejderne, men byggeledelsen havde et ønske om "at undgå konfrontation om ekstrakravene for at undgå standsning af byggeriet."

Voldgiftsretten fandt, at den omstændighed, at en opgave var medtaget i et mødereferat under "Tillægspriser", ikke var ensbetydende med, at der var indgået en aftale om honorering af opgaven som et ekstraarbejde. Voldgiftsretten lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af en række byggemødereferater, at der ikke måtte igangsættes ekstraarbejder uden forudgående aftale med byggeledelsen, og at ingen ekstraarbejder ville blive honoreret uden forudgående aftale med byggeledelsen. Voldgiftsretten fastslog endvidere, at der ikke generelt var grundlag for at fastslå, at passivitet udvist af byggeledelsen havde som konsekvens, at entreprenørens krav om betaling for merarbejde skulle tages til følge. Således fik entreprenøren ikke medhold i en væsentlig del af sit krav om betaling for ekstraarbejder.

Kendelse KFE 11.368

Efter udførelsen af forskellige entreprisearbejder opstod der tvist om, hvorvidt entreprenøren var berettiget til merbetaling for udført ekstraarbejde. Der var blandt andet blevet udført et hovedkabel til enkelte lejemål, og Voldgiftsretten fandt, at denne del yderligere ikke var en del af entreprisen og lagde derfor til grund, at der ikke efterfølgende var indgået en aftale mellem parterne om udførelsen af arbejdet, hvorfor arbejdet var "udført uopfordret af entreprenøren."

Som følge heraf var entreprenøren ikke berettiget til at kræve betaling for det udførte ekstraarbejde. Føring af hovedkabel til de enkelte lejemål kunne dog anvendes ved en senere færdiggørelse af de enkelte lejemål. Voldgiftsretten tilkendte derfor entreprenøren kostprisen for de anvendte materialer, idet bygherren ellers ville opnå en ubegrundet berigelse.

Er grænserne for betaling af ekstraarbejderne ændret?

Generelt er reglerne , at:

• merbetaling for ekstraarbejde forudsætter, at entreprenøren kan godtgøre, at arbejdet er udført efter aftale med bygherren, eller
• ekstraarbejdet har været nødvendigt, eller
• at bygherrens efterfølgende passivitet overfor et betalingskrav
  kan føre til, at bygherren bliver betalingspligtig

De to kendelser rykker ved grænserne for, hvad der kan kræves af den enkelte entreprenør i forhold til betaling for ekstraarbejder, der ikke udtrykkeligt er aftalt.

Og de to kendelser understreger endvidere vigtigheden af, at entreprenøren så vidt muligt altid skal indhente bygherrens forudgående, skriftlige accept af et ekstraarbejde.

Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

På baggrund af Byggeskadefondens 25 års jubilæum har de udgivet en guide der fortæller om de sidste 25 års udvikling indenfor arkitektur, byggepolitik, byggeteknik og kvalitetssikring i det almene boligbyggeri.

Guiden fortæller derudover om Byggeskadefondens overordnede anbefalinger til bygherrer og projekterende, og der vises endvidere 25 eksempler på boligbyggeri af god kvalitet.

Yderligere oplysninger kan fås hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk hos hvem du endvidere kan bestille et eksemplar af guiden.

Byggeskadefondens årsberetning for 2011 er netop udkommet.
Af beretningen fremgår det blandt andet:

• at Byggeskadefonden fremover også dækker renoveringsarbejder i byggerier med almene familie- , -ældre-, og ungdomsboliger, kollegieboliger samt friplejeboliger
  
  
• kvaliteten af de nybyggerier, der var eftersyn af i 2011, var stadig høj, idet der ved 1-årseftersynene kun var meget få væsentlige svigt.

• skadedækningen har været lav i 2011, og der blev udbetalt væsentlig mindre skadedækninger end tidligere år.

Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
hos hvem du også kan bestille Byggeskadefondens årsberetning.

En god nattesøvn er afgørende for, at vi kan restituere. Men for mennesker, der har oplevet at blive mobbet på arbejdspladsen, er det særlig svært at finde ro. Ny dansk undersøgelse baseret på opfølgende interviews med folk, der tidligere er blevet mobbet på arbejdspladsen, viser, at de hele to år efter stadig oplever søvnproblemer. Læs mere

Først satte Tysklands energiskifte punktum for driften af tyske a-kraftværker. Nu dropper landets andet største energiselskab, RWE, også atomkraften i international sammenhæng. Tyskerne vil hellere satse på vedvarende energier - frem for alt solceller. Læs mere