Kooperationen

Kursus i VN-samarbejdet den 12. - 13. september 2012
En vigtig del af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere sker i virksomhedsnævnet, VN. Nu har I muligheden for at tage på kursus sammen.

Kurset giver medlemmer af VN inspiration til at udvikle samarbejdet og til at blive mere skarpe på, hvad samarbejdet i VN går ud på. Samarbejdsaftalen mellem Kooperation og LO danner grundlag for kurset.

Mere konkret sætter kurset fokus på de fælles mål, der er for samarbejdet i VN.

Og kurset ser på de opgaver, der er for VN. Kurset tager også fat på, hvordan samarbejdet kan styrkes. Kurset kommer ligeledes ind på, hvorfor det kan være svært at samarbejde, og hvordan konflikter kan håndteres på en konstruktiv måde.

På kurset tager vi udgangspunkt i deltagernes egen situation. Der er således rig mulighed for at bruge kurset til komme videre med netop de udfordringer, der er aktuelle i jeres VN.

Kurset varer to dage. Det ideelle er, at flere medlemmer fra VN deltager - deltag gerne med repræsentanter for ledelsen og medarbejderne i jeres VN. Kurset foregår som internat, dvs. med overnatning.

Underviser på kurset er Dorte Jepsen, CEFAL.
Læs mere om kursets formål, indhold og form på KOOPERATIONENS hjemmeside.



Tid
Den 12. - 13. september 2012

Sted
LO-skolen, Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør.
Der er plads til 20 deltagere på kurset.

Pris og tilmelding
Prisen er kr. 2.800,- pr. deltager.

Tilmeldingen er lukket.