Kooperationen
Årsmøde 2012
Kooperationens årsmøde holdes torsdag den 21. juni 2012 og Udviklingsforeningens årsmøde holdes fredag den 22. juni 2012 på Lo-Skolen, Helsingør. Reserver
allerede nu dagene. Nærmere oplysning om årsmødet kommer senere.
Vær ven med Kooperationen
Kooperationen er kommet på Facebook. Vi har ladet os inspirere af FN's motto for kooperativernes internationale år og kaldt vores Facebookprofil "Kooperation - for en bedre
verden".
Besøg vores Facebook side HER og hold dig opdateret om vores mange spændende nyheder og events. Du er også velkommen til at dele dine erfaringer med os.
Besøg vores Facebook side HER og hold dig opdateret om vores mange spændende nyheder og events. Du er også velkommen til at dele dine erfaringer med os.
Download FN' logo til din e-mail og vær med til at udbrede Det Internationale Kooperative År
I anledning af kooperativernes år har FN designet et logo og et motto, som du kan downloade og bruge fx sammen med din signatur på e-mail. Klik HER og se, hvordan du gør det.
Dine historier er som sød musik i vores ører!
Del dine historier med os og vis verden, at du er stolt af at være kooperativ.
FN's kooperative år handler også om at viderebringe de gode historier om kooperative virksomheder. Så har du eller din virksomhed en eller flere historier, som I vil dele med os, så er I meget
velkomne til at sende dem til kontakt@kooperationen.dk. Historierne kan være billeder, videoer, tegninger, osv.. Vi vil bearbejde
materialet, og sætte det enten på vores hjemmeside eller på www.stories.coop
Who made your pants?
Nej, vi er ikke interesserede i at vide, hvem laver dit undertøj! Vi er derimod interesserede i gode historier, der fortæller, hvordan kooperative iværksættere ikke er bange for at vise vejen.
Den kooperative virksomhed "Who made your pants?", på dansk "Hvem har lavet dine bukser?", laver intet mindre end fantastisk smukt undertøj af stoffer, som britiske producenter for længst ville have smidt ud. Læs den fantastisk historie, der beviser, at hvor der er vijle, er der en vej. Læs historien HER
Den kooperative virksomhed "Who made your pants?", på dansk "Hvem har lavet dine bukser?", laver intet mindre end fantastisk smukt undertøj af stoffer, som britiske producenter for længst ville have smidt ud. Læs den fantastisk historie, der beviser, at hvor der er vijle, er der en vej. Læs historien HER
ET RÅB FRA MUREN – 100 ÅRS POLITISKE PLAKATER
Særudstilling på Arbejdermuseet 11. februar - 28. maj 2012
Demonstrationer, arbejdskampe og strejker - Fred og nedrustning - Børn, unge og gamle - EU og NATO - 1. maj og international solidaritet - Skurke og helte - Christiania og Ungdomshuset - Poul Schlüter, Thorvald Stauning og Formand Mao - Nøgne, døde, revolutionære, kvinder og cyklister.
En næsten endeløs række af temaer kan genfindes på de tusinder af plakater, der gennem de sidste godt 130 år er blevet produceret til tidens politiske kampe. Mere end 10.000 af disse plakater findes i dag på Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv . Et udvalg fra denne helt unikke samling kan nu opleves i en ny særudstilling. I forbindelse med udstillingen udgives et katalog med samme navn. www.arbejdermuseet.dk
Demonstrationer, arbejdskampe og strejker - Fred og nedrustning - Børn, unge og gamle - EU og NATO - 1. maj og international solidaritet - Skurke og helte - Christiania og Ungdomshuset - Poul Schlüter, Thorvald Stauning og Formand Mao - Nøgne, døde, revolutionære, kvinder og cyklister.
En næsten endeløs række af temaer kan genfindes på de tusinder af plakater, der gennem de sidste godt 130 år er blevet produceret til tidens politiske kampe. Mere end 10.000 af disse plakater findes i dag på Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv . Et udvalg fra denne helt unikke samling kan nu opleves i en ny særudstilling. I forbindelse med udstillingen udgives et katalog med samme navn. www.arbejdermuseet.dk
I SVING PÅ ARBEJDERMUSEET I VINTERFERIEN
I BØRNENES ARBEJDERMUSEUM kan de arbejde som bybud,
i købmandsbutikken, som flaskesorterer på bryggeriet eller
betjene skrivemaskinen på fagforeningskontoret. Holdes der fri fra pligterne, kan de lege i en lejlighed fra 1930'erne eller se en tegnefilm om den ualmindeligt almindelige arbejderdreng Thorvald, der senere blev statsminister. Eller måske gå en tur på opdagelse i baggården. Hvad mon der gemmer sig der?
DANSEUNDERVISNING I HISTORISKE OMGIVELSER: I festsalen er der danseundervisning mandag, tirsdag og torsdag i uge 7.
Kl. 11 danses der Charleston (for alle)
Kl. 13 er det den mere krævende jitterbug, der øves (for voksne og større børn). www.arbejdermuseet.dk
i købmandsbutikken, som flaskesorterer på bryggeriet eller
betjene skrivemaskinen på fagforeningskontoret. Holdes der fri fra pligterne, kan de lege i en lejlighed fra 1930'erne eller se en tegnefilm om den ualmindeligt almindelige arbejderdreng Thorvald, der senere blev statsminister. Eller måske gå en tur på opdagelse i baggården. Hvad mon der gemmer sig der?
DANSEUNDERVISNING I HISTORISKE OMGIVELSER: I festsalen er der danseundervisning mandag, tirsdag og torsdag i uge 7.
Kl. 11 danses der Charleston (for alle)
Kl. 13 er det den mere krævende jitterbug, der øves (for voksne og større børn). www.arbejdermuseet.dk
Berettiget bortvisning
En sygemeldt medarbejder skal dokumentere, at vedkommende er uarbejdsdygtig, hvis arbejdsgiveren kræver det. Hvis ikke denne dokumentation modtages af arbejdsgiver i tide, kan
arbejdsgiveren efter omstændighederne bortvise medarbejderen. Det viser denne sag fra Retten på Frederiksberg, der omhandlede en medarbejder, der sygemeldte sig d. 19. november. Fire dage
senere var han endnu ikke vendt tilbage på arbejde, og arbejdsgiveren bad derfor om en tro og love-erklæring fra medarbejderen som dokumentation for, at fraværet var begrundet i sygdom.
Arbejdsgiveren gjorde klart opmærksom på, at tro og love-erklæringen skulle være fremme senest d. 27. november.
Da tro og love-erklæringen imidlertid ikke var med posten d. 27. november, besluttede arbejdsgiveren at give medarbejderen en sidste chance for at fremsende den. I det nye brev til medarbejderen gjorde arbejdsgiveren opmærksom på, at hvis tro og love-erklæringen ikke var modtaget senest d. 3. december, ville medarbejderen blive bortvist.
Arbejdsgiveren modtog dog heller ikke den 3. december tro og love-erklæringen, og arbejdsgiveren bortviste derfor medarbejderen.
Dagen efter mødte medarbejderen på arbejdspladsen og medbragte den manglende tro og love-erklæring. Arbejdsgiveren fastholdt imidlertid sin bortvisning og bad medarbejderen om at forlade virksomheden, hvilket fik medarbejderen til at anlægge sag mod arbejdsgiveren.
I retten gjorde arbejdsgiveren gældende, at bortvisningen var berettiget, da medarbejderen ikke havde fremsendt tro og love-erklæringen i tide, så havde han groft misligholdt ansættelseskontrakten, hvilket berettigede bortvisningen.
Medarbejderens fagforening argumenterede derimod for, at bortvisningen var uberettiget, da fagforeningen mente, at den reelle begrundelse for bortvisningen var medarbejderens fagforeningsmæssige tilknytning, og at arbejdsgiverens bortvisningsgrund ikke dækkede over, hvad der reelt var sket.
Retten gav dog arbejdsgiveren medhold. Rettens begrundelse var, at medarbejderen havde pligt til at fremsende tro og love-erklæringen inden fristen fastsat af arbejdsgiveren, og da der ikke var undskyldende omstændigheder, havde medarbejderen misligholdt sin ansættelseskontrakt.
Retten fandt det heller ikke godtgjort, at medarbejderens fagforeningsmæssige tilknytning var årsag til bortvisningen. Dommen er anket til Østre Landsret.
Norrbom Vinding
Kooperationen bemærker:
Hvis man bortviser en medarbejder, betyder det, at medarbejderens ansættelse ophører øjeblikkeligt og lønnen ophører dermed også. Der er altså tale om en særlig indgribende handling over for medarbejderen, da han/hun uden sit sædvanlige opsigelsesvarsel mister sit arbejde og dermed også sin indtægt. Derfor skal man som arbejdsgiver være særlig opmærksom på, om bortvisningen er begrundet i en væsentlig og grov misligholdelse af ansættelsesforholdet fra medarbejderens side, og man bør altid overveje det nøje, inden man bortviser en medarbejder. Idet det er arbejdsgiver, der bortviser medarbejderen, er det også arbejdsgiver, der vil skulle kunne bevise, at der er tale om en væsentlig misligholdelse fra medarbejderens side. Så grundlaget for arbejdsgivers beslutning skal være i orden, inden man vælger at bortvise en medarbejder.
Da tro og love-erklæringen imidlertid ikke var med posten d. 27. november, besluttede arbejdsgiveren at give medarbejderen en sidste chance for at fremsende den. I det nye brev til medarbejderen gjorde arbejdsgiveren opmærksom på, at hvis tro og love-erklæringen ikke var modtaget senest d. 3. december, ville medarbejderen blive bortvist.
Arbejdsgiveren modtog dog heller ikke den 3. december tro og love-erklæringen, og arbejdsgiveren bortviste derfor medarbejderen.
Dagen efter mødte medarbejderen på arbejdspladsen og medbragte den manglende tro og love-erklæring. Arbejdsgiveren fastholdt imidlertid sin bortvisning og bad medarbejderen om at forlade virksomheden, hvilket fik medarbejderen til at anlægge sag mod arbejdsgiveren.
I retten gjorde arbejdsgiveren gældende, at bortvisningen var berettiget, da medarbejderen ikke havde fremsendt tro og love-erklæringen i tide, så havde han groft misligholdt ansættelseskontrakten, hvilket berettigede bortvisningen.
Medarbejderens fagforening argumenterede derimod for, at bortvisningen var uberettiget, da fagforeningen mente, at den reelle begrundelse for bortvisningen var medarbejderens fagforeningsmæssige tilknytning, og at arbejdsgiverens bortvisningsgrund ikke dækkede over, hvad der reelt var sket.
Retten gav dog arbejdsgiveren medhold. Rettens begrundelse var, at medarbejderen havde pligt til at fremsende tro og love-erklæringen inden fristen fastsat af arbejdsgiveren, og da der ikke var undskyldende omstændigheder, havde medarbejderen misligholdt sin ansættelseskontrakt.
Retten fandt det heller ikke godtgjort, at medarbejderens fagforeningsmæssige tilknytning var årsag til bortvisningen. Dommen er anket til Østre Landsret.
Norrbom Vinding
Kooperationen bemærker:
Hvis man bortviser en medarbejder, betyder det, at medarbejderens ansættelse ophører øjeblikkeligt og lønnen ophører dermed også. Der er altså tale om en særlig indgribende handling over for medarbejderen, da han/hun uden sit sædvanlige opsigelsesvarsel mister sit arbejde og dermed også sin indtægt. Derfor skal man som arbejdsgiver være særlig opmærksom på, om bortvisningen er begrundet i en væsentlig og grov misligholdelse af ansættelsesforholdet fra medarbejderens side, og man bør altid overveje det nøje, inden man bortviser en medarbejder. Idet det er arbejdsgiver, der bortviser medarbejderen, er det også arbejdsgiver, der vil skulle kunne bevise, at der er tale om en væsentlig misligholdelse fra medarbejderens side. Så grundlaget for arbejdsgivers beslutning skal være i orden, inden man vælger at bortvise en medarbejder.
Arbejdsgiver kunne ikke løfte bevisbyrden
Ifølge ligebehandlingsloven må graviditet ikke spille ind i en arbejdsgivers overvejelse af, hvilken medarbejder der skal opsiges. Hvis en arbejdsgiver opsiger en gravid medarbejder, er det
derfor også arbejdsgiver, der skal bevise, at beslutningen om opsigelsen blev truffet helt uden skelen til den opsagte medarbejders graviditet. Hvis det ikke lykkes, koster det en
godtgørelse. Denne sag fra Ligebehandlingsnævnet, der omhandlede en kvindelig alkoholbehandler, som blev opsagt ca. 2 måneder efter, hun havde meddelt, at hun var gravid, var ingen undtagelse.
Den opsagte gravide medarbejder mente, at der kunne trækkes en direkte parallel mellem hendes graviditet og afskedigelsen, og gik derfor til Ligebehandlingsnævnet med et krav om godtgørelse. Ved Ligebehandlingsnævnet forklarede arbejdsgiveren, at virksomheden havde to behandlingstilbud som arbejdsområde. Et for alkoholmisbrugere, der var visiteret til dagbehandling, og et for ambulant behandling. Den opsagte gravide alkoholbehandler havde arbejdet mest med dagbehandling, og derfor var det efter arbejdsgiverens opfattelse helt naturligt, at det var netop hende og hendes kollega, der måtte afskediges, da denne afdeling skulle lukke.
Den opsagte gravide medarbejder var dog af en helt anden opfattelse, da hun mente, at hun sagtens kunne varetage en stilling i den ambulante afdeling, for der havde hun også løst mange opgaver i løbet af sin ansættelse.
Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at hun både havde arbejdet med dagbehandling og med den ambulante behandling, og at hun derfor var kvalificeret til at varetage begge områder. Desuden kom nævnet frem til, at hun var kvalificeret til at arbejde med begge behandlingsområder. På denne baggrund konkluderede Ligebehandlingsnævnet, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at graviditeten ikke havde haft indflydelse på arbejdsgiverens opsigelse af medarbejderen, på trods af at arbejdsgiveren henviste til, at hendes kollega også blev opsagt, og at dagbehandlingen samt selv afdelingen, hvor behandleren havde lagt flest timer, blev lukket.
På den baggrund blev den opsagte medarbejder tilkendt en godtgørelse svarende til ca. 9 måneders løn.
Norrbom Vinding
Den opsagte gravide medarbejder mente, at der kunne trækkes en direkte parallel mellem hendes graviditet og afskedigelsen, og gik derfor til Ligebehandlingsnævnet med et krav om godtgørelse. Ved Ligebehandlingsnævnet forklarede arbejdsgiveren, at virksomheden havde to behandlingstilbud som arbejdsområde. Et for alkoholmisbrugere, der var visiteret til dagbehandling, og et for ambulant behandling. Den opsagte gravide alkoholbehandler havde arbejdet mest med dagbehandling, og derfor var det efter arbejdsgiverens opfattelse helt naturligt, at det var netop hende og hendes kollega, der måtte afskediges, da denne afdeling skulle lukke.
Den opsagte gravide medarbejder var dog af en helt anden opfattelse, da hun mente, at hun sagtens kunne varetage en stilling i den ambulante afdeling, for der havde hun også løst mange opgaver i løbet af sin ansættelse.
Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at hun både havde arbejdet med dagbehandling og med den ambulante behandling, og at hun derfor var kvalificeret til at varetage begge områder. Desuden kom nævnet frem til, at hun var kvalificeret til at arbejde med begge behandlingsområder. På denne baggrund konkluderede Ligebehandlingsnævnet, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at graviditeten ikke havde haft indflydelse på arbejdsgiverens opsigelse af medarbejderen, på trods af at arbejdsgiveren henviste til, at hendes kollega også blev opsagt, og at dagbehandlingen samt selv afdelingen, hvor behandleren havde lagt flest timer, blev lukket.
På den baggrund blev den opsagte medarbejder tilkendt en godtgørelse svarende til ca. 9 måneders løn.
Norrbom Vinding
Konjunkturbarometer for bygge og anlæg januar 2012
Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er på -23 i december 2011 imod -22 i januar 2012, når der ses bort fra normale sæsonudsving. Af indikatorens to komponenter er vurderingen af
ordrebeholdningen steget svagt, mens beskæftigelsesforventningerne er faldet svagt. Læs mere.
Omkostningsindeks for anlæg 4. kvartal 2011
I fjerde kvartal 2011 steg omkostningerne ved asfaltarbejde med 1,7 pct. i forhold til kvartalet før. Omkostningerne ved anlæg af veje steg med 0,7 pct., mens jern- og stålkonstruktioner faldt med
1,5 pct. i samme periode. De øvrige delindeks for omkostninger ved anlæg havde kun beskedne udsving. Læs mere.
Byggevirksomheden 4. kvartal 2011
Det samlede påbegyndte boligbyggeri faldt med 14 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2011, mens det påbegyndte etageareal faldt med 8 pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving. Både det
påbegyndte boligbyggeri og det samlede påbegyndte etageareal er dermed faldet med over to tredjedele siden 2006. Siden årsskiftet 2010-2011 har niveauet dog ligget på et mere stabilt niveau. Det
midlertidige udsving i det påbegyndte antal boliger i fjerde kvartal 2010 skal ses i sammenhæng med indførelsen af moms på salg af byggegrunde og nye bygninger 1. januar 2011. Læs mere.
Funktionsudbud
Hvad forstås ved et funktionsudbud? Og hvilke regler gælder for funktionsudbud af bygge- og anlægsopgaver?
SVAR: Ved et funktionsudbud har den offentlige udbyder ikke detaljeret beskrevet, hvordan opgaven skal løses. Udbyder har i stedet opstillet en række funktionskrav - altså opstillet en række mål for den udbudte opgave.
Et eksempel på et funktionskrav kan være "at græsset må være 5 cm højt". Var der ikke tale om et funktionsudbud ville der i stedet for have stået "at græsset skal slås en gang hver anden uge".
Funktionsudbud anvendes hyppigst ved vej- og asfaltvedligeholdelse, som udbudsretligt hører til indenfor bygge- og anlægsopgaver.
Hvilket regelsæt, der konkret finder anvendelse, afgøres af værdien af den pågældende kontrakt. Er værdien således skønnet til at være over ca. 37 mio. kr. for bygge- og anlægsopgaver, skal opgaven i udbud efter EU-reglerne. Skønnes værdien at være under ca. 37 mio. kr., finder tilbudslovens regler anvendelse.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
SVAR: Ved et funktionsudbud har den offentlige udbyder ikke detaljeret beskrevet, hvordan opgaven skal løses. Udbyder har i stedet opstillet en række funktionskrav - altså opstillet en række mål for den udbudte opgave.
Et eksempel på et funktionskrav kan være "at græsset må være 5 cm højt". Var der ikke tale om et funktionsudbud ville der i stedet for have stået "at græsset skal slås en gang hver anden uge".
Funktionsudbud anvendes hyppigst ved vej- og asfaltvedligeholdelse, som udbudsretligt hører til indenfor bygge- og anlægsopgaver.
Hvilket regelsæt, der konkret finder anvendelse, afgøres af værdien af den pågældende kontrakt. Er værdien således skønnet til at være over ca. 37 mio. kr. for bygge- og anlægsopgaver, skal opgaven i udbud efter EU-reglerne. Skønnes værdien at være under ca. 37 mio. kr., finder tilbudslovens regler anvendelse.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Tid til en revision af AB 92?
I tidens løb har der været en AB 15, en AB52, en AB72 og senest AB 92, der siden den 1. juli 1993 har været et godt dokument, der er indgået i aftalegrundlaget for en stor del af byggeriet i
Danmark.Nu har DI foreslået, at AB92 revideres og DI har i den forbindelse udarbejdet et forslag - man kan vel kalde det en "mini-revison" af AB92.
De ændringer, DI foreslår, er fornuftige, og har elementer, der bør indgå i en revision af AB92 , men en revision af ABR 89 og ABT 93 bør - når der nu åbnes op for at få en revision af AB 92 - også indgå i fælles revisionsproces.Derudover skal det nemlig heller ikke glemmes, at EU har vedtaget en 2020-strategi med afsæt i den nuværende økonomiske krise og de klima problemer, der også hober sig op. En strategi, der også bør indgå i en kommende revisionsproces. 2020-strategien betyder blandt andet, at man fra EU´side barsler med et forslag, der giver de offentlige udbydere mulighed for at basere deres udbud og aftaler på en bæredygtig udbudspolitik. Forslaget til det nye direktiv introducerer muligheden for at anvende livscyklusproduktionsomkostninger som et tildelingskriterium.
Det betyder, at såvel udbudsmaterialet som tilbuddet skal tilrettelægges, så livscyklus (altså fra "vugge til grav") dækker alle stadier af arbejdet. Lige fra indvinding af råstoffer, til overvejelser om bæredygtigheden af arbejdet, dets anlægsomkostninger, drift og vedligeholdelse, samt dets påvirkning på økokredsløbet og dets sociale påvirkning, til endelig nedrivning og dermed til genanvendelse og nyttiggørelse af allerede indvundne råstoffer og deponering af uudnyttelige fraktioner.
Det siger sig selv, at ovenstående krav medfører et særligt aftalegrundlag, som kan leve op til tildelingskriteriet: Livscyklusproduktionsomkostninger.
For at fremme "vugge til grav" tankegangen vil man endvidere tillade en mere omfattende adgang til at bruge udbud efter forhandling, forudsat at det sker som totalentreprise. For at tilgodese de små og mellemstore virksomheder, skal udbyder endvidere have ret til at opdele udbuddet i dele og tilmed med en pligt til en saglig begrundelse, hvis det ikke sker.
Det forventes, at Rådet og Parlamentet vedtager Direktivet inden udgangen af 2012, og at det skal være implementeret i dansk ret senest den 30. juni 2014.
De tiltag, der således er på vej fra EU´side, medfører således, at en revision af ikke alene AB92, men også af ABR 89 og ABT 93 samt udvikling af mere specielle regelsæt/nye aftaleformer for f.eks. partneringaftaler, offentlig privat partnering og livscyklus aftaler, er nødvendigt.
Kooperationen mener, at det er vigtigt, at alle byggeriets parter sammen aftaler rammerne for en revisionsproces og sammen laver en køreplan for dette arbejde. Og i denne proces er det vigtigt, at resultatet af de kommende forhandlinger i EU regi om nye krav til et bæredygtigt byggeri også indgår i revisionsprocessen.
Med andre ord: Byggeriets parter skal sammen udvikle en juridisk værktøjskasse, der indeholder kommercielle aftalevilkår, der passer til de politiske krav, der fremover vil komme om, at byggeprocessen skal være mere bæredygtig.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
De ændringer, DI foreslår, er fornuftige, og har elementer, der bør indgå i en revision af AB92 , men en revision af ABR 89 og ABT 93 bør - når der nu åbnes op for at få en revision af AB 92 - også indgå i fælles revisionsproces.Derudover skal det nemlig heller ikke glemmes, at EU har vedtaget en 2020-strategi med afsæt i den nuværende økonomiske krise og de klima problemer, der også hober sig op. En strategi, der også bør indgå i en kommende revisionsproces. 2020-strategien betyder blandt andet, at man fra EU´side barsler med et forslag, der giver de offentlige udbydere mulighed for at basere deres udbud og aftaler på en bæredygtig udbudspolitik. Forslaget til det nye direktiv introducerer muligheden for at anvende livscyklusproduktionsomkostninger som et tildelingskriterium.
Det betyder, at såvel udbudsmaterialet som tilbuddet skal tilrettelægges, så livscyklus (altså fra "vugge til grav") dækker alle stadier af arbejdet. Lige fra indvinding af råstoffer, til overvejelser om bæredygtigheden af arbejdet, dets anlægsomkostninger, drift og vedligeholdelse, samt dets påvirkning på økokredsløbet og dets sociale påvirkning, til endelig nedrivning og dermed til genanvendelse og nyttiggørelse af allerede indvundne råstoffer og deponering af uudnyttelige fraktioner.
Det siger sig selv, at ovenstående krav medfører et særligt aftalegrundlag, som kan leve op til tildelingskriteriet: Livscyklusproduktionsomkostninger.
For at fremme "vugge til grav" tankegangen vil man endvidere tillade en mere omfattende adgang til at bruge udbud efter forhandling, forudsat at det sker som totalentreprise. For at tilgodese de små og mellemstore virksomheder, skal udbyder endvidere have ret til at opdele udbuddet i dele og tilmed med en pligt til en saglig begrundelse, hvis det ikke sker.
Det forventes, at Rådet og Parlamentet vedtager Direktivet inden udgangen af 2012, og at det skal være implementeret i dansk ret senest den 30. juni 2014.
De tiltag, der således er på vej fra EU´side, medfører således, at en revision af ikke alene AB92, men også af ABR 89 og ABT 93 samt udvikling af mere specielle regelsæt/nye aftaleformer for f.eks. partneringaftaler, offentlig privat partnering og livscyklus aftaler, er nødvendigt.
Kooperationen mener, at det er vigtigt, at alle byggeriets parter sammen aftaler rammerne for en revisionsproces og sammen laver en køreplan for dette arbejde. Og i denne proces er det vigtigt, at resultatet af de kommende forhandlinger i EU regi om nye krav til et bæredygtigt byggeri også indgår i revisionsprocessen.
Med andre ord: Byggeriets parter skal sammen udvikle en juridisk værktøjskasse, der indeholder kommercielle aftalevilkår, der passer til de politiske krav, der fremover vil komme om, at byggeprocessen skal være mere bæredygtig.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Vinterforanstaltninger
Vejledningen om vinterforanstaltninger er nu revideret og ajourført i forhold til gældende regler.
Specielt er vejledningens afsnit om ansvar og pligter for de involverede aktører opdateret. Endvidere er vejledningen suppleret med et nyt afsnit om opvarmning af bygninger og varmt arbejdstøj.
Hent Vinterforanstaltninger HER
www.vinterkonsulenter,dk
Specielt er vejledningens afsnit om ansvar og pligter for de involverede aktører opdateret. Endvidere er vejledningen suppleret med et nyt afsnit om opvarmning af bygninger og varmt arbejdstøj.
Hent Vinterforanstaltninger HER
www.vinterkonsulenter,dk
BYG-ERFA
Termografiske undersøgelser - kuldebroer, isoleringsevne og fugt i bygningskonstruktioner
Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort. I erfaringsbladet (99) 11 12 30 - erstatter (99) 00 08 07 beskrives, hvordan varmetabets omfang kan lokaliseres ved en termografiundersøgelse. Metoden giver samtidig mulighed for at skelne mellem konstruktivt betingede kuldebroer og kuldebroer, som skyldes projekterings- eller udførelsesfejl.
Afledning af vand fra flade tage ved skybrud - udspyer, nødafløb og anden overløbssikring
De senere års mange tilfælde af kortvarig, kraftig regn (skybrud) har medført mange vandskader som følge af utilstrækkelig effektiv afledning af tagvand. I forlængelse heraf anbefales, at afløbsnormens "skærpede" dimensionerende regnintensitet benyttes ved dimensionering af fx tagbrønde, tagrender, nedløbsrør - samt at der ved nybyggeri projekteres nødafløb. Desuden anbefales ældre, flade tage - om muligt - renoveret, så store regnmængder bortledes forsvarligt, hvis eksisterende tagbrønde og afløb skulle svigte eller overbelastes ved skybrud. Erfaringsbladet (47) 11 12 29 omhandler dette.
Terrændæk i ældre bygninger - fugtopstigning i ydermure efter renovering
Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden - ikke tidligere konstateret - fugtopstigning i ydervægge. Fugtproblemerne kan skyldes forringede udtørringsforhold ved fundament/ydervæg som følge af en nyetableret, god varmeisolerende terrændækkonstruktion. I erfaringsbladet (19) 11 12 28 - erstatter (19) 04 07 30 redegøres for de ændrede varmestrømsforhold og deraf ændrede fugtforhold i ydervæggen. Desuden beskrives, hvordan fugtgenerne kan imødegås.
Efterisolering af hulmur - forundersøgelser og forudsætninger
Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. For at opnå den mest effektive efterisolering og undgå efterfølgende skader er det dog hensigtsmæssigt først at undersøge, om ydervæggen er egnet til indblæsning af isoleringsmateriale. I erfaringsbladet (21) 11 12 27 - erstatter (21) 95 09 06 gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske fejl og skader kan undgås.
Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort. I erfaringsbladet (99) 11 12 30 - erstatter (99) 00 08 07 beskrives, hvordan varmetabets omfang kan lokaliseres ved en termografiundersøgelse. Metoden giver samtidig mulighed for at skelne mellem konstruktivt betingede kuldebroer og kuldebroer, som skyldes projekterings- eller udførelsesfejl.
Afledning af vand fra flade tage ved skybrud - udspyer, nødafløb og anden overløbssikring
De senere års mange tilfælde af kortvarig, kraftig regn (skybrud) har medført mange vandskader som følge af utilstrækkelig effektiv afledning af tagvand. I forlængelse heraf anbefales, at afløbsnormens "skærpede" dimensionerende regnintensitet benyttes ved dimensionering af fx tagbrønde, tagrender, nedløbsrør - samt at der ved nybyggeri projekteres nødafløb. Desuden anbefales ældre, flade tage - om muligt - renoveret, så store regnmængder bortledes forsvarligt, hvis eksisterende tagbrønde og afløb skulle svigte eller overbelastes ved skybrud. Erfaringsbladet (47) 11 12 29 omhandler dette.
Terrændæk i ældre bygninger - fugtopstigning i ydermure efter renovering
Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden - ikke tidligere konstateret - fugtopstigning i ydervægge. Fugtproblemerne kan skyldes forringede udtørringsforhold ved fundament/ydervæg som følge af en nyetableret, god varmeisolerende terrændækkonstruktion. I erfaringsbladet (19) 11 12 28 - erstatter (19) 04 07 30 redegøres for de ændrede varmestrømsforhold og deraf ændrede fugtforhold i ydervæggen. Desuden beskrives, hvordan fugtgenerne kan imødegås.
Efterisolering af hulmur - forundersøgelser og forudsætninger
Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. For at opnå den mest effektive efterisolering og undgå efterfølgende skader er det dog hensigtsmæssigt først at undersøge, om ydervæggen er egnet til indblæsning af isoleringsmateriale. I erfaringsbladet (21) 11 12 27 - erstatter (21) 95 09 06 gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske fejl og skader kan undgås.
Flere farlige stoffer i arbejdsmiljøet
Forbruget af farlige stoffer er steget fra 16 til 20 mio. ton fra 2008 til 2010. Det fremgår af en ny rapport over forbruget af farlige kemiske stoffer i Danmark fra Produktregistret.
Et højere forbrug af brændstof til transportmidler og opvarmning er den primære grund til at forbruget af farlige stoffer samlet set er steget (fra 16 til 20 mio. ton fra 2008 til 2010.)
Det fremgår af en ny rapport over forbruget af farlige kemiske stoffer i Danmark i 2010 fordelt på brancher og produkttyper. Opgørelsen bygger på oplysninger fra producenter og importører, som har anmeldt produkter til Produktregistret. Læs mere
MIAPRISEN 2012 - Mangfoldighed på arbejdsplads
Virksomheder med fokus på ligebehandling kan deltage i konkurrencen om MIAPRISEN 2012 - prisen for mangfoldighed i arbejdslivet.
Små og store, offentlige og private virksomheder kan deltage i Danmarksmesterskabet om MIAPRISEN 2012. Prisen bliver givet til virksomheder, som går forrest i arbejdet for at fremme mangfoldighed og ligebehandling - uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering.
Vinderne får ikke alene et skulderklap for deres indsats. Ifølge miapris.dk får de samtidig et systematiseret overblik over deres eget mangfoldighedsarbejde, når de arbejder med indstillingen til prisen.
Bag prisen står Institut for Menneskerettigheder, som netop tilbyder at komme ud og vejlede virksomheder i at indstille sig til prisen, så indstillingsprocessen både kan blive nemmere og lærerig. Læs mere
Nu går grænsebommene ned over internettet
Hvis du tror, at internettet er globalt, kan du godt tro om igen. I disse år bliver flere og flere digitale grænsebomme smækket ned, i form af filtre og blokeringer rundt om verdens
nationalstater.
»Alle skriver om den store kinesiske firewall, og at information skal være fri. Men ingen skriver om, hvor meget websider bliver tilpasset lokalt. Når jeg besøger bbc.co.uk hjemme i London , er der ingen reklamer, men uden for England får jeg reklamer, der er henvendt til expats,« sagde it-advokaten Robert Carolina, da han besøgte konferencen It-sikkerhed 2012 i slutningen af januar.
I England har BBC nemlig ikke lov til at reklamere. Og for andre hjemmesider, der bruger samme trick, kan det handle om ikke at bryde lokale love, for eksempel ved at fjerne alkoholreklamer fra siden for besøgende fra muslimske lande. Læs mere
»Alle skriver om den store kinesiske firewall, og at information skal være fri. Men ingen skriver om, hvor meget websider bliver tilpasset lokalt. Når jeg besøger bbc.co.uk hjemme i London , er der ingen reklamer, men uden for England får jeg reklamer, der er henvendt til expats,« sagde it-advokaten Robert Carolina, da han besøgte konferencen It-sikkerhed 2012 i slutningen af januar.
I England har BBC nemlig ikke lov til at reklamere. Og for andre hjemmesider, der bruger samme trick, kan det handle om ikke at bryde lokale love, for eksempel ved at fjerne alkoholreklamer fra siden for besøgende fra muslimske lande. Læs mere
Videnskabens smukkeste billeder og videoer
Fra universets mørke stof på de helt store astronomiske skalaer til de bittesmå celler i et museøje. Se de flotte billeder og videoer som forskere, ingeniører eller designere har lavet. Billederne
er et bevis på, at det er muligt at omdanne tørre data, fakta og forskningsresultater til levende værker, der kan inspirere, uddanne og begejstre ganske almindelige mennesker. Læs mere
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom byggeri, lovgivning, arbejdsmiljø og arbejdsmarked, bare for at nævne nogle få. Send en e-mail med dit navn & arbejdsplads til
kontakt@kooperationen.dk