Kooperationen

I et rum med dæmpet lys tager 10 personer, der ikke kender hinanden, en lur i hver sin lænestol. De er tilbagelænet, deres bukseben og ærmer er opsmøget. Rundt omkring på deres krop er der placeret nåle. De 10 personer er i færd med at pleje deres sundhed. Den samme scene udspiller sig i mere end 200 andre fællesskabsbaserede akupunktørklinikker rundt om i USA.
I 2002 havde ægteparret Lisa Rohleder og Skip Van Meter begge gode job som autoriserede akupunktører. Som de fleste andre akupunktører i USA brugte de mange timer på hver enkelt patient, som til gengæld betalte en høj pris for at modtage behandlingen. Lise voksede op i en arbejderklasse familie, og hun brød sig ikke om, at folk fra hendes og Skips eget lokalområde i Portland i staten Oregon, faktisk ikke havde råd til at søge behandling hos dem.
I stedet for at ærgre sig, besluttede Lisa og Skip i stedet at gøre noget ved problemet og ændrede måden, hvorpå de tilbød behandling.

De tog udgangspunkt i en kinesisk kliniks forretningsmodel, skaffede adskillige lænestole og lejede sig ind i en bygning med store rum. Deres naboer og beboere i lokalsamfundet kunne nu få akupunktur til en fast, overkommelig pris, men behandlingen foregik i modsætning til tidligere, nu i et rum sammen med andre patienter. Men det afholdt ikke folk fra at komme, og deres baggrund for at søge behandling

var alt fra dårlig ryg på grund af fabriksarbejde, angst, behandling for sukkersyge, ønske om rygestop m.m. De satte sig i lænestolene, blev prikket og de fleste fik det bedre på grund af behandlingen. Når de kom igen for at modtage yderligere behandling, medbragte de venner og familie.

Rygtet om Lisa og Skips klinik i Portland spredte sig rundt om i USA. Ønsket om at tilbyde mere behandling til flere personer har fået mange andre behandlere til at åbne klinikker baseret på samme model som Lisa og Skips klinik, hvor der er fokus på stor tilgang og lave administrationsudgifter. For at stå stærkere, gik klinikkerne og deres patienter sammen i en kooperativ interesseorganisation i 2011 under navnet "The People's Organization of Community Acupuncture" (POCA). Gennem interesseorganisationen kan de forskellige klinikker yde økonomisk støtte til hinanden, men der arbejdes også på at ændre folks holdning til akupunktur og sundhedspleje generelt.


Navn: People's Organization of Community Acupuncture
Branche: Sundhed
Land: USA
Ansatte: 2
Medlemmer: 969
Hjemmeside: https://www.pocacoop.com/