Kooperationen

Gå direkte til Nyheder på vores hjemmeside

I dag lanceres Det Internationale Kooperative År verden over. Dagen i dag markerer den officielle start på et helt særligt år for 800 millioner kooperative medlemmer og 100 millioner kooperative arbejdspladser.

På Global News Hub, som styres af den ældste kooperative avis i verden, kan du følge de mange begivenheder, der finder sted både på video og på skrift, lige fra Patagonien i Chile til Sydney i Australien.

Her i Kooperationen markerer vi dagen ved bl.a. at lancere vores ny Facebook-profil - "Kooperation - for en bedre verden". Derudover vil vi fremover i hvert Nyhedsbrev fortælle en historie om en kooperativ virksomhed et eller andet sted på jorden. Historierne kan du læse her. Du kan også læse her om alle de arrangementer, som Kooperationen vil stå for i løbet af året.

For første gang i historien retter FN hele verdens opmærksomhed mod den kooperative virksomhedsmodel, om hvordan den kan medvirke til en mere retfærdig og værdig fordeling af såvel materielle som intellektuelle værdier, frie mennesker imellem.

At FN netop har valgt at gøre 2012 til "Det kooperative år"skal ses som en kæmpe officiel anerkendelse af det arbejde, som den kooperative bevægelse i dag mere end nogensinde udretter med henblik på at forbedre livsvilkårene i hele verden. Med det kooperative år tager FN dermed forskud på de såkaldte 2015 Mål, som bl.a. har som målsætning at nedbringe fattigdom og sult, sikre grundlæggende uddannelse for alle samt øge samarbejdet mellem rige og fattige lande.

I en videokonference under temaet "Kooperative virksomheder - for en bedre verden" har FN's generalsekretær Ban Ki-Moon udtrykkeligt fremhævet det faktum, at det globale kooperative samfund tager afsæt i en mangfoldig værdibaseret forretningsmodel, som er til gavn for hele verdenssamfundet. Kooperative virksomheder har en unik og uvurderlig plads i vore dages samfund, fordi kooperativer bidrager til at reducere fattigdommen og til at styrke fællesskabet ved at skabe flere og bedre arbejdspladser og dermed fremme menneskets eksistens, sagde Ban Ki-Moon i sin tale,. Læs resten af artiklen her

I anledning af kooperativernes år, har FN designet et logo og et motto, som du kan downloade og bruge fx sammen med din signatur på e-mail. Klik HER og se, hvordan du gør det.

Kooperationen er kommet på Facebook. Vi har ladet os inspirere af FN's motto for kooperativernes internationale år og kaldt vores Facebookprofil "Kooperation - for en bedre verden".
Besøg vores Facebook side HER og hold dig opdateret om vores mange spændende nyheder og events. Du er også velkommen til at dele dine erfaringer med os.

Det kooperative modstykke til Matador, Co-Opoly, er kommet på gaden for at markere Det Internationale Kooperative År. Udviklet af det amerikanske arbejderkooperativ TESA, er Co-Opoly et kreativt og spændende spil, hvor man lærer, hvordan man opbygger og videreudvikler koopertiver. Med Co-Opoly skal spillerne tage nogle svære beslutninger, der sætter deres samarbejdsevner på spil samtidig med, at spillerne opdager de mange fordele og de mange udfordringer, der skal til, for at udvikle en bæredygtig kooperativ virksomhed. Læs mere HER

Projektleder Mikael Lognnes Christiansen fra byggeafdelingen i boligselskabet BO-VEST, vandt en tømrer for en dag. De syv arbejdstimer kan pigeklubben i Askerød nu drage nytte af.

Mikael Lognnes Christiansen vandt gavekortet, fordi han havde lagt sit visitkort i en bowle på Hustømrernes stand i anledning af Almene Boligdage 2011. Pigeklubben har netop fået nye lokaler, og tømrerarbejdet vil uden tvivl gøre den største forskel, når kælderlokalerne under Stamhuset skal friskes op. Det forventes, at lokalerne står færdige i starten af januar 2012.

For at sikre AL2boligs beboere den bedst mulige service, blev AL2boligs serviceafdeling fra 1. januar 2012 overdraget til E&P service, som er en del af Enemærke & Petersen a/s.

Overdragelsen sker for at sikre AL2boligs beboere en fortsat god service til konkurrencedygtige priser. I fremtiden vil E&P service udvikle nye servicekoncepter samt udvide kundegruppen til ikke kun at omfatte den almene sektor, men også blive en kompetent aktør i erhvervslivet.

Bent Bergsøe Nielsen efterlyser materiale vedr. de danske kooperative virksomheder overalt i Danmark, der har været, eller som stadig er i drift. Materialet skal anvendes i hans samling om de positive ting, som kooperative virksomheder fik ud af tabet i krigen 1864. Bent Bergsøe Nielsen ønsker breve/postkort sendt til eller fra de Kooperative virksomheder.
Send en e-mail til ab@bergsoe-nielsen hvis du kan være behjælplig.

En arbejdsgiver må ikke beskæftige en udlænding, der ikke har opholds- og ‎arbejdstilladelse i Danmark. En arbejdsgiver der alligevel gør det, kan blive straffet med ‎bøde eller fængsel. Men i særlige tilfælde kan straffen falde bort, hvilket denne sag fra Vestre Landsret viser. Sagen omhandlede en vietnameser, der var i gang med at uddanne sig til murer, men manglede en praktikplads. ‎Uddannelsesstedet kontaktede derfor en lokal murermester, og han indgik en uddannelsesaftale med vietnameseren. Da vietnameseren havde boet i Danmark i flere år, og det var ‎uddannelsescentret, der havde formidlet kontakten, tænkte murermesteren ikke ‎over, om der kunne være problemer i forhold til udlændingeloven.‎

En dag fortalte vietnameseren sin mester, at han havde fået afslag på opholdstilladelse. ‎Den afgørelse ville han dog klage over, og murermesteren mente, at lærlingen godt ‎kunne fortsætte med at være i praktik, så længe klagesagen kørte.‎ Mesteren tænkte i den forbindelse også på, at en mester ifølge erhvervsuddannelsesloven ‎kun må ophæve en uddannelsesaftale i helt særlige tilfælde. Opsiger en mester en ‎uddannelsesaftale i strid med loven, er det misligholdelse af aftalen, og det kan i sidste ‎ende betyde, at mesteren skal betale lærlingen en erstatning.‎

Pludselig en dag ringede politiet og gjorde murermesteren opmærksom på, at ansættelsesforholdet ‎var ulovligt, og derefter skyndte mesteren sig at afskedige lærlingen. På trods af dette, rejste anklagemyndigheden tiltale mod murermesteren for brud på ‎udlændingeloven. Anklagemyndigheden krævede, at murermesteren skulle have en ‎bøde på 50.000 kr. og efter en tur i byretten endte sagen i Vestre Landsret.

Landsretten fastslog, at ‎murermesteren havde handlet uagtsomt ved at fortsætte ansættelsen, efter at han blev ‎klar over, at lærlingen ikke havde opholdstilladelse. Murermesteren havde derfor ‎overtrådt reglerne i udlændingeloven. ‎Alligevel besluttede landsretten, at murermesterens straf skulle falde bort, da der blev lagt vægt på, at det ville have været misligholdelse af ‎uddannelsesaftalen, hvis mesteren havde ophævet aftalen, og det efterfølgende havde ‎vist sig, at vietnameseren faktisk havde ret til opholdstilladelse. ‎

Desuden lagde landsretten vægt på, at vietnameseren havde været ansat på en ‎uddannelseskontrakt formidlet af et uddannelsescenter, og at murermesteren ikke ‎havde haft nogen økonomisk fordel ved at have vietnameseren i praktik frem for en ‎dansker.‎
Norrbom Vinding

Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er faldet svagt fra -19 i november 2011 til -23 for december 2011, når der ses bort fra normale sæsonudsving, og er dermed på sit laveste niveau siden januar 2011. Af indikatorens to komponenter er især beskæftigelsesforventningerne faldet, men også vurderingen af ordrebeholdningen er svækket. Læs mere.

Efter en afleveringsforretning kommer bygherren nu og påtaler nogle synbare mangler, han ønsker vi skal afhjælpe. De synbare mangler han nu påtaler kunne han sagtens have påtalt under afleveringsforretningen. Kan jeg ikke blot afvise ham?

Det er korrekt at mangler, der er synbare på afleveringstidspunktet bør opdages på dette tidspunkt og dermed påtales under afleveringsforretningen, jfr. AB92 § 32. Sådan som reglerne er udformet i AB92 § 32 kan en bygherre godt senere påberåbe sig synbare mangler, men det skal ske indenfor rimelig tid - hvilket vurderes konkret.

Bygherrens pligt til at reklamere indenfor rimelig tid for så vidst angår synbare mangler, medfører at bygherren dog meget hurtigt mister sine mangelsbeføjelser, især når der er tale om åbenlyse mangler. Og en rimelig frist kan være dage eller få uger i disse tilfælde.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

PUR-skum i tagkonstruktioner - understrygning, tilstandsvurdering, skadeudbedring
Fra omkring 1970 er PUR-skum i vid udstrækning anvendt til understrygning af tagsten, men tætningsmetodens anvendelse ophørte omkring 20 år senere efter mange dårlige erfaringer med skummets funktion og langtidsegenskaber. I mange tilfælde trængte vand ind gennem tagdækningen efter blot 10 år og forårsagede råd eller svampeangreb i tagets trædele. Med udgangspunkt i konstaterede problemer med PUR-skum i tagdækninger præsenteres i erfaringsbladet (47) 11 11 21 - erstatter (47) 00 10 18 forslag til, hvad der kan gøres.

Dampspærresamlinger og tætningsmidler
Utætte samlinger mellem dampspærrer og med andre materialer kan medføre fugtskader, trækgener og øget varmetab. Utætte samlinger skyldes ofte svigt i vedhæftning, fx uforenelighed mellem tætningsmiddel og kontaktflader eller brud i tætningsmidlet. I erfaringsbladet (39) 11 11 22 redegøres for årsager til svigt i samlinger med fugemasse, folieklæber, fugebånd og tape, samt hvordan disse svigt kan undgås.

Rotter i afløbssystemer - bekæmpelse og skadeforebyggelse
Rotter findes både i byer og på landet, hvor de medfører såvel smittefare som omfattende ødelæggelser. I dette erfaringsblad (50) 11 11 23 - erstatter (50) 97 06 26 gennemgås bekæmpelse af kloakrotter, samt hvordan afløbssystemer udføres og anvendes for at sikre mod indtrængning af rotter fra kloaksystem til bygninger.
Erfaringsbladet gennemgår sikring af gulvafløb, afpropning af ubenyttede ledninger, rottesikring af udluftninger og drænledninger samt forebyggelse ved etablering af rottespærrer.

Den 1. januar 2012 træder de nye affaldsregler i kraft, der blandt andet indebærer, at virksomheden skal tilmelde sig brugen af genbrugspladserne - sker det ikke, kan virksomheden ikke aflevere affald på genbrugspladsen.

Det betyder samtidig, at virksomheden ikke skal betale affaldsgebyr, hvis kommunens genbrugsplads ikke bruges og man ikke tilmelder sig virksomhedsordningen. Dog skal man være opmærksom på, at det er muligt for den enkelte kommune generelt at opkræve et mindre gebyr, til dækning af kommunens generelle administrationsomkostninger ved affaldsordningen.

Den enkelte kommune har valgfrihed mellem 3 modeller, for hvordan betalingen beregnes og opkræves.
Der er følgende muligheder:

• Abonnementsordning
• Klippekortordning
• Betaling efter vægt

Endvidere er der på genbrugspladsen kun adgang for køretøjer på max. 3.500 kg plus trailer.

I 2012 kan virksomheden kun aflevere skrald i den kommune, hvor den er beliggende - senest den 1. januar 2013 skal kommunerne dog åbne sine genbrugspladser for affald fra virksomheder, der er beliggende uden for kommunen.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, Kooperationen lt@kooperationen.dk

EU´s udbudsdirektiv forventes forenklet med virkning fra 2014, og der er især fire forhold der fokuseres på:

1. Tærskelværdierne hæves markant, så det kun er udbud af en størrelse, der må formodes at være attraktive for udenlandske leverandører at byde ind på, der skal være i EU-udbud. Den nuværende danske Tilbudslov skal fortsat sikre den fornødne konkurrence for udbud under tærskelværdien.
2. Der skal åbnes mulighed for en generel dialog, hvis tilbudsgivere for afgivelse af bud, kommer med nye ideer m.v.
3. Der skal endvidere være bedre mulighed for forhandling ved udbud af varer og tjenesteydelser, f.eks. i de tilfælde, hvor en udbyders budget ikke kan holde til de afgivne tilbud. I dag er det i sådanne tilfælde nødvendigt at annullere udbuddet og starte forfra.
4. Endelig skal det i nogle tilfælde være tilladt, at stille f.eks. sociale krav til leverandørerne i forbindelse med et udbud, og lade sådanne krav indgå i tildelingskriterierne. Men det skal være op til den enkelte udbyder at beslutte tildelingskriteriernes sammensætning og vægtningen af for eksempel sociale, miljømæssige og innovative kriterier.

Forslaget til forenkling af udbudsdirektiverne skal først forelægges Kommissionen og derefter igennem Europaparlamentet og hvis det vedtages, forventes dette at ske med virkning fra 2014.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, Kooperationen lt@kooperationen.dk

Avisen Byggeri har netop kåret 43 lavenergiboliger i Solbjerg til Årets Byggeri 2011 i kategorien bolig. Dommerkomiteen udtaler:

"Et byggeri, der virkelig viser vejen for fremtidens boligbyggeri i det fossilfrie samfund. Arkitektur og materialevalg er af høj kvalitet og langtidsholdbart, og derudover lever byggeriet ikke bare op til de skrappeste fremtidige energikrav - det dækker selv sit eget energiforbrug og producerer selv sit eget energiforbrug og producerer også selv den nødvendige energi. Alt sammen indenfor det almene rammebeløb. Flot" Læs mere

De nyser, de klør sig, og de hiver efter vejret. For mange allergikere kan det være noget af en prøvelse at komme igennem arbejdsdagen. Omkring en million danskere anslås af Astma-Allergi Danmark at lide af allergi.

- Faktisk ser det ud til, at der i 2020 vil være cirka 1,8 millioner danskere med allergi. Og når man så ved, at allergien i gennemsnit giver en til to ekstra sygedage pr. person om året, så bliver det lige pludselig et ret stort problem, forklarer Betina Hjorth, der er leder af Astma-Allergi Danmarks faglige afdeling. Læs mere

På lange gange sidder de 35 medarbejdere i Jobcenter Sydvest i Aalborg i enmandskontorer. De hvide døre er lukkede, når de har samtaler med borgere om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering eller aktivering. Men ellers er dørene åbne, og flere gange om dagen går kollegerne ind til hinanden for lige at vende en problemstilling eller snakke om, hvordan samtalen med en særligt svært stillet kontanthjælpsmodtager gik. Med faste makkerskaber står medarbejderne nemlig til rådighed for hinanden både fagligt og socialt. Læs mere

Havslanger, marine firben og havskildpadder i mange forskellige afarter. Jordens have har stadig et væld af marine krybdyr at byde på, men ikke så meget længere. De forskellige arters bestande overalt på kloden er nemlig gået voldsomt ned de forgangne år, og fortsætter udviklingen, vil mange af arterne før eller siden uddø - med mindre man altså gør noget for at forhindre det i at ske. Det er budskabet i et omfattende internationalt studie, hvis resultater netop er blevet publiceret i en stor overbliksartikel i det højtprofilerede internationale videnskabelige tidsskrift Plos One. Læs mere

En statistisk analyse viser, at Mælkevejens 100 milliarder stjerner har omkring 10 milliarder planeter om sig, hvor der i princippet kan være flydende vand på overfladen. Det oplyser astronom Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet i forbindelse med offentliggørelsen af en ny artikel i Nature om planeter, som er fundet ved hjælp af mikrolinse-observationer med bl.a. det danske teleskop ved La Silla-observatoriet i Chile. Læs mere