Kooperationen
- Nyhedsbrev 8
- Nyhedsbrev 7
- Nyhedsbrev 6
- Nyhedsbrev 5
- Ekstraordinært Nyhedsbrev
- Nyhedsbrev 4
- Nyhedsbrev 3
- Nyhedsbrev 2
- Nyhedsbrev 1
- Presselogen
- 2012 Nyhedsarkiv
-
2011 Nyhedsarkiv
- Nyhedsbrev 24
- Nyhedsbrev 23
-
Nyhedsbrev 22
- Nyhedsbrev 21
- Nyhedsbrev 20
- Nyhedsbrev 19
- Ekstraordinært Nyhedsbrev
- Nyhedsbrev 18
- Nyhedsbrev 17
- Nyhedsbrev 16
- Nyhedsbrev 15
- Nyhedsbrev 14
- Nyhedsbrev 13
- Nyhedsbrev 12
- Nyhedsbrev 11
- Nyhedsbrev 10
- Nyhedsbrev 9
- Ekstraordinært Nyhedsbrev
- Nyhedsbrev 8
- Nyhedsbrev 7
- Nyhedsbrev 6
- Nyhedsbrev 5
- Nyhedsbrev 3
- Nyhedsbrev 2
- Nyhedsbrev 1
- Nyhedsbrev 4
- 2010 Nyhedsarkiv
- 2009 Nyhedsarkiv
- 2008 Nyhedsarkiv
AE udgiver 75 års Jubilæumsskrift
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i forbindelse med sit 75-års jubilæum udgivet et jubilæumsskrift. Publikationen indeholder bl.a. udviklingen fra erhvervsråd over
analyseinstitut til moderne tænketank. Desuden kan man også læse om tre vigtige økonomiske analyser, der belyser årtiers udvikling på arbejdsmarkedet samt afdækker en række af de aktuelle og
fremtidige udfordringer Danmark står overfor, herunder især beskæftigelse og uddannelse. Hent publikationen her
En ny og anderledes oplevelse af historien på Arbejdermuseet
1870'ernes dramatiske kamp for bedre leve- og arbejdsvilkår kan nu opleves på Arbejdermuseet i den nye installation "En bygning vi rejser. En fortælling om arbejderbevægelsens
fødsel". D. 5. maj 1872 blev Københavns Fælled omdannet til en slagmark. Politiet blev sat ind mod danskere arbejdere, der demonstrerede mod "kapitalens" magt, arbejdsdage på
op til 14 timer og dårlige levevilkår i mørke baggårde. Historien om begivenhederne op til "Slaget på Fælleden" kan nu opleves på Arbejdermuseet. Helt oppe under taget - på
loftet over den smukke gamle festsal - kan man nu se og høre en lys- og lydfortælling om tiden fra arbejderbevægelsens spæde begyndelse, hvor stikkeri og overgreb fra politiet
var dagligdag, over Slaget på Fælleden i 1872 og frem til bygningen af forsamlingsbygningen i 1879. Her kan de besøgende møde socialisten Louis Pio og hans indædte modstander politimester Crone,
som med alle midler søgte at bekæmpe socialismens fremmarch. Man kan høre stikkeren, der hviskende beretter om sine observationer i dansesalon Phønix, og man kan stå på Fælledens græs og fornemme
de voldsomme kampe omkring sig. Læs mere
Kunst på toppen - Københavnerglimt 61-66
København er en by med mange finurligheder, som mange kun opdager, hvis iagttageren læner nakken en smule bagover. Gennem århundreder har bygherrer og arkitekter prydet deres palæer, kirker og
forretningsejendomme med kunst og udsmykninger på tage, tårne, gesimser og søjler. Mange af disse udsmykninger lægger den travle byvandrer aldrig mærke til.
Med udgivelsen af Kunst på toppen i serien Københavnerglimt sætter Focus TV endnu en gang dansk kultur i centrum. Læs mere
Med udgivelsen af Kunst på toppen i serien Københavnerglimt sætter Focus TV endnu en gang dansk kultur i centrum. Læs mere
Socialt ansvar - Om mangfoldighed på arbejdspladsen
En af Kooperationens medlemsvirksomheder, A/S Professionelt Indkøb Nu, har ansat Martin Merrild som skribent. Der er i princippet ikke noget nyt i dette, bortset fra, at Martin udover at være ung
og færdiguddannet også er spastiker. Som alle ved, er det i dagens Danmark ikke let at træde ind på det danske arbejdsmarked. Og slet ikke, hvis man har et handicap!
Martin Merrild har skrevet en artikel om det rummelige arbejdsmarked og om, hvordan det er at få et job som handicappet. Læs artiklen HER
Se Kooperationen på YouTube!
Se vores film på YouTube og hør, hvordan vores medlemsvirksomheder fortæller, om udfordringerne om at være kooperativ i dag. Carsten Varneskov (A/S Boligbeton), Lone Warburg (Smålandshavet), Michael Zoan-Korsgaard (Murersvendenes Aktieselskab), Svend Arne Rasmussen og hjerneforsker Peter Lund Madsen.
INFORMATIONSMØDE OM AKADEMI I LEDELSE AFLYST
Informationsmødet om Akademi i Ledelse aflyses, da der ikke har været tilmeldinger hertil.
Mødet skulle have været afholdt torsdag den 24. november 2011 kl. 14.00-16.00 i Odense, men aflyses p.g.a. ovenstående.
Medarbejderne har mulighed for at indbetale ekstra til pension, hvis de ved årets udløb har penge tilbage på deres søgnehelligskonto. Deadline er den 30. november
Pengene fra medarbejdernes søgnehelligskonto er en god mulighed for at spare ekstra op til pension. Det er der flere gode grunde til:
Hvis medarbejderne ønsker at få overført pengene til pensionen, skal medarbejderen give arbejdsgiveren besked senest den 30. november 2011.
Maleroverenskomsten
Medarbejdere, der er omfattet af Maleroverenskomsten, kan vælge at overføre 1% af SH-kontoen til pensionsordningen. Medarbejderen skal senest den 30. november forud for det indkomstår, hvor beløbet skal optjenes, skriftligt meddele virksomheden, at 1% af beløbet skal overføres til pensionsordningen. Hvordan indbetales til PensionDanmark.
Restbeløbet på SH-kontoen indbetales til PensionDanmark som en ektraordinær pensionsbetaling. Det skal fremgå af lønsedlen, at restbeløbet er overført til PensionDanmark.
Hvis din virksomhed benytter lønservicebureau, skal I indberette beløbet sammen med den ordinære pensionsindbetaling. Det supplerende ekstra beløb skal indberettes som "Frivillig indbetaling".
Hvis I selv foretager indbetaling via PensionDanmarks hjemmeside, er der i indbetalingsmodulet to felter, der skal udfyldes:
1. Den ordinære pensionsindbetaling i det sædvanlige felt
2. Det supplerende ekstra beløb i feltet "Frivillig indbetaling".
Hvis du har spørgsmål til, hvordan du indbetaler, kan du kontakte PensionDanmark på tlf. 70 12 13 40.
Læs mere om indbetaling på PensionDanmarks hjemmeside
- De penge, som medarbejderne indbetaler til pension, kan trækkes fra i skat
- En årlig ekstra indbetaling kan være en fordel, hvis medarbejderne er kommet lidt sent i gang med pensionsopsparingen
- Ingen gebyrer. Når pengene indbetales sammen med det normale pensionsbidrag, koster det ikke gebyrer eller omkostninger
Hvis medarbejderne ønsker at få overført pengene til pensionen, skal medarbejderen give arbejdsgiveren besked senest den 30. november 2011.
Maleroverenskomsten
Medarbejdere, der er omfattet af Maleroverenskomsten, kan vælge at overføre 1% af SH-kontoen til pensionsordningen. Medarbejderen skal senest den 30. november forud for det indkomstår, hvor beløbet skal optjenes, skriftligt meddele virksomheden, at 1% af beløbet skal overføres til pensionsordningen. Hvordan indbetales til PensionDanmark.
Restbeløbet på SH-kontoen indbetales til PensionDanmark som en ektraordinær pensionsbetaling. Det skal fremgå af lønsedlen, at restbeløbet er overført til PensionDanmark.
Hvis din virksomhed benytter lønservicebureau, skal I indberette beløbet sammen med den ordinære pensionsindbetaling. Det supplerende ekstra beløb skal indberettes som "Frivillig indbetaling".
Hvis I selv foretager indbetaling via PensionDanmarks hjemmeside, er der i indbetalingsmodulet to felter, der skal udfyldes:
1. Den ordinære pensionsindbetaling i det sædvanlige felt
2. Det supplerende ekstra beløb i feltet "Frivillig indbetaling".
Hvis du har spørgsmål til, hvordan du indbetaler, kan du kontakte PensionDanmark på tlf. 70 12 13 40.
Læs mere om indbetaling på PensionDanmarks hjemmeside
Anciennitet
Hvis arbejdsgivere står over for at skulle skære i medarbejderstaben, har de som udgangspunkt ret frie hænder, når de skal afgøre, hvilke medarbejdere der bedst kan undværes.
Udvælgelseskriterierne skal dog være saglige, og der skal blandt andet tages hensyn til anciennitet.
I en sag fra Østre Landsret blev en 42-årig lagerassistent afskediget sammen med fire kolleger på grund af nedskæringer. Lagerassistenten havde været ansat i virksomheden i 25 år, og mente derfor ikke, at han skulle være blandt dem, der skulle afskediges, særligt når der var nogle af de tilbageværende lagerassistenter, der havde kortere anciennitet end ham.
Virksomheden mente derimod, at afskedigelsen var i orden, fordi man under udvælgelsen havde lagt vægt på, at lagerassistenten ikke var så effektiv som sine kolleger. Det havde virksomheden også påtalt over for ham ved tidligere lejligheder.
Østre Landsret slog først fast, at anciennitet er et af de saglige kriterier, der skal tages hensyn til i en afskedigelsesrunde. I denne sag var det dog afgørende, at medarbejderen trods de mange år i virksomheden havde omtrent halvdelen af sit arbejdsliv foran sig. Set i det lys fandt Østre Landsret, at det var i orden, at ancienniteten ikke blev tungen på vægtskålen, når der også var andre saglige kriterier - såsom effektivitet - der spillede ind, og arbejdsgiveren blev derfor frikendt.
Norrbom Vinding
I en sag fra Østre Landsret blev en 42-årig lagerassistent afskediget sammen med fire kolleger på grund af nedskæringer. Lagerassistenten havde været ansat i virksomheden i 25 år, og mente derfor ikke, at han skulle være blandt dem, der skulle afskediges, særligt når der var nogle af de tilbageværende lagerassistenter, der havde kortere anciennitet end ham.
Virksomheden mente derimod, at afskedigelsen var i orden, fordi man under udvælgelsen havde lagt vægt på, at lagerassistenten ikke var så effektiv som sine kolleger. Det havde virksomheden også påtalt over for ham ved tidligere lejligheder.
Østre Landsret slog først fast, at anciennitet er et af de saglige kriterier, der skal tages hensyn til i en afskedigelsesrunde. I denne sag var det dog afgørende, at medarbejderen trods de mange år i virksomheden havde omtrent halvdelen af sit arbejdsliv foran sig. Set i det lys fandt Østre Landsret, at det var i orden, at ancienniteten ikke blev tungen på vægtskålen, når der også var andre saglige kriterier - såsom effektivitet - der spillede ind, og arbejdsgiveren blev derfor frikendt.
Norrbom Vinding
Medarbejder på orlov
For en medarbejder, hvis barn rammes af en alvorlig sygdom, kan en orlovsperiode ofte være en god idé. Arbejdsgivere bør dog være opmærksomme på, at adgangen til at afskedige en
medarbejder kan ændre sig, når medarbejderen er på orlov. Denne sag fra Ligebehandlingsnævnet omhandler en kvindelig medarbejder ansat som researcher hos en HR-konsulentvirksomhed. Den
kvindelige medarbejder var gravid, og det viste sig efter fødslen, at barnet var født med huller i hjertet. Da barnet havde et omfattende pasningsbehov, gav virksomheden medarbejderen orlov
uden løn. Kommunen dækkede under orloven hendes tabte arbejdsfortjeneste, men efter nogle måneders orlov besluttede virksomheden sig for at afskedige hende på grund af arbejdsmangel.
Det fik medarbejderen til at gå til Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at hun var blevet udsat for diskrimination på grund af køn, idet det ofte er kvinder, der tager orlov, når et barn bliver sygt, og med påstand om, at hun var blevet forskelsbehandlet, fordi hun havde et handicappet barn.
Det lykkedes virksomheden at løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen skyldtes arbejdsmangel. Ligebehandlingsnævnet lagde blandt andet vægt på, at medarbejderens vikar ikke fik forlænget sin stilling på grund af manglende arbejdsopgaver, og at medarbejderen på et tidligt tidspunkt havde fået at vide, at der nok ikke ville være en stilling til hende, når hun vendte tilbage fra orlov.
Nævnet mente ikke, at barnets sygdom kunne betragtes som et handicap, fordi det endnu var usikkert, om sygdommen ville give barnet varige funktionsnedsættelser. Der var derfor heller ikke tale om forskelsbehandling på grund af handicap.
Norrbom Vinding
Det fik medarbejderen til at gå til Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at hun var blevet udsat for diskrimination på grund af køn, idet det ofte er kvinder, der tager orlov, når et barn bliver sygt, og med påstand om, at hun var blevet forskelsbehandlet, fordi hun havde et handicappet barn.
Det lykkedes virksomheden at løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen skyldtes arbejdsmangel. Ligebehandlingsnævnet lagde blandt andet vægt på, at medarbejderens vikar ikke fik forlænget sin stilling på grund af manglende arbejdsopgaver, og at medarbejderen på et tidligt tidspunkt havde fået at vide, at der nok ikke ville være en stilling til hende, når hun vendte tilbage fra orlov.
Nævnet mente ikke, at barnets sygdom kunne betragtes som et handicap, fordi det endnu var usikkert, om sygdommen ville give barnet varige funktionsnedsættelser. Der var derfor heller ikke tale om forskelsbehandling på grund af handicap.
Norrbom Vinding
Omkostningsindeks for anlæg 3. kvt. 2011
I årets tredje kvartal steg omkostningerne ved asfaltarbejde med 1,0 pct. i forhold til kvartalet før. Omkostningerne ved anlæg af veje, hvor asfaltarbejde vægter med omkring 40 pct., steg med 0,5
pct. i samme periode. Stigningerne skyldes hovedsageligt prisstigninger på bitumen, som er det primære materiale i anlæg af veje. De øvrige delindeks for omkostninger ved anlæg havde alle ganske
beskedne udsving. Læs mere.
Byggevirksomheden 3. kvt. 2011
Det samlede påbegyndte etageareal faldt med 7 pct. fra andet til tredje kvartal, mens det påbegyndte antal boliger var uændret, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Efter at være faldet til
ca. en tredjedel af niveauet i 2006 har såvel det påbegyndte etageareal som det påbegyndte antal boliger omkring årsskiftet 2009-2010 fundet et mere stabilt niveau. Dog er det påbegyndte antal
boliger svagt stigende. Det midlertidige udsving i det påbegyndte antal boliger i fjerde kvartal 2010 skal ses i sammenhæng med indførelsen af moms på salg af byggegrunde og nye bygninger pr. 1.
januar 2011. Læs mere.
Hvad forstås ved et alternativt tilbud?
Hvad forstås ved et alternativt tilbud? Er et alternativt tilbud det samme som forbehold? Og hvad er en sideordnet licitation?
Svar: Et alternativt tilbud er et tilbud, som på væsentlige nærmere angivne punkter afviger fra det til bygherrens udbud hørende udbudsgrundlag.
Begrebet alternativt bud kan for eksempel være, hvor der er tale om væsentlige afvigelser - modsat forbehold, der referer til såvel væsentlige som mindre væsentlige afvigelser. Man kan også sige, at forbehold er det tilfælde, hvor den enkelte tilbudsgiver af egen drift oplyser, at han ikke respekterer udbudsgrundlaget 100%, men tager forbehold for dette eller hint.
Men begrebet alternativt bud anvendes især i de tilfælde, hvor udbyderen har lagt op til, at tilbudsgiverne ud fra deres særlige fagkundskab kan komme med forslag i form af afvigelser. En udbyder kan tage hensyn til alternative bud, såfremt disse alternative bud opfylder de mindstekrav, som fremgår af udbudsbetingelserne.
Men det skal ikke glemmes, at udbyder i udbudsbetingelserne kan oplyse, at alternative bud ikke accepteres.
Sideordnet licitation bruges ofte i de tilfælde, hvor udbyder er i tvivl om, hvor langt hans penge rækker. Udbyder beder derfor alle bydende om tilbud på forskellige varianter - ofte med hensyn til materialevalg. En udbyder har fri adgang til at iværksætte sideordnet licitation, netop fordi alle tilbudsgivere giver tilbud på samme grundlag - og dermed overholdes ligebehandlingsprincippet.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Svar: Et alternativt tilbud er et tilbud, som på væsentlige nærmere angivne punkter afviger fra det til bygherrens udbud hørende udbudsgrundlag.
Begrebet alternativt bud kan for eksempel være, hvor der er tale om væsentlige afvigelser - modsat forbehold, der referer til såvel væsentlige som mindre væsentlige afvigelser. Man kan også sige, at forbehold er det tilfælde, hvor den enkelte tilbudsgiver af egen drift oplyser, at han ikke respekterer udbudsgrundlaget 100%, men tager forbehold for dette eller hint.
Men begrebet alternativt bud anvendes især i de tilfælde, hvor udbyderen har lagt op til, at tilbudsgiverne ud fra deres særlige fagkundskab kan komme med forslag i form af afvigelser. En udbyder kan tage hensyn til alternative bud, såfremt disse alternative bud opfylder de mindstekrav, som fremgår af udbudsbetingelserne.
Men det skal ikke glemmes, at udbyder i udbudsbetingelserne kan oplyse, at alternative bud ikke accepteres.
Sideordnet licitation bruges ofte i de tilfælde, hvor udbyder er i tvivl om, hvor langt hans penge rækker. Udbyder beder derfor alle bydende om tilbud på forskellige varianter - ofte med hensyn til materialevalg. En udbyder har fri adgang til at iværksætte sideordnet licitation, netop fordi alle tilbudsgivere giver tilbud på samme grundlag - og dermed overholdes ligebehandlingsprincippet.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Håndværkerfradraget fortsætter i 2012
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn lader fradragsordningen fortsætte i hele 2012. Reglerne for ordningen - der giver mulighed for et fradrag på 15.000,- kr. - kan du læse mere om HER.
BYG-ERFA
Trægulves opbuling - fugt fra rumluft eller underlag
Trægulve, som udsættes for fugtpåvirkning, vil optage fugt og udvide sig.Ved kraftig opfugtning, fx fra underlag eller rumluft, er der risiko for, at gulvet udvider sig vandret og støder mod omgivende bygningsdele. Herved kan fx vinduespartier flyttes. Ved tunge bygningsdele, fx betonvægge, vil gulvet normalt bule op og "gynge" ved gangtrafik. I erfaringsbladet (43) 11 10 22 - erstatter (43) 11 03 22 redegøres for, hvordan opbuling af trægulve som følge af fugtpåvirkninger fra underlag eller rumluft undgås - og hvilke muligheder der er for udbedring, når skaden er sket.
Indmuret træ i ældre bygninger - nedbrydning, reparation, skadeforebyggelse
Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis - helt eller delvis - at indmure uimprægneret træ. Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt. I erfaringsbladet (29) 11 10 21 - erstatter (29) 95 12 21 gennemgås såvel årsager til nedbrydning som forebyggelse og reparationsmetoder.
Trægulve, som udsættes for fugtpåvirkning, vil optage fugt og udvide sig.Ved kraftig opfugtning, fx fra underlag eller rumluft, er der risiko for, at gulvet udvider sig vandret og støder mod omgivende bygningsdele. Herved kan fx vinduespartier flyttes. Ved tunge bygningsdele, fx betonvægge, vil gulvet normalt bule op og "gynge" ved gangtrafik. I erfaringsbladet (43) 11 10 22 - erstatter (43) 11 03 22 redegøres for, hvordan opbuling af trægulve som følge af fugtpåvirkninger fra underlag eller rumluft undgås - og hvilke muligheder der er for udbedring, når skaden er sket.
Indmuret træ i ældre bygninger - nedbrydning, reparation, skadeforebyggelse
Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis - helt eller delvis - at indmure uimprægneret træ. Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt. I erfaringsbladet (29) 11 10 21 - erstatter (29) 95 12 21 gennemgås såvel årsager til nedbrydning som forebyggelse og reparationsmetoder.
Computerarbejde giver ikke vedvarende smerter
Man kan få smerter og ubehag af intensivt computerarbejde, men smerterne forsvinder som regel igen, når man laver lidt mindre - og de udvikler sig ikke til sygdom. Ergonomiske tiltag forebygger
ikke, at man får ondt af computerarbejde. Det gør derimod variation og indflydelse på eget arbejde. Læs mere
Arbejdsmiljø er en fælles opgave
Der skal samarbejdes på tværs af myndigheder, virksomheder og arbejdsmarkedets parter for at opnå markante forbedringer inden for blandt andet sikkerhed, sundhed, sygefravær og nedslidning. Det
sagde Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen, som indledte årets store arbejdsmiljøkonference i Nyborg, AM2011.
Læs mere
Den sociale arv tages med på arbejdspladsen
Børn af lavtuddannede forældre har både større risiko for at blive ramt af arbejdsulykker og for at ende på offentlig forsørgelse. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt unge fra
Vestjylland.
Hvis du vil øge chancen for, at dine børn skal undgå arbejdsulykker og gå ind i voksenlivet med højt selvværd, skal du sørge for selv at få en uddannelse og for, at poderne får et fritidsjob. Det er, sat lidt på spidsen, et par af konklusionerne i undersøgelsen VestLiv, der blev præsenteret på en workshop under AM:2011-konferencen. Læs mere
Prognose: Verden bliver uhåndterligt varm
Verdens appetit på at brænde kul af har været så stor i de seneste årtier, at kursen skal lægges kraftigt om inden for få år, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 2 grader. På det niveau
er konsekvenserne ifølge videnskaben til at håndtere, og der er global enighed om målet. Men med den nuværende politik har vi i bedste fald kurs mod en opvarmning på 3,5 grader og i værste fald
over 6 grader, fastslår Det Internationale Energiagentur, IEA, i sin årsrapport: "Vinduet for at holde temperaturstigningen under 2 grader er ved at lukke", hedder det. Læs mere
Den blå planet
Der findes udkigsvinduer, og så findes der udkigsvinduer.
I sidstnævnte kategori er de uhyre eksklusive og misundelsesværdige af slagsen, som besætningen på Den Internationale Rumstation ISS kan nyde godt af fra deres svævende position omtrent 350 km over jordoverfladen. Men nu kan vi alle få del i de bjergtagende og svimlende synsindtryk af vores planet i kraft af den tyske videoproducer Michael Königs bearbejdning af en lang række fotografier, som mellem august og oktober i år blev optaget oppe fra ISS. Læs mere
I sidstnævnte kategori er de uhyre eksklusive og misundelsesværdige af slagsen, som besætningen på Den Internationale Rumstation ISS kan nyde godt af fra deres svævende position omtrent 350 km over jordoverfladen. Men nu kan vi alle få del i de bjergtagende og svimlende synsindtryk af vores planet i kraft af den tyske videoproducer Michael Königs bearbejdning af en lang række fotografier, som mellem august og oktober i år blev optaget oppe fra ISS. Læs mere
Tilmeld dig Nyhedsbrevet
Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom byggeri, lovgivning, arbejdsmiljø og arbejdsmarked, bare for at nævne nogle
få. Send en e-mail med dit navn & arbejdsplads til kontakt@kooperationen.dk