Kooperationen

Gå direkte til Nyheder på vores hjemmeside

TILMELDING A/S BESTYRELSESUDDANNELSE

Grundet en teknisk fejl, har vi ikke kunnet registrere tilmeldingerne til A/S Bestyrelsesuddannelse.

Vi beder derfor alle, der har tilmeldt sig kurset inden den 30. september 2011, kl. 11.50 om at tilmelde sig igen.

Vi beklager fejlen.

GÅ TIL TILMELDINGEN

Nu er tiden kommet til at vise vores tredje film. Hør adm. direktør Carsten Varneskovs bud på, hvordan kooperative virksomheder efterlever de kooperative værdier og principper på arbejdspladsen, om betydningen af en kooperativ miljøcertificering samt hvorfor Carsten Varneskov tror på medarbejdernes ret til indflydelse og åbenhed. SE FILMEN HER

Er du lige så stærk som en bydreng, der slæbte på tunge ølkasser i 1950'erne? Kan du mon klare akkorden på fabrikken? Børnene kommer på arbejde på Arbejdermuseet. I efterårsferien hver dag kl. 11 tilbyder museet en gratis børneomvisning i udstillingen "Familien Sørensen" - med fokus på børneliv og med efterfølgende akkordarbejde.

Efterårsferien byder på gratis omvisninger på Arbejdermuseet for både børn og voksne: Hele efterårsferien (15.-23. oktober 2011) er der gratis omvisning for børn hver dag kl. 11 med fokus på børnearbejde og med tilhørende værkstedsaktivitet.

I samme periode vises Arbejdermuseets nye lys- og lydshow "En bygning vi rejser - en fortælling om arbejderbevægelsens fødsel" kl. 12 og 14. Læs mere

Kooperationen udbyder Akademi merkonom i Ledelse, som er en 2-årig uddannelse. Uddannelsen er en blanding af teori og praksis og kan tages sideløbende med andet arbejde. Uddannelsen består af fire moduler; Ledelse i praksis, organisation, virksomhedsøkonomi samt lederskab og human resources.

Uddannelsen starter i april 2012.
Der vil blive udsendt en pjece om Akademi merkonom i Ledelse i starten af november med nærmere oplysninger om uddannelsens indhold, start, pris m.m.

I forbindelse med opstart af Akademi merkonom i Ledelse indbyder vi til et informationsmøde om uddannelsen. Her vil I få mulighed for at få mere at vide om uddannelsens konkrete indhold, hvor omfattende uddannelsen er, forudsætninger for at starte på uddannelsen, pris og meget andet.

Informationsmødet afholdes i Odense torsdag den 24. november 2011 kl. 14.00-16.00. Såfremt man ønsker at deltage i informationsmødet, skal tilmelding ske til sekretariatet, Annette Jacobsen på aj@kooperationen.dk.

Efter funktionærloven har medarbejdere krav på fuld løn i opsigelsesperioden, hvis ‎de bliver opsagt under deres graviditet eller inden 14 uger efter fødslen. Hvis ‎opsigelsen derimod falder i forældreorlovsperioden, det vil sige efter 14 uger efter ‎fødslen, har man efter funktionærloven ikke krav på løn i opsigelsesperioden.

Netop denne problemstilling skulle Østre Landsret tage stilling til i denne sag, der omhandler en tidligere sælger i en kosmetikvirksomhed. Hun blev opsagt på grund af omstruktureringer, mens hun var på forældreorlov og fik således ikke løn i opsigelsesperioden. Det fik hendes fagforening til at lægge sag an mod arbejdsgiveren, hvor de stillede krav om fuld løn i opsigelsesperioden med henvisning til EU's forældreorlovsdirektiv. ‎

Arbejdsgiveren var uenig og gjorde blandt andet gældende, at sælgeren kunne have ‎valgt at afbryde forældreorloven og genoptage arbejdet i forbindelse med opsigelsen for at sikre sig løn i ‎opsigelsesperioden.
‎
Østre Landsret fandt, at formuleringen i funktionærlovens § 7, stk. 4, og lovens ‎forarbejder ikke gav sælgeren krav på løn i opsigelsesperioden i hendes situation, hvor hun var på forældreorlov, og at EU's forældreorlovsdirektiv heller ikke gav ret til løn under ‎forældreorlov, og arbejdsgiver blev derfor frifundet.
Norrbom Vinding

Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdsgivere sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Men arbejdsgivere kan ikke sikre sig ‎mod alt, hvilket denne landsretsdom viser.‎

Sagen handlede om en medarbejder, der kom til skade, da hun var i færd med at ‎gøre rent i et computerrum, hvor der hang fire lavthængende motorer med skruer i. ‎Da kvinden rettede sig op, mens hun gjorde rent under en af motorerne, ramte hun en ‎skrue og fik hul i hovedet. Medarbejderen måtte sygemeldes og rejste ‎efterfølgende et krav mod arbejdsgiveren.
‎
Arbejdsgiveren ville ikke tage ansvaret for ulykken, da sikkerheden var, som den skulle ‎være, og ingen af medarbejderne havde påpeget, at de lavthængende motorer ‎udgjorde et problem. Desuden havde kvinden gjort rent i rummet flere gange, det ‎kunne derfor ikke komme bag på hende, at hun skulle passe på med at rejse sig under ‎motorerne.
‎
Landsretten lagde til grund, at computerrummet normalt blev gjort rent en gang om ‎ugen, og at det var almindeligt kendt, at der var risiko for at slå hovedet på de ‎lavthængende motorer, hvis man rejste sig, når man gjorde rent under dem. ‎Derudover var det også en afgørende faktor, at medarbejderen flere gange før havde ‎gjort rent i computerrummet.
‎
Landsretten mente ikke, at arbejdsgiveren var ansvarlig for ulykken, da det ikke var bevist at arbejdsskaden skyldtes forhold, som kunne bebrejdes arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren blev derfor frifundet.
Norrbom Vinding

Betegnelsen "mestergris" - stammer det ord fra, at ens mester skulle have den bedste gris til Jul?

I gamle dage var det almindeligt, at når organiserede håndværksmestre skulle afgive et tilbud, tog de forbehold om betaling af et udregningsvederlag. Dette skyldtes, at omkostningerne til tilbudsafgivelse både var og i dag er store.

Forløberen for et udregningsvederlag er den såkaldte mestergris.

Dette var et system, hvor tilbudsgiverne indbyrdes indgik en hemmelig aftale om, at alle tilbudssummerne fra de bydende skulle forhøjes med et bestemt beløb. Dette bestemte beløb skulle så fordeles mellem de tilbudsgivere, der ikke fik arbejdet.

Den form for forhåndsregulering af tilbud har dog altid være ulovlig. I år er det faktisk 100 år siden, at dette blev fastslået ved dom. Dommen kaldes populært for dommen om mestergrisen i Nakkebølle! Denne dom fastslog, at det antagne tilbud i den konkrete sag skulle reduceres med mestergrisen.

Det odiøse ved mestergrisen var såmænd ikke ønsket om, at tilbudsgiverne, der ikke fik det pågældende arbejde, skulle søge dækning for de forgæves afholdte udregningsomkostninger.

Det odiøse var, at der dels blev truffet hemmelige aftaler mellem tilbudsgiverne, såvel som at der ikke var noget forhold mellem faktisk afholdte udregningsomkostninger og udbyttet ved mestergrisen.

Mestergrisen lavede faktisk et system, hvor der kunne gøres til en levevej at udregne tilbud og aldrig udføre en entreprise…!

Mestergrisen blev i 1940´erne så afløst af en hel legal ordning med betaling af et udregningsvederlag. En ordning, der blev styret af de forskellige organisationer inden for de forskellige håndværk m.v. Denne ordning blev så sidenhen ophævet af konkurrencemyndighederne, idet man fandt at ordningen var konkurrencebegrænsende.

Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

Byggeriets forventninger er fortsat negative, og den sammensatte konjunkturindikator har siden februar ligget på et stabilt niveau imellem -21 og -16. Således er den på -16 i september imod -20 i august, når der ses bort fra normale sæsonudsving. Fremgangen skyldes, at ordrebeholdningen ikke vurderes så lavt som i seneste måned. Læs mere.

Den nye regerings beslutning om at fjerne håndværkerfradraget vil med stor sandsynlighed skabe travlhed i mange håndværksfirmaer frem til nytår, hvor den kun fire måneder gamle ordning udløber.
Dermed skal bygherrer skynde sig at få sat gang i de nødvendige byggeprojekter, da det omtalte fradrag kun kan fås i små tre måneder endnu. Fradraget kan fås for håndværkernes arbejdsløn i forbindelse med arbejdet. Dog maksimum 15.000 kroner pr. person over 18 år i husstanden. Skat oplyser, at bygherres faktura senest skal sendes til Skat inden udgangen af 2011, hvis man ønsker håndværkerfradraget. Forudfakturering er ikke muligt.

Som erstatning for håndværkerfradraget indfører den nye regering pr. 1. januar 2012 et energirenoveringstilskud. Her kan man som bygherre søge tilskud til konkrete renoveringsprojekter, der er energivenlige. Hvor meget man kan få i støtte har regeringen endnu ikke besluttet. Læs mere

Den nye regering vil efter alt at dømme sænke statens krav til forrentningen af investeringer i solenergi. I dag kræver staten, at fjernvarmeselskabernes investeringer i eksempelvis solvarme skal forrentes med fem procent, og det nævnes som en af grundene til, at det kniber med at få mere solenergi og flere solceller ind i den danske energiforsyning. Læs mere

2012 kan blive et godt år for den ellers trængte byggebranche. Den nye regering vil nemlig bruge 10 mia. kr. på en vækstpakke. Det fremgår ifølge flere medier af regeringsgrundlaget, som blev præsenteret den 4. oktober 2011. En stor del af pengene vil gå til renoveringer af offentlige bygninger og i den almene boligsektor.

Der er ikke mange kvinder på de danske byggepladser. Tonen er
hård og maskulin, og mange tror ikke, at kvinder kan klare det
fysiske arbejde. Men hvorfor vælger nogle få kvinder alligevel
at blive fx tømrer, murer eller isolatør? Social forsknings institut (SFI) har interviewet 30 kvinder med byggefaglig baggrund. Download rapporten

Over 10.000 arbejdspladser er besøgt og 2.428 interviews gennemført som en del af Jobpatruljens indsats henover sommeren. Resultatet kan læses i en ny evalueringsrapport, der tegner et dystert billede af unge fritidsjobberes arbejdsforhold. Blandt andet viser rapporten, at knap 37 pct. af de unge aldrig har modtaget den lovpligtige instruktion i, hvordan man undgår arbejdsskader. Og 67 pct. er ikke blevet gjort bekendt med virksomhedens arbejdspladsvurdering. Læs mere

Forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) har produceret et "kunstigt blad", der kan omdanne solenergi til en kemisk brændstof, der kan lagres og bruges som energikilde.

Det kunstige blad behøver ingen eksterne ledninger. Det skal blot placeres i en beholder med vand og udsættes for sollys. Så begynder det at generere strøm - i form af ilt bobler og brint bobler. Hvis bladet placeres i en container, der adskiller ilten fra brinten, kan de to strømme af ilt og brint bobler indsamles og lagres. Senere vil det kunne bruges til at levere strøm. Læs mere

Den nye regerings brede enighed om en grøn politik får energibranchen til at tro på, at der nu endelig kommer gang i omstillingen til grøn energi, selvom mange mener, at målsætningerne i regeringsgrundlaget er set før. Ifølge regeringsgrundlaget skal el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi i 2035, og kullene skal udfases fra danske kraftværker og oliefyr senest i 2030. Målene skal nås gennem 'en offensiv indsats fra dag ét´. Læs mere