Kooperationen
- Nyhedsbrev 10
- Nyhedsbrev 9
- Nyhedsbrev 8
- Nyhedsbrev 7
- Nyhedsbrev 6
- Nyhedsbrev 5
- Ekstraordinært Nyhedsbrev
- Nyhedsbrev 4
- Nyhedsbrev 3
- Nyhedsbrev 2
- Nyhedsbrev 1
- Presselogen
- 2012 Nyhedsarkiv
-
2011 Nyhedsarkiv
- Nyhedsbrev 24
- Nyhedsbrev 23
- Nyhedsbrev 22
- Nyhedsbrev 21
- Nyhedsbrev 20
- Nyhedsbrev 19
- Ekstraordinært Nyhedsbrev
-
Nyhedsbrev 18
- Nyhedsbrev 17
- Nyhedsbrev 16
- Nyhedsbrev 15
- Nyhedsbrev 14
- Nyhedsbrev 13
- Nyhedsbrev 12
- Nyhedsbrev 11
- Nyhedsbrev 10
- Nyhedsbrev 9
- Ekstraordinært Nyhedsbrev
- Nyhedsbrev 8
- Nyhedsbrev 7
- Nyhedsbrev 6
- Nyhedsbrev 5
- Nyhedsbrev 3
- Nyhedsbrev 2
- Nyhedsbrev 1
- Nyhedsbrev 4
- 2010 Nyhedsarkiv
- 2009 Nyhedsarkiv
- 2008 Nyhedsarkiv
Min afrikanske klinik - Lerstenshuse i Ghana
Lars K. Jørgensen fra Egen Vinding & Datter er ved at implementere et dansk kooperativt byggeprojekt og dermed gøre en drøm til virkelighed for mange fattige familier i Ghana. Ved hjælp af en
murstensmaskine, som er udviklet af FØB, Fonden til fremme af blivende Økologisk Balance, bliver 180 lersten presset i timen uden behov for efterfølgende brænding. En proces som ikke alene er
miljørigtig og i overensstemmelse med de klimatiske forhold i området, men som er næsten omkostningsfri, da beboerne i de afrikanske landsbyer kan bygge deres boliger med den jord de selv træder
på.
Siden 1998 har Egen Vinding & Datter produceret ubrændte lersten i Danmark. Målet for projektet i Ghana er at bygge 10.000 lerstenshuse i 2000 små landsbyer. Læs mere om projektet her
Du kan også se en video om bygningen af en klinik i Ghana her
Siden 1998 har Egen Vinding & Datter produceret ubrændte lersten i Danmark. Målet for projektet i Ghana er at bygge 10.000 lerstenshuse i 2000 små landsbyer. Læs mere om projektet her
Du kan også se en video om bygningen af en klinik i Ghana her
Kooperationen på YouTube! Lone Warburg
Som tidligere nævnt, viser vi i de kommende uger de seks film, der blev udarbejdet under Kooperationens Årsmøde 2011. I denne uges film, (se linket nedenfor), interviewer TV Glads korrespondent, Daniel Henriksen, forstander Lone Warburg fra kursus og konferencecenter Smålandshavet, om de helt fundamentale forskelle
mellem kooperative og private virksomheder. Filmen er produceret af TV Glad i samarbejde med Kooperationen. SE FILMEN MED LONE WARBURG HER
Du kan også se hjerneforsker Peter Lund Madsen fortælle om, hvorfor kooperation mellem mennesker betaler sig HER
Organisationsaftale samt vejledninger vedr. sammenlægning af Virksomhedsnævn og arbejdsmiljøudvalg
LO og Kooperationen har indgået en organisationsaftale, der åbner mulighed for at ledelse og medarbejdere kan indgå som bekendt en lokalaftale om at sammenlægge virksomhedsnævn (VN)
og arbejdsmiljøudvalg (AMU). Det fælles organ benævnes i aftalen som "Det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd" (SVAR). Læs
aftalen her.
Der er nu udarbejdet to vejledninger til organisationsaftalen:
Vejledningerne kan hentes her.
Der er nu udarbejdet to vejledninger til organisationsaftalen:
- Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR
- Vejledning om samarbejdet i SVAR
Vejledningerne kan hentes her.
Oplev en fantastisk julefrokost på Konventum, LO-skolen!
Afhold jeres uforglemmelige julefrokost i fantastiske rammer og til en yderst fornuftig pris på den skønne LO-skolen i Helsingør.
LO-skolen har som sædvandligt, endnu en gang, tænkt på det hele:
Pianist under middagen, orkester som spiller op til dans, veludstyret bar, natbus eller mulighed for overnatning for ikke at glemme den traditionsrige danske julebuffet som er LO-skolens kendemærk.
Buffeten består af gode danske julelækkerier. Det meste er hjemmelavet af de allerbedste danske råvarer og efter de bedste danske traditioner. Ingen - selv de mest sultne - har endnu nået at smage det hele! For bestilling kontakt venligst vores booking på 49 28 09 00 eller booking@konventum.dk
Julefrokost med overnatning & morgenmad: kr. 800.-pr. person.
Læs mere
LO-skolen har som sædvandligt, endnu en gang, tænkt på det hele:
Pianist under middagen, orkester som spiller op til dans, veludstyret bar, natbus eller mulighed for overnatning for ikke at glemme den traditionsrige danske julebuffet som er LO-skolens kendemærk.
Buffeten består af gode danske julelækkerier. Det meste er hjemmelavet af de allerbedste danske råvarer og efter de bedste danske traditioner. Ingen - selv de mest sultne - har endnu nået at smage det hele! For bestilling kontakt venligst vores booking på 49 28 09 00 eller booking@konventum.dk
- fredag den 25. november
- lørdag den 26. november
- fredag den 02. december
- lørdag den 03. december
- fredag den 09. december
- lørdag den 10. december
Julefrokost med overnatning & morgenmad: kr. 800.-pr. person.
Læs mere
Kom og se Arbejdermuseets nyrestaurerede festsal
Festsalen i Arbejdernes Forsamlingsbygning fra 1879 - hvor Arbejdermuseet ligger i dag - genåbner nu efter længere tids restaurering. Samtidig åbner
Arbejdermuseet to nye udstillinger: "Under eget tag. Arbejdernes første Forsamlingsbygning" og "En bygning vi rejser. En fortælling om arbejderbevægelsens fødsel". Læs mere
A/S Bestyrelse
Når man kommer ind i en bestyrelse som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, bliver man samtidig en del af virksomhedens øverste ledelse. Igennem tiden er også de medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer "stillet til ansvar"- ingen glemmer f.eks. Nordisk fjer skandalen, Roskilde Bank eller Amagerbanken og deres konkurser. Det er derfor vigtigt, at man har de kompetencer,
der skal til for at løfte opgaven.
Kooperationens kursustilbud for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil styrke deltagernes viden om de grundlæggende juridiske og regnskabsmæssige aspekter for bestyrelsesarbejdet. Og ikke mindst vil viden om det ansvar, de rettigheder og pligter, der følger med valget som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, blive styrket.
Kurset henvender sig ikke blot til nyvalgte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, men også til dem der har såvel få som flere års erfaring med dette arbejde. Læs mere om kurset HER
Kooperationens kursustilbud for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil styrke deltagernes viden om de grundlæggende juridiske og regnskabsmæssige aspekter for bestyrelsesarbejdet. Og ikke mindst vil viden om det ansvar, de rettigheder og pligter, der følger med valget som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, blive styrket.
Kurset henvender sig ikke blot til nyvalgte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, men også til dem der har såvel få som flere års erfaring med dette arbejde. Læs mere om kurset HER
Det første modul i A/S bestyrelsesuddannelsen for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer løber af stablen den 21. & 22. november 2011, på Konventum LO-Skolen i Helsingør.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Kursus i AB92
Virksomhederne indbydes til at deltage i et heldags kursus om AB92 samt en gennemgang af de væsentligste regler i tilbudsloven.
Målgruppe
Kurset henvender sig til entrepriseledere og medarbejdere, som i det daglige arbejder med problemstillinger omkring AB92 og tilbudsloven.
Formål
Formålet med kurset er at give deltagerne en viden om reglerne i AB92 og tilbudsloven ud fra konkrete sager. Læs mere
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Målgruppe
Kurset henvender sig til entrepriseledere og medarbejdere, som i det daglige arbejder med problemstillinger omkring AB92 og tilbudsloven.
Formål
Formålet med kurset er at give deltagerne en viden om reglerne i AB92 og tilbudsloven ud fra konkrete sager. Læs mere
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Fraværsmelding
Efter Barselsloven kan gravide medarbejdere fraværsmeldes inden 4-ugers perioden før fødslen, hvis deres arbejdsopgaver medfører risiko for fostret eller graviditeten. En fraværsmelding kan
under visse omstændigheder give bedre økonomiske rettigheder end en sygemelding, og en sådan fordel ønskede en kvindelig handicapchauffør at opnå i denne sag fra Arbejdsretten.
Da hun blev gravid fik hun nemlig problemer med at løse arbejdsopgaver, så som at spænde de handicappede fast til kørestolen, da det gav hende smerter i maven. Dette fik hendes læge til at anbefale, at hun skulle fraværsmeldes. Da chaufføren ringede til arbejdsgiveren for at meddele, at hun ikke kom på arbejde mere, luftede hun tanken om en fraværsmelding. Men efter at have undersøgt forholdet nærmere meddelte arbejdsgiveren, at medarbejderen skulle betragtes som sygemeldt.
Det fik chaufføren til at påstå, at hun havde krav på fuld løn, fordi hun var fraværsmeldt. Hun mente, at en EU-dom støttede hendes synspunkt. Arbejdsgiver derimod mente ikke, at hun havde ret til at fraværsmelde sig. Som bevis fremlagde han en ergonomisk rapport, der understregede, at virksomhedens forhold var acceptable for gravide, og at arbejdsopgaverne kunne udføres uden særlig risiko for fostret eller graviditeten.
Sagen blev herefter indbragt for Arbejdsretten med påstand om brud på den for ansættelsesforholdet gældende overenskomst.
Retsformanden slog i sin afgørelse fast, at det var chaufføren selv, der havde truffet beslutning om at stoppe med at arbejde. Da arbejdsgiveren aldrig havde været enig i, at forholdene på arbejdspladsen kunne begrunde en fraværsmelding, var det op til chaufføren og hendes fagforening at bevise, at betingelserne efter barselsloven for en fraværsmelding var opfyldt.
Det kunne hun ikke, og derfor var det ikke nødvendigt for retsformanden at tage stilling til, om det fulgte af EU-dommen, at en arbejdsgiver har pligt til at betale fuld løn til en medarbejder, der har ret til fravær efter barselsloven, men som ikke er funktionær.
Handicapchaufføren tabte altså sagen, og det viser, at en ensidig beslutning om en fraværsmelding kan afvises af arbejdsgiver, uanset at fraværsmeldingen sker på baggrund af medarbejderens læge, hvis altså arbejdsgiver kan fremlægge bevis for, at arbejdet kan udføres uden særlig risiko for fostret eller graviditeten, og at forholdene på arbejdspladsen således ikke nødvendiggør en fraværsmelding.
Norrbom Vinding
Da hun blev gravid fik hun nemlig problemer med at løse arbejdsopgaver, så som at spænde de handicappede fast til kørestolen, da det gav hende smerter i maven. Dette fik hendes læge til at anbefale, at hun skulle fraværsmeldes. Da chaufføren ringede til arbejdsgiveren for at meddele, at hun ikke kom på arbejde mere, luftede hun tanken om en fraværsmelding. Men efter at have undersøgt forholdet nærmere meddelte arbejdsgiveren, at medarbejderen skulle betragtes som sygemeldt.
Det fik chaufføren til at påstå, at hun havde krav på fuld løn, fordi hun var fraværsmeldt. Hun mente, at en EU-dom støttede hendes synspunkt. Arbejdsgiver derimod mente ikke, at hun havde ret til at fraværsmelde sig. Som bevis fremlagde han en ergonomisk rapport, der understregede, at virksomhedens forhold var acceptable for gravide, og at arbejdsopgaverne kunne udføres uden særlig risiko for fostret eller graviditeten.
Sagen blev herefter indbragt for Arbejdsretten med påstand om brud på den for ansættelsesforholdet gældende overenskomst.
Retsformanden slog i sin afgørelse fast, at det var chaufføren selv, der havde truffet beslutning om at stoppe med at arbejde. Da arbejdsgiveren aldrig havde været enig i, at forholdene på arbejdspladsen kunne begrunde en fraværsmelding, var det op til chaufføren og hendes fagforening at bevise, at betingelserne efter barselsloven for en fraværsmelding var opfyldt.
Det kunne hun ikke, og derfor var det ikke nødvendigt for retsformanden at tage stilling til, om det fulgte af EU-dommen, at en arbejdsgiver har pligt til at betale fuld løn til en medarbejder, der har ret til fravær efter barselsloven, men som ikke er funktionær.
Handicapchaufføren tabte altså sagen, og det viser, at en ensidig beslutning om en fraværsmelding kan afvises af arbejdsgiver, uanset at fraværsmeldingen sker på baggrund af medarbejderens læge, hvis altså arbejdsgiver kan fremlægge bevis for, at arbejdet kan udføres uden særlig risiko for fostret eller graviditeten, og at forholdene på arbejdspladsen således ikke nødvendiggør en fraværsmelding.
Norrbom Vinding
Aldersdiskrimination
Med Forskelsbehandlingslovens § 7a er der indført delt bevisbyrde i sager om forskelsbehandling. Det vil sige, at hvis en medarbejder kan bevise omstændigheder, som giver retten grund til at
formode, at medarbejderen er blevet forskelsbehandlet, vender bevisbyrden, og så bliver det op til arbejdsgiveren at bevise det modsatte. Den bevisbyrde kunne arbejdsgiveren ikke
løfte i denne sag, der omhandler en stor dansk medievirksomhed, der var presset økonomisk og derfor måtte afskedige en række medarbejdere.
Som udvælgelseskriterium i afskedigelsesrunden lagde ledelsen blandt andet vægt på, om medarbejderne kunne arbejde med forskellige medier. Det krav mente ledelsen ikke, at en 63-årig medarbejder kunne leve op til, og derfor blev hun afskediget. Arbejdsgiveren forklarede, at medarbejderens kompetencer var for smalle, fordi hun næsten udelukkende havde arbejdet med radioproduktion.
Medarbejderen følte imidlertid, at arbejdsgiveren havde set mere på hendes alder end på de medieopgaver, hun rent faktisk havde haft mulighed for at løse i afdelingen. Hun indbragte derfor sagen for byretten og senere landsretten.
Østre Landsret tog i domsafsigelsen blandt andet udgangspunkt i et søjlediagram over aldersfordelingen af de afskedigede medarbejdere. Diagrammet viste, at hovedparten at de afskedigede medarbejdere var over 50 år. Landsretten mente derfor, at der var skabt en formodning for, at alder havde haft betydning i afskedigelsesrunden, og så var det op til arbejdsgiver at bevise det modsatte.
Det kunne arbejdsgiveren ikke, da virksomheden ikke kunne dokumentere, at den 63-årige medarbejder var mindre kompetent til at arbejde med flere medier end hendes kolleger. Bevisbyrden for, at alder ikke havde haft indflydelse på afskedigelsen, var derfor ikke løftet, og virksomheden måtte betale en godtgørelse på 300.000 kr..
Norrbom Vinding
Som udvælgelseskriterium i afskedigelsesrunden lagde ledelsen blandt andet vægt på, om medarbejderne kunne arbejde med forskellige medier. Det krav mente ledelsen ikke, at en 63-årig medarbejder kunne leve op til, og derfor blev hun afskediget. Arbejdsgiveren forklarede, at medarbejderens kompetencer var for smalle, fordi hun næsten udelukkende havde arbejdet med radioproduktion.
Medarbejderen følte imidlertid, at arbejdsgiveren havde set mere på hendes alder end på de medieopgaver, hun rent faktisk havde haft mulighed for at løse i afdelingen. Hun indbragte derfor sagen for byretten og senere landsretten.
Østre Landsret tog i domsafsigelsen blandt andet udgangspunkt i et søjlediagram over aldersfordelingen af de afskedigede medarbejdere. Diagrammet viste, at hovedparten at de afskedigede medarbejdere var over 50 år. Landsretten mente derfor, at der var skabt en formodning for, at alder havde haft betydning i afskedigelsesrunden, og så var det op til arbejdsgiver at bevise det modsatte.
Det kunne arbejdsgiveren ikke, da virksomheden ikke kunne dokumentere, at den 63-årige medarbejder var mindre kompetent til at arbejde med flere medier end hendes kolleger. Bevisbyrden for, at alder ikke havde haft indflydelse på afskedigelsen, var derfor ikke løftet, og virksomheden måtte betale en godtgørelse på 300.000 kr..
Norrbom Vinding
De ansatte har nedlagt arbejdet
På en af vore byggepladser, har de ansatte nedlagt arbejdet, fordi de vil have mere i løn. Jeg har meddelt dette til bygherren og anmodet om
tidsfristforlængelse, men det har han afvist, idet han siger, at jeg blot skal mande op, når de begynder at arbejde igen. Er det korrekt?
Nej, det er ikke korrekt, når din bygherre meddeler dig, at du ikke kan få fristforlængelse på grund af en strejke i din virksomhed. Denne ret til tidsfristforlængelse fremgår af reglerne i AB92 § 24 stk. 1. nr. 3. Det gælder såvel overenskomstmæssige strejker i forbindelse med arbejdsmarkedets overenskomstforhandlinger som overenskomststridige strejker som f.eks. strejker for højere løn eller strejker af politiske grunde. Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Nej, det er ikke korrekt, når din bygherre meddeler dig, at du ikke kan få fristforlængelse på grund af en strejke i din virksomhed. Denne ret til tidsfristforlængelse fremgår af reglerne i AB92 § 24 stk. 1. nr. 3. Det gælder såvel overenskomstmæssige strejker i forbindelse med arbejdsmarkedets overenskomstforhandlinger som overenskomststridige strejker som f.eks. strejker for højere løn eller strejker af politiske grunde. Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
EU-udbud og supplerende oplysninger
I forbindelse med et EU-udbud har udbyder 7 dage før vi skal afgive tilbud, fremsendt nye oplysninger/rettelser. Kan han gøre det så sent?
Reglerne her er ganske enkle: Det fremgår nemlig helt klart og entydigt af Udbudsdirektivets artikel 39 stk. 2., at en udbyder ved EU-udbud kan fremsende eventuelle supplerende oplysninger om udbudsbetingelserne, såvel som supplerende dokumenter til tilbudsgiverne, senest 6 dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af tilbud.
Så den pågældende udbyder har overholdt reglerne i Udbudsdirektivet om fremsendelse af supplerende oplysninger m.v.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Reglerne her er ganske enkle: Det fremgår nemlig helt klart og entydigt af Udbudsdirektivets artikel 39 stk. 2., at en udbyder ved EU-udbud kan fremsende eventuelle supplerende oplysninger om udbudsbetingelserne, såvel som supplerende dokumenter til tilbudsgiverne, senest 6 dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af tilbud.
Så den pågældende udbyder har overholdt reglerne i Udbudsdirektivet om fremsendelse af supplerende oplysninger m.v.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Udviklingsprojekt om tørt byggeri
Den Bæredygtige Arbejdsplads - der et udviklingsprojekt under InnoByg - søger interesserede blandt bygherrer, rådgivere, entreprenører, materieludlejere og leverandører, der har gode ideer til
emnet tørt byggeri.
Målet er at lave udviklingsprojekter indenfor området, der vil gøre det lettere at undgå indbygning af fugt i selve byggeprocessen, på en bæredygtig måde.
Frem til sommeren 2012 vil der blive arrangeret en række oplæg om fugt i byggeriet i løbet af byggeperioden. Oplægsrækken afsluttes med en "projektgenereringsworkshop".
Så:
Målet er at lave udviklingsprojekter indenfor området, der vil gøre det lettere at undgå indbygning af fugt i selve byggeprocessen, på en bæredygtig måde.
Frem til sommeren 2012 vil der blive arrangeret en række oplæg om fugt i byggeriet i løbet af byggeperioden. Oplægsrækken afsluttes med en "projektgenereringsworkshop".
Så:
- Har du erfaringer med tørt byggeri - små som store
- Eller har du gode ideer
- Eller lyst til dialog og vidensdeling
Tre nye branchevejledninger om spærmontage
Der er udarbejdet branchevejledninger om montage af gitterspær samt hanebåndsspær, hvor toppen henholdsvis monteres før og efter ophejsning af spærret. Fælles for de tre vejledninger
er, at der altid startes med et spærelement bestående af to spær, som er samlet med en gitterdrager. Spærelementet fungerer som en del af afstivningen samtidig med, at det anvendes i forbindelse
med montagen af de efterfølgende spær. Metoden sikrer både en effektiv montage, og at risikoen for nedstyrtning minimeres.
Læs om opstilling af henholdsvis gitterspær, hanebåndsspær A, hanebåndsspær B
Læs om opstilling af henholdsvis gitterspær, hanebåndsspær A, hanebåndsspær B
Husejere vælger nyt køkken fremfor isolering
Danske husejere foretrækker at bruge penge på at indrette deres huse med eksempelvis et nyt køkken, badeværelse eller terrasse i stedet for investere i energirenovering i form af blandt andet
ekstra isolering på loftet, nye energiruder og nyt varmesystem.
Det er konklusionen på en undersøgelse, hvor Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet har indsamlet spørgeskemaer hos 743 husejere. Seniorforsker Kirsten Gram-Hansen og forsker Toke Haunstrup Christensen har undersøgt, hvilken virkning energimærkningsordningen har haft på husejernes lyst til at energirenovere deres huse. Det skriver Building Supply. Læs mere
Det er konklusionen på en undersøgelse, hvor Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet har indsamlet spørgeskemaer hos 743 husejere. Seniorforsker Kirsten Gram-Hansen og forsker Toke Haunstrup Christensen har undersøgt, hvilken virkning energimærkningsordningen har haft på husejernes lyst til at energirenovere deres huse. Det skriver Building Supply. Læs mere
Sidste frist for årlig opgørelse
Om få uger falder fristen for, hvornår virksomheder skal have afholdt den første årlige arbejdsmiljødrøftelse. Et møde, hvor virksomhederne skal planlægge, hvad der skal ske på arbejdsmiljøområdet
de kommende år. Men helt op til deadline er mange virksomheder stadig i tvivl om, hvad de skal gøre. Læs mere
Ny messe om arbejdsmiljø 2012
Det skal være lettere for virksomhederne at finde rundt i det enorme udbud både inden for arbejdsmiljøudstyr og -rådgivning. Det mener Henrik Thorsager, som i samarbejde med Bella Centret ved
København nu lancerer en ny arbejdsmiljømesse. Messen afvikles første gang den 26.-27. september i 2012. Læs mere
Ny guide til arbejdsmiljøvenlig projektledelse
'Arbejdsmiljø - et dynamisk projekt' er en vejledning i moderne projektarbejdes samspil med arbejdsmiljøloven.
Hvordan får man arbejdsmiljøloven spændt for moderne projektarbejde og integreret arbejdsmiljøet i projektvirksomhederne? Det man få svar på i denne nye vejledning, der henvender sig til ledere, projektledere og arbejdsmiljøorganisationen. Den er fyldt med anbefalinger til, hvordan man får det særlige projekt-arbejdsliv til at spille sammen med moderne krav til sundhed, sikkerhed og trivsel.
Vejledningen er blandt andet baseret på projektet projektet Arbejdsmiljøvenlig projektledelse, der er udført af IDA i samarbejde med DTU Management.Det er første gang man i arbejdsmiljøsammenhæng tager fat om projektarbejde som selvstændig disciplin. Læs vejledningen her
Oplad din bil med din mobil
Skal du absolut bruge din elbil om et par timer, eller kan du undvære den til i morgen tidlig? Skal bilen lade, når det er mest hensigtsmæssigt for miljøet, eller når prisen er billigst for dig -
eller med det samme? I forvejen kan en app til smartphones hjælpe dig med at finde frem til den tætteste ladestander til din elbil, og du kan få besked via din telefon, når elbilen er helt opladt.
Men i fremtiden kan du via din telefon også kommunikere med elnettet, når du for eksempel lader din bil derhjemme eller på arbejdet. Læs mere
Tilmeld dig Nyhedsbrevet
Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom byggeri, lovgivning, arbejdsmiljø og arbejdsmarked, bare for at nævne nogle få. Send
en e-mail med dit navn & arbejdsplads til kontakt@kooperationen.dk