Kooperationen

Gå direkte til Nyheder på vores hjemmeside

Valget faldt på den 37-årige Louise Karlskov Skyggebjerg, der kommer fra en stilling som souschef på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Louise Karlskov Skyggebjerg, der er uddannet cand. mag. i historie og sociologi, har allerede et godt kendskab til sin kommende arbejdsplads. Fra 2001 til 2002 var hun museumsinspektør på museet, ligesom hun tidligere var studentermedhjælper i huset. Louise Karlskov Skyggebjerg afløs museets nuværende direktør Peter Ludvigsen, der går på pension. Peter Ludvigsen stod i spidsen for at skabe Arbejdermuseet helt fra bunden i 1982. Formålet var at sætte fokus på 150 års dansk arbejderhistorie. Dét lykkedes, idet Arbejdermuseet i dag har et årligt besøgstal på godt 100.000. Kooperationen ønsker held og lykke i det nye job.

2010 har været et godt år for Arbejdernes Landsbank. Til trods for at økonomien i samfundet stadig er under pres, opnåede Arbejdernes Landsbank et solidt overskud på 133,9 mio. kr. i 2010 mod 75,6 mio. kr. i 2009. Gode resultater på kapitalmarkederne og fremgang i basisindtjeningen har sammen med fortsat kundevækst skabt det solide årsregnskab. Læs pressemeddelelsen

Boligforening AB Esbjergs formand, Poul-Erik Hansen, fylder 60 år den 14. februar 2011, ligesom han den 9. juni 2011 har 25 års jubilæum som formand for AB Esbjerg. AB markerer Poul-Erik Hansens fødselsdag og jubilæum med en reception i Beboerhuset, Ådalshaven 65, 6710 Esbjerg V. fredag den 4. marts 2011 kl. 13.00 - 16.00.

Poul-Erik Hansen blev i 1986 valgt til formand for AB's hovedbestyrelse, som den yngste valgte formand siden AB's stiftelse i 1917, og han er nu den længst siddende formand for AB.

Ud over at være formand for AB, Er Poul-Erik Hansen formand for Esbjerg Kooperative Fællesråd. Ligeledes er han formand for Socialdemokraterne i Partiforening Esbjerg samt Fællesledelsen i Esbjerg. Poul-Erik Hansen, har i mange år været repræsentantskabs medlem i Boligselskabernes Landsforening.
Kooperationen ønsker Poul-Erik Hansen tillykke med fødselsdagen.

Gratis omvisning - lav din egen kludedukke! Hver dag kl. 11 er der gratis omvisning i udstillingen om 1950erne og familien Sørensen - tre generationer ufaglærte arbejdere 1885-1990. I udstillingen om industriarbejdet kan du opleve 150 års arbejderhistorie og se handskemageren sy arbejdshandsker. I den gamle skolestue - med grifler og spanskrør - kan du hver dag kl. 11-15 lave din egen kludedukke. www.arbejdermuseet.dk

Virksomheder kan som udgangspunkt selv bestemme, hvilke medarbejdere de ønsker at ansætte. Denne regel er dog ikke uden undtagelse, da arbejdsgivere for eksempel ikke må lægge vægt på alder, når de skal ansætte en ny medarbejder. Det viser denne sag fra Ligebehandlingsnævnet, hvor en 43-årig jobansøger søgte en stilling som it-medarbejder, men fik afslag med følgende begrundelse: "Du falder desværre uden for vores gruppe aldersmæssigt, da vi har et team af unge mennesker under 30, og de har ønske om jævnaldrende til teamet".

Ansøgeren mente, at afslaget var i strid med Forskelsbehandlingsloven, og indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet med krav om godtgørelse.

Ligebehandlingsnævnet mente, at da afslaget alene henviste til ansøgerens alder, var der tale om direkte forskelsbehandling. Arbejdsgiveren kunne ikke bevise, at der ikke var sket forskelsbehandling på grund af alder, da det i det skriftlige afslag direkte var angivet, at det var ansøgerens alder, der var årsag til, at han ikke blev ansat. Ansøgeren blev derfor tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Norrbom Vinding

Siden 2004 har Forskelsbehandlingsloven også indeholdt et forbud mod at forskelsbehandle på grund af handicap. Det betyder blandt andet, at arbejdsgivere i forbindelse med en afskedigelse ikke må lægge vægt på, om en medarbejder er handicappet. Men er en medarbejder med skulderproblemer handicappet? Det skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til i denne sag, hvor en kontorassistent var kommet galt af sted med sin højre skulder, da hun luftede sin hund. Skulderskaden resulterede i en operation og et længerevarende sygdomsforløb. Men efter sidste kontrolbesøg var meldingen fra lægen: "Du er oppe og køre på fuld skrue om ca. 1 år."

Hendes arbejdsgiver stod i mellemtiden over for at skulle skære ned på medarbejderstaben, og valget faldt på kontorassistenten. Arbejdsgiver mente ikke, at hun på grund af fysiske begrænsninger kunne leve op til stigende krav om fleksibilitet og omstillingsparathed. Den begrundelse fik kontorassistenten til at se rødt, og hun klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap og alder.

Ligebehandlingsnævnet mente ikke, at kvinden var omfattet af beskyttelseskriterierne i forskelsbehandlingsloven, fordi hendes skulderskade ikke kunne betegnes som et handicap i lovens betydning. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at hun havde et vist skånebehov, men at der kun var tale om en tilstand af forbigående karakter.

Påstanden om forskelsbehandling på grund af alder kunne nævnet heller ikke tilslutte sig. Arbejdsgiveren havde jo forklaret, at det var hendes fysiske begrænsninger, der var udslagsgivende, og arbejdsgiveren klarede derfor frisag.
Norrbom Vinding

Kan en bygherre kræve, at man dagen efter, man har vundet en licitation, skal påbegynde arbejdet med at udføre entreprisen?

Svar: Er der tale om en privat bygherre, kan der i udbudsmaterialet godt være stillet krav om, at man for eksempel 5 arbejdsdage efter at man har fået accepteret ens tilbud, skal gå i gang. Er der derimod tale om et byggeri der er omfattet af Cirkulæret om Pris og Tid på bygge- og anlægsarbejder m.v., er der helt faste regler, der skal følges. Det fremgår nemlig af dette cirkulære (§ 7 stk. 2. ), at ved udbud fastsættes 20 arbejdsdage fra tilbudsaccept til arbejdets påbegyndelse.

Bestemmelsen skal sikre entreprenøren tid til at forberede arbejdet. Men der er dog intet til hinder for, at der mellem bygherren og den entreprenør der har fået arbejdet, træffes en individuel aftale om tidspunktet for arbejdets påbegyndelse. Bestemmelsen hindrer således ikke, at f.eks. byggepladsforberedende arbejder, kan iværksættes umiddelbart efter accepttidspunktet.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

I dag er det muligt selv at trække i nødbremsen og i første omgang begære betalingsstandsning, hvis ens firma er nødlidende, men fra 1. marts bliver betalingsstandsninger slet ikke en mulighed, når konkursloven ændres fra denne dato.

I stedet kan en insolvent virksomhed fra den 1.marts tages under tvungen eller frivillig rekonstruktionsbehandling i forsøget på at redde virksomheden. Dette sker enten på begæring af virksomheden selv eller kreditorerne.

Det betyder blandt andet, at kreditorerne nu "kan tage magten" i insolvente selskaber. Samtidig med selve rekonstruktionen, udpeges nemlig en rekonstruktør som skal udarbejde et rekonstruktionsforslag i samarbejde med virksomheden.

Og så kan pengeinstitutterne afsætte en ledelse af en virksomhed, hvis man finder at ledelsen i den nødlidende virksomhed modarbejder pengeinstitutternes og de øvrige kreditorers interesser. Og er en virksomhed først inde under reglerne om rekonstruktion er der kun to muligheder: Enten rekonstrueres virksomheden i en eller anden form eller den overgår til konkursbehandling, idet de nuværende regler om tvangsakkord og betalingsstandsning er indarbejdet i reglerne om rekonstruktion.

Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

Nye regler for energimærkning af bygninger og eftersyn af kedel- og varmeanlæg fra 1. februar 2011. De nye regler gør energimærkning af bygninger enklere og billigere. Energistyrelsens nye bekendtgørelse om energimærkning af bygninger er trådt i kraft med væsentlige ændringer i ordningen. Ændringerne kommer efter en omfattende dialog om energimærkningen med ordningens interessenter. Formålet har bl.a. været at reducere omkostningerne til mærkningen, samtidig med at mængden af energibesparelser øges.

En af de mest markante ændringer er, at der indføres en forenklet og billigere energimærkning af nyere huse. Eksempelvis vil nyere enfamiliehuse fra 1. marts i år kunne energimærkes uden en bygningsgennemgang.

Herudover vil sommerhuse være fritaget fra energimærkning ved salg og udleje. Dog skal nyopførte sommerhuse fortsat energimærkes, da energimærkning af nye bygninger er med til at sikre, at de gældende energikrav bliver overholdt. (Teknik & Viden)

Danmark er det land i verden, hvor flest mennesker må forlade arbejdsmarkedet på grund af psykisk sygdom. Det nedslående faktum fremgår af en omfattende OECD-rapport, der afslører, at når fire danskere fik en førtidspension eller et fleksjob i 1995, så var den ene af dem slået ud af sin egen psyke. I dag er det hver anden, der har så svære psykiske problemer, at vedkommende ikke kan klare et normalt arbejde. Det gør Danmark til global frontløber for en international tendens, hvor sygdomme i sindet sengelægger en stadigt stigende del af arbejdsstyrken. Vi er kort sagt verdens mest mentalt nedslidte. (Berlingske)

Forskere på Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet i Sønderborg arbejder på udviklingen af en ny tynd film, der skal være med til at øge solcellernes effektivitet, og samtidig reducere de høje produktionsomkostninger, der kendetegner dagens fabrikation af solceller. Solceller belagt med den nye filmtype, kan gøre solenergi til hver mands eje. De nye celler er fleksible og kan formes, så man kan pakke huse ind i dem eller lægge solceller på taget af bilen, og på den måde få energi. (Teknik & Viden)