Kooperationen

Gå direkte til Nyheder på vores hjemmeside

Kooperationen og LO indbyder til en konference for medlemsvirksomhedernes medarbejdere og ledelse. Konferencen sætter fokus på trivsel, vækst og personalepolitik i virksomhederne. Gennem oplægsholdere og via konkret arbejde med problemstillingen, vil deltagerne få en viden om, hvordan trivsel, vækst og personalepolitik kan optimeres i virksomhederne til gavn for både ledelse og medarbejdere.
PROGRAM til VN: udsendes efter nytår.
TID & STED: Konferencen afholdes mandag den 29. marts 2011, kl. 10.00-16.00, Odense Congres Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

Dagens spørgsmål lyder: Er klejner en moderne dansk juletradition? Gå straks til julekalenderen og se de mulige svar. Det eneste, der kan ske dig, er, at du vinder dejlig økologisk chokolade.

Medarbejdere, der er ansat i mere end 1 måned og har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, skal have et ansættelsesbevis. Det står der i ansættelsesbevisloven. Ifølge funktionærloven har medarbejdere også krav på et opsigelsesvarsel, når de har været ansat i en vis periode. Men hvordan er tilkaldevikarer stillet? Tilkaldevikarer har hverken krav på opsigelsesvarsel eller ansættelsesbevis. Det fastslog Retten i Lyngby i denne sag.

En livredder blev sulten under sin vagt. Han besluttede sig derfor til at forlade bassinkanten for at lave mad i et køkken, der lå langt fra bassinet. Mens han stod ved gryderne, blev svømmehallens gæster overladt til sig selv. Det mente svømmehallens ledelse var uacceptabelt, og livredderen fik ikke flere vagter. Livredderen mente nu, at der var tale om en uberettiget bortvisning - han havde trods alt arbejdet i svømmehallen i knap 2 år. Han krævede derfor løn i en opsigelsesperiode efter funktionærlovens regler. Desuden påpegede han, at han skulle have kompensation for manglende ansættelsesbevis, fordi hans ugentlige arbejdstid gennemsnitligt var på mere end 8 timer.

Kommunen mente ikke, at livredderen havde krav på opsigelsesvarsel eller ansættelsesbevis. Livredderen var nemlig tilkaldevikar. Til forskel fra en fastansat kunne han nemlig selv vælge, om han ville arbejde eller ej, og dommeren gav kommunen ret. Da hver enkelt vagt skulle aftales mellem livredderen og svømmehallen, måtte hver ny vagt betragtes som et nyt ansættelsesforhold. Livredderen havde derfor hverken krav på opsigelsesvarsel eller ansættelsesbevis. Norrbom Vinding

En bortvisning kan være berettiget, særligt hvis medarbejderen tidligere har fået en advarsel. Men hvis advarslen ikke specifikt nævner det forhold, som medarbejderen efterfølgende bliver bortvist for, er det en anden sag. Det viser denne faglig voldgiftskendelse. Sagen handlede om en medarbejder, der fik en skriftlig advarsel, fordi han opfordrede sine kollegaer til at boykotte et officielt arrangement i huset. I advarslen stod, at han "ved fremtidig illoyal adfærd eller andre forhold, der kunne give anledning til en advarsel, ville blive afskediget uden varsel".

I tiden, der fulgte, "glemte" medarbejderen blandt andet at møde op til de obligatoriske morgenmøder. Og da han en morgen lavede endnu et "no-show", valgte ledelsen at indkalde ham til en samtale. Her fik han at vide, at han ville modtage endnu en advarsel. Dette skete dog ikke, da han efter nogle dage i stedet blev bortvist med henvisning til den tidligere advarsel.

Opmanden slog indledningsvist fast, at de mange samtaler og advarslen tegnede et billede af en medarbejder, som savnede evnen til at indordne sig og samarbejde med ledelsen. Alligevel mente opmanden ikke, at mødeforsømmelserne sammenholdt med uegnetheden i sig selv var så grove, at en bortvisning var berettiget. Opmanden henviste blandt andet til, at medarbejderen havde 24 års anciennitet, og at ledelsen ikke havde præciseret i advarslen, at det ville betyde bortvisning, hvis medarbejderen ikke kom til møder.

Opmanden fandt, at forløbet havde givet arbejdsgiveren en saglig grund til at opsige medarbejderen, men at en bortvisning ikke var berettiget. Norrbom Vinding

Under udførelsen af en fagentreprise har det vist sig, at der under en anden fagentreprise er beskrevet arbejder, som hører under min fagentreprise. Disse arbejder forlanger bygherren nu, jeg skal udføre gratis.

Han siger, at det er min pligt at læse alle udbuddets fagentrepriser. Er det korrekt?

Det fremgår af AB92 § 3 stk. 4., at ens tilbud kun omfatter ydelser:

• der er angivet som hørende til entreprisen på tegninger, der er udleveret entreprenøren som grundlag for tilbudsafgivelsen
• eller som er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den pågældende entreprise

Denne bestemmelse har således betydning for fagentreprise og anden delt entreprise, og skal ses på baggrund af, at der ved denne entrepriseform ofte udleveres samtlige entreprenører en komplet projektbeskrivelse, uagtet at de enkelte entreprenører kun skal byde på en del heraf.

Men reglen sikrer, at den enkelte entreprenør ikke behøver at gennemgå hele beskrivelsen og samtlige tegninger vedrørende de øvrige entrepriser for at sikre sig, at der under andre entrepriser er "gemt" ydelser, der henhører under ens entreprise.

Bygherren bærer således risikoen for, at projektet er tilstrækkeligt gennemarbejdet i så henseende. Med andre ord: Han skal så som udgangspunkt betale, hvis det viser sig at han har "gemt" ydelser under en anden fagentreprise end den man selv skal udføre.

Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperatione.dk
eller 33 55 77 42.

Skal alle felter i tilbudslisten udfyldes? Det var i orden at en kommune havde valgt en tilbudsgiver, der ikke havde udfyldt alle felterne i en tilbudsliste.

En kommune udbød rengøring på 16 adresser i kommunen. Tildelingskriteriet var laveste pris. Det fremgik af udbudsmaterialet, at der blandt andet skulle afgives tilbud på udførelse af voksning af linoleumsgulve, men under udbudsprocessen havde kommunen besvaret et spørgsmål, hvor det af svaret fremgik, at voksningen tilsyneladende skulle afregnes som ekstraarbejde.

Efter licitationen indgik kommunen kontrakt med fem tilbudsgivere. En af disse havde ikke afgivet tilbud på voksning af linoleumsgulve, og havde derfor ikke udfyldt alle felter i tilbudslisten. Og så blev der klaget. Klageren mente nemlig, at kommunen havde handlet i strid med EU´s udbudsregler ved ikke at afvise tilbuddet fra den tilbudsgiver, der ikke havde udfyldt samtlige felter i tilbudslisten.

Konkurrencestyrelsen kom i sin afgørelse frem til, at kommunen ikke havde handlet i strid med EU´s udbudsregler, fordi at "laveste pris" hverken var beskrevet i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Hvilke priser der ville indgå i prissammenligningen var altså ikke nærmere præciseret. Derudover fandt Konkurrencestyrelsen, at kommunens oplysning om, at voksning af gulve skulle afregnes som ekstraarbejde, skulle forstås således, at voksningen af gulve ikke var en del af hovedydelsen, men en option.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

Værdiskabende Byggeproces har sammen med byggeorganisationerne netop udgivet to nye vejledninger.
De to vejledninger hedder "Kvalitet som tildelingskriterium I & II" og "Tidsplanredegørelse I & II". Der er tale om to konkrete redskaber, der skal bruges i praksis af både bygherrer og rådgivere.

Vejledningen "Kvalitet som tildelingskriterium" har til formål at sikre kvalitet og skal også ses som en opfordring til udbydere om, dels at sikre bedre kvalitet, og dels at anvende kvalitative underkriterier.
Vejledningen anbefaler ikke alene en simpel og gennemsigtig tildelingsmodel, men giver også udbyderne inspiration til kvalitative kriterier.

"Tidsplanredegørelsen" er en vejledning og et konkret skema, som skal udfyldes af bygherre og rådgiver inden den pågældende opgave sendes i udbud, således at den planlagte tidsplan kan overholdes. At tidsplanen kan overholdes, er ikke alene af hensyn til bygherren, men også i forhold til entreprenørerne, da de så allerede ved afgivelsen af deres tilbud, kan tidsfæste forløbet af byggeriet på en mere realistisk måde.

Med andre ord: Formålet med tidsplanredegørelsen er at undgå, de ubehagelige overraskelser med hensyn til forsinkelser, som de fleste byggerier i dag har svært ved at undgå. Vejledningerne kan downloades på www.vaerdibyg.dk. Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

Som omtalt i sidste Nyhedsbrev bliver reglerne for affaldsgebyrer ændret pr. 1. januar 2011.

I den forbindelse er der nu også fastsat regler for de kommuner, der IKKE selv udarbejder regulativer for virksomhedernes brug af genbrugsstationer. Hvis intet andet er fastsat - af den pågældende kommunes kommunalbestyrelse - gælder derfor følgende:

1. Virksomheder kan benytte genbrugspladser beliggende i den kommune, hvor virksomheden er beliggende.
2. Forud for benyttelse af genbrugspladsen skal virksomheden, hvis kommunalbestyrelsen anmoder om det, dokumentere, eksempelvis ved forevisning af udskrift fra CVR-register, at virksomheden er beliggende i kommunen eller har adgang til genbrugspladsen.
3. Køretøjer med en tilladt totalvægt på maksimalt 3.500 kg med tilhørende trailer har adgang til pladsen.
4. Virksomheder skal sortere affald, som afleveres på genbrugspladser, i de affaldsfraktioner, som genbrugspladsen modtager.
5. Der kan kun afleveres 200 kg farligt affald om året på genbrugspladser. Dette gælder dog ikke farligt affald omfattet af regler om producentansvar.
6. Kommunalbestyrelsen udsteder en kvittering til virksomheder, der afleverer farligt affald på en genbrugsplads, der er godkendt til at opbevare farligt affald.

Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

Fra 1. januar 2011 får udvalgte brancher, herunder Bygge og anlæg, hjælp til at skabe et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Gennem Forebyggelsesfonden kan virksomheder søge om tilskud til forebyggelsespakker, som sigter mod at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden på arbejdspladsen både på kort og længere sigt.

Forebyggelsespakkerne skal forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. De udbydes derfor i særlig nedslidningstruede brancher. Fra årsskiftet får de første to brancher mulighed for at søge om hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet. Det gælder virksomheder inden for "bygge og anlæg" og "døgninstitutioner og hjemmepleje". Det tager typisk 3-6 måneder at gennemføre en pakke. Der vil være tilknyttet en AT-vejleder, som hjælper virksomheden gennem forløbet. Arbejdstilsynet

En bestemt hvepseart bruger et gult pigment til at indfange sollys. Det har forskere udnyttet i ny solcelle. Det var ved lidt af et tilfælde, at israelske forskere fandt frem til, at hvepsearten vespa orientalis - 'orientalsk gedehams' - har et lysabsorberende stof i bagkroppen. De undrede sig egentlig bare over, at vespa orientalis er mest aktiv midt på dagen, mens de fleste andre hvepsearter helst lægger arbejdsbyrden i de tidlige og kølige morgentimer. Senere fandt de frem til, at et gult pigment gør det muligt for hvepsen at indfange sollys og muligvis omdanne det til energi. Nu har forskerholdet så bygget en strømproducerende solcelle ved hjælp af pigmentet. Videnskab.dk

Hvis Julemanden virkelig bor på Grønland, langt oppe mod Nordpolen, skal han nok holde sig fra at spise det, der lever deroppe. For så ville han sandsynligvis være propfyldt med giftstoffer. Sandsynligvis ville han også lide af stress og muligvis være hormonforstyrret. Miljøgifte bliver spredt af luft- og havstrømme og akkumuleres opad i fødekæden. De går for eksempel fra plankton til fisk til fugl til sæl og til sidst til isbjørn. Jo højere vi kommer i fødekæden, jo større bliver koncentrationerne. Industriaffald er givetvis ikke det første, vi tænker på, når vi ser billeder af Nordpolens glinsende hvide sne. Men ifølge forskerne har de godt og vel 2500 isbjørne, der vandrer rundt i området, en af de højeste koncentrationer af giftige og miljøfarlige stoffer blandt levende dyr på Jorden. Videnskab.dk