Kooperationen

Gå direkte til Nyheder på vores hjemmeside

Direktør Susanne Westhausen fylder 50 år mandag den 27. december 2010. Dette vil blive fejret ved en reception i Kooperationens Hus, Reventlowsgade 14 st., 1651 København V, fredag den 7. januar 2011 fra kl. 11 til kl. 14.

Vi skal hermed meddele, at TIB, Forbund Træ-Industri-Byg cvr. nr. 26 60 68 10 og 3F, Fagligt Fælles Forbund, cvr. nr. 31 37 80 28 med virkning fra 1. januar 2011 fusionerer med 3F som den fortsættende organisation.

3F indtræder som organisation i sin helhed i de rettigheder og forpligtelser som fremgår af de af TIB ingåede landsoverenskomster og andre centralt og lokalt indgåede overenskomster og aftaler.

Med virkning fra 1. januar 2011 skal al henvendelse ske til: 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Tlf.: +45 70 300 300. Fax: +45 70 300 301. E-mail: 3f@3f.dk

Konventum - Lo-skolens konferencecenters direktør siden 2008, LARS PONTOPPIDAN fratræder pr. 1. februar 2011 sin stilling for at tiltræde et job som direktør for hotellejlighedskomplekset Charlottehaven i København.

Som ny direktør er udpeget STEEN BONDE, der p.t. er direktør for Byggecentrums konferencecenter i Middelfart. Steen Bonde (53) har tidligere i 10 år været direktør for konferencecenteret Klinten i Rødvig, der under hans ledelse to gange blev kåret som åres konferencecenter.

Konventum har været meget glade for samarbejdet med Lars Pontoppidan, og ønsker ham held og lykke i det nye job.

Vores niende spørgsmål i år lyder: "Er marcipan en dansk opfindelse?"

1. Nej. Marcipan er en iransk opfindelse fra 600-tallet.
2. Ja. Det siges, at konge Christian I. overlevede slaget ved Brunkeberg (1470) uden for Stockholm takket være et stykke marcipanbrød.
3. Nej. Det er italiensk. Et af hovedtrækkene ved Pax Romana (27-180 e.Kr.) var, at de fleste byer i Romeriget skulle ofre et stykke brød (pane) til guden Mars - derfra navnet Marcipane (marcipan).

Kender du svaret, så send en e-mail til eb@kooperationen.dk Det eneste, der kan ske dig, er, at du vinder dejlig økologisk chokolade. Gå straks til julekalenderen

Der var engang, hvor julehyggen blev skabt med kravlenisser og vat, og hvor børnene skiftedes til at åbne lågen i julekalenderen. Dengang kan opleves frem til juleaften på Arbejdermuseet, hvor vi holder jul som i 1950erne med gratis Julepas med præmie til alle børn og gratis øljulepyndt i Kaffebaren.

På museet hjemmeside - www.arbejdermuseet.dk - er vi gået endnu længere tilbage i tiden, og har lavet en helt særlig historisk julekalender med illustrationer fra det satiriske blad "Ravnen", som var et socialistisk blad, der udkom fra 1876 - 1921. Den 1. 8. 15. og 22. december kan man desuden teste sin viden om Arbejdermuseet i en lille quiz, og måske være heldig at vinde en af kalendergaverne.

Ligebehandlingsloven bestemmer, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en gravid medarbejder, fordi hun er gravid. Det betyder dog ikke, at en arbejdsgiver har pligt til at behandle gravide medarbejdere mere fordelagtigt end de øvrige ansatte, hvis virksomheden skal afskedige. Det viser denne afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, hvor en gravid indkøbsassistent mistede sit job i en større afskedigelsesrunde.

En virksomhed måtte igennem flere afskedigelsesrunder, fordi produktionen skulle flyttes til udlandet. Det betød blandt andet, at alle ikke-specialiserede medarbejdere blev afskediget. Blandt dem var en gravid medarbejder, og hun mente, at hun var blevet afskediget på grund af sin graviditet. Det afviste arbejdsgiveren, og sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på, at hovedparten af medarbejderne blev opsagt på grund af omorganiseringen, og at alle den gravide medarbejders ikke-specialiserede kollegaer også var blevet afskediget. Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at der ikke var tvivl om, at medarbejderen som almindelig kontoruddannet ikke kunne karakteriseres som specialist.

På denne baggrund fandt nævnet, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i medarbejderens graviditet. Den omstændighed, at arbejdsgiveren ikke havde tilbudt medarbejderen en anden stilling i virksomheden, kunne ikke føre til et andet resultat.
Norrbom Vinding

Hvis en virksomhed laver fejl i lønadministrationen, kan det være et brud på overenskomsten. Hvis fejlen medfører store ulemper for medarbejderne kan arbejdsgiveren blive dømt til at betale bod. Det var også medarbejdernes krav i denne sag fra arbejdsretten.

Da en bank outsourcede sit lønadministrationssystem, gik der kludder i udbetalingerne. Nogle medarbejdere fik lønsedler med fejl, nogle fik det forkerte beløb, og de mest uheldige fik i første omgang slet ingen løn. Banken var godt klar over, at der kunne opstå startvanskeligheder, så derfor arbejdede man tæt sammen med den virksomhed, der havde overtaget administrationen af lønudbetalingen.

Medarbejderne mente alligevel, at grænsen for, hvad de skulle tåle, var overskredet. De mente, at arbejdsgiveren skulle betale bod for brud på overenskomsten, fordi der var fejl i lønadministrationen. Arbejdsgiveren påpegede, at der var tale om for få berørte medarbejdere og for få fejl til, at overtrædelsen skulle koste en bod.

Arbejdsretten udtalte, at en arbejdsgiver som udgangspunkt skal betale bod, hvis medarbejdernes "tålegrænse" er overskredet. Men det var ikke tilfældet i denne sag. Retten mente nemlig, at det er umuligt for en stor virksomhed at indføre et nyt lønsystem uden at lave fejl. I dette tilfælde var der desuden tale om en meget lille procentdel af alle medarbejdernes samlede løn, der var fejl i. Virksomheden havde også gjort, hvad den kunne for at rette op på fejlene, og det havde ikke medført andre ulemper for medarbejderne, end at de måtte gøre ledelsen opmærksom på fejlene.
Norrbom Vinding

Omkostningerne til både håndværkere mv. og materialer er blevet større, og det betyder, at det er blevet dyrere at bygge boliger. Fra andet til tredje kvartal er arbejds-omkostningerne ved nybyggeri steget med 0,3 pct., og materialeomkostningerne med 0,7 pct. De samlede omkostninger ved nybyggeri er steget 0,6 pct. i samme periode. Læs mere

Byggeriets forventninger er faldet i november i forhold til oktober og ligger dermed fortsat på et lavt niveau. Den sammensatte konjunkturindikator er -35 mod -33 i seneste måned, når der ses bort fra sæsonudsving. Siden april 2010 har den sammensatte konjunkturindikator holdt sig på stort set samme niveau. Læs mere

Under udførelsen af et stort saneringsprojekt har min underentreprenør meddelt mig, at han er gået i betalingsstandsning. Rygtet siger også, at der er tale om en stille betalingsstandsning. Hvad er forskellen på en betalingsstandsning og en stille betalingsstandsning?

Svar: En betalingsstandsning er en "time out" for under kontrollerede forhold at undersøge, om man kan lave en samlet ordning med kreditorerne. Der kan ikke afsiges et konkursdekret når virksomheden er i betalingsstandsning og der kan heller ikke foretages udlæg eller gennemføres en tvangsauktion.

Når en virksomhed træder i betalingsstandsning skal det anmeldes til skifteretten. Skifteretten udpeger så et tilsyn - typisk den advokat der hjælper den virksomhed, der har anmeldt betalingsstandsning. Den, der er under betalingsstandsning er fortsat "herre i eget hus", men tilsynet (advokaten) skal på kreditorernes vegne påse, at driften af virksomheden under betalingsstandsningen, sker under betryggende forhold. Dette betyder også, at alle væsentlige beslutninger skal godkendes af tilsynet.

En stille betalingsstandsning er derimod er en betalingsstandsning der gennemføres uden at blive anmeldt til skifteretten og dermed uden at der bliver udpeget et formelt tilsyn. Ved en stille betalingsstandsning er alle større kreditorer enige i fremgangsmåden og det sker selvfølgelig under forudsætning af, at de øvrige kreditorer ikke stilles ringere under betalingsstandsningen. Her går en virksomhed "stille med dørene", således at betalingsstandsningen eventuelt kan holdes væk fra avisernes spalter.

Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

Miljøministeriet har netop valgt at ændre det forhadte affaldsgebyr, (indført den 1. januar 2010), fra en automatisk ordning, hvor alle betaler uanset brugen, til en tilmeldingsordning, hvor kun brugerne af genbrugspladserne skal betale for brugen af dem.

Den nye ordning træder i kraft fra den 1. januar 2011. Det betyder dog, at virksomhederne skal betale gebyret for i år, selvom det kan virke urimeligt, men man kan slippe for gebyret til næste år, hvis man ikke har affald, som man afleverer på genbrugspladsen.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk eller 33 55 77 42

Alle parter i en byggesag skal erkende, at man hver især får mest ud af det, hvis der samarbejdes og man har gensidig respekt for hinanden. Byggeriet er et teamwork - der er er kontant afregning ved kasse 1! Alle erfaringer viser nemlig, at samarbejde giver den største indtjening og de største fordele til både bygherre, arkitekt, rådgiver og udførende. Disse erkendelser og mange nyttige forslag fremgår af en ny analyse fra BAT-kartellet.

Sammenfattende viser analysen, at det handler om at forbedre konkurrenceevnen og produktiviteten. Og der findes ikke én løsning på dette! Analysen peger på en række områder, hvor byggebranchens parter og det offentlige hver for sig og i fællesskab vil kunne påvirke disse parametre positivt. Mange af forslagene i rapporten hænger sammen og overlapper hinanden og som eksempler på forslag kan nævnes:

• Samarbejde, samarbejde, samarbejde
• Bygherrer skal stille krav og tage ansvar
• Økonomisk og forpligtende samarbejde
• Det kan f.eks. være partnering og fælles belønningssystemer
• Totaløkonomi og vurdering af tilbud
• Billige "her-og nu" løsninger kan være forbundet med store omkostninger i det efterfølgende drift- og vedligehold med det resultat, at projektet har en overordnet dårlig totaløkonomi
• Smarte løsninger skal udnyttes
• Tillid, retfærdighed og samarbejde
• Digitalisering af hele byggefasen fra vugge til grav
• Skabelse af en 0-fejlskultur
• Tegningsmaterialet skal altid være opdateret
• Inddækning og tørt byggeri - En generel satsning på ikke at indbygge fugt i byggeriet og holde det tørt gennem tilstrækkelig inddækning er en rigtig god investering. Der er i Bygningsreglementet indført et krav om, at man inddækker, så man undgår vådt byggeri.

Hele analysen kan læses på www.batkartellet.dk og du er også velkommen til at kontakte Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

Nyt tema på BAR Kontors hjemmeside giver ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen et overblik over, hvem der gør hvad i forbindelse med sygefravær.

Sygefravær berører alle på arbejdspladsen, både den sygemeldte og kollegerne og kan være forbundet med høje menneskelige og økonomiske omkostninger. I den nye lovgivning hvor virksomhederne skal sætte mulighedserklæringer, fastholdelsesplaner og sygefraværssamtaler på dagsordenen, kan der opstå forvirring om hvem, der tager sig af forebyggelse og håndtering af sygefravær. BAR Kontor - Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration, lancerer derfor et tema på www.barkontor.dk om sygefravær. Temaet er målrettet arbejdspladserne og giver på få sider et overblik over hvem, der gør hvad.

Virksomheder kan få investeringen tre til ti gange igen, når de sætter penge i et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der er baseret på resultater af arbejdsmiljøforskningen. Det skyldes, at investeringerne medfører øget produktivitet, reduktioner i pensionsomkostninger, lavere sygefravær og færre udgifter til sundhedspleje. Det er der masser af veldokumenterede undersøgelser, der viser sagde Guy Ahonen, forskningsprofessor ved det finske arbejdsmiljøinstitut, FIOH, under hans indlæg på et seminar i EU, i Bruxelles. Alligevel bliver der ikke gjort nok for at omsætte forskningsresultaterne til praksis. Læs mere

Det behøver hverken at være indbildning, flade dæk eller frosne kabler, når cykelturen forekommer tungere om vinteren. Luften er simpelthen sejere at trænge igennem, fordi den har en højere massefylde end om sommeren. Faktisk er forskellen i vindmodstand fra at cykle i 20 °C og til at cykle i temperaturer omkring frysepunktet, ifølge DMI, syv procent. Vælger man at holde hastigheden ved at træde hårdere i pedalerne, skal der trædes syv procent flere watt eller ét gear på en racercykel. Læs mere