Det er lige før, de er inde at røre ved selveste skabelsesøjeblikket.
Det lykkedes nemlig for teknikere og forskere ved det europæiske atomforskningscenter CERN i Schweiz at genskabe en stoftilstand, der formentlig ikke har eksisteret, siden universet var bare en
milliardedel sekund gammelt - altså et splitsekund af et splitsekund efter altings begyndelse i Big Bang. Dengang bestod den ufatteligt spæde verden af en slags ursuppe, som fysikere har døbt
kvark-gluon-plasma - en kompakt og energirig tilstand, hvor atomkerners byggesten, protoner, neutroner, kvarker og gluoner svæver frit omkring. Berlingske.dk
Kooperationen
- Nyhedsbrev 8
- Nyhedsbrev 7
- Nyhedsbrev 6
- Nyhedsbrev 5
- Nyhedsbrev 4
- Nyhedsbrev 3
- Nyhedsbrev 2
- Nyhedsbrev 1
- Ekstraordinært Nyhedsbrev
- Presselogen
- Nyhedsarkiv 2011
-
Nyhedsarkiv 2010
- Nyhedsbrev 25
- Nyhedsbrev 24
- Nyhedsbrev 23
-
Nyhedsbrev 22
- Nyhedsbrev 21
- Nyhedsbrev 20
- Extraordinært Nyhedsbrev
- Nyhedsbrev 19
- Extraordinært Nyhedsbrev
- Nyhedsbrev 18
- Nyhedsbrev 17
- Nyhedsbrev 16
- Nyhedsbrev 15
- Nyhedsbrev 14
- Nyhedsbrev 13
- Nyhedsbrev 12
- Nyhedsbrev 11
- Nyhedsbrev 10
- Nyhedsbrev 9
- Nyhedsbrev 8
- Nyhedsbrev 7
- Nyhedsbrev 6
- Nyhedsbrev 5
- Nyhedsbrev 4
- Nyhedsbrev 3
- Nyhedsbrev 2
- Nyhedsbrev 1
- Ekstraordinært Nyhedsbrev
- Nyhedsarkiv 2009
- Nyhedsarkiv 2008
Ansøgninger til fællesrådsfonden for 1. halvår af 2011
Der indkaldes hermed ansøgninger om tilskud for 1. halvår 2011 fra fællesrådsmidlerne. Retningslinjer for ansøgning til og anvendelse af fællesrådsmidlerne, samt ansøgningsskema kan hentes
HER
Vi skal gøre opmærksom på, at hvis et arrangement ikke afholdes i den periode, tilskuddet er bevilget til, bortfalder tilskuddet. Der skal så søges på ny, hvis aktiviteten senere ønskes gennemført.
Ansøgningerne skal være Kooperationen i hænde senest tirsdag den 4. januar 2011.
Vi skal gøre opmærksom på, at hvis et arrangement ikke afholdes i den periode, tilskuddet er bevilget til, bortfalder tilskuddet. Der skal så søges på ny, hvis aktiviteten senere ønskes gennemført.
Ansøgningerne skal være Kooperationen i hænde senest tirsdag den 4. januar 2011.
Forslag til Sygefraværspolitik
Kooperationen har udarbejdet et forslag til en sygefraværspolitik. Forslaget er tænkt som inspiration, og skal tilpasses de konkrete forhold i den enkelte virksomhed. Vær opmærksom
på, at de forskellige termer vi bruger kan kaldes ved forskellige navne, f.eks. kaldes omsorgssamtaler nogen steder for sygesamtaler eller fraværssamtaler. Forslaget kan bruges som det er eller
skrives sammen med virksomhedens måske allerede formulerede aftaler. Mulighederne er mange. Det er dog vigtigt at huske på, at det mest bæredygtige produkt opnås i dialog medarbejder og ledelse
imellem. Gå til forslag til sygefraværspolitik
Mellemlederuddannelse - Nordjylland
Kooperationens mellemlederuddannelse tilbydes nu medlemmerne i Nordjylland. Uddannelsens målgruppe er medarbejdere, som enten har mellemlederfunktioner eller tilsvarende funktioner og som har
været på arbejdsmarkeder i mere end 2 år. Uddannelsen består af fire moduler. Hvert modul er delt i fire seminarer à 2 dage som internat (med overnatning). Samtlige moduler afsluttes med
eksamen med udgangspunkt i et skriftligt projekt. Kurserne afholdes i henholdsvis Aalborg, Århus og Viborg. TILMELDINGSFRIST: 15. NOVEMBER 2010 Læs mere om uddannelsen
Opsigelse i strid med ligebehandlingsloven
Ifølge ligebehandlingsloven må en medarbejder ikke afskediges på grund af graviditet. Derfor kan det blive afgørende, om arbejdsgivere kan bevise, at de ikke kendte til medarbejderens graviditet.
Sådan var situationen også i en sag, der netop har været for Ligebehandlingsnævnet. En souschef fik på et møde valget mellem at acceptere en væsentlig stillingsændring, at takke ja til en
tidsbegrænset ansættelse eller at blive opsagt. Souschefen valgte den væsentlige stillingsændring, selvom det betød, at hun skulle give afkald på en masse ansvar.
Souschefen mente efterfølgende, at hun var blevet stillet over for valget, fordi hun var gravid. Derfor indbragte hun sagen for Ligebehandlingsnævnet.
Under sagen var arbejdsgiveren og souschefen enige om, at valgmulighederne var blevet præsenteret på mødet, og at souschefen på samme møde meddelte arbejdsgiveren, at hun var gravid. Men de kunne ikke blive enige om, hvorvidt arbejdsgiveren blev orienteret om graviditeten, inden souschefen blev stillet over for valgmulighederne.
Ligebehandlingsnævnet mente, at ændringen af stillingen måtte sidestilles med en opsigelse. Arbejdsgiveren skulle derfor bevise, at afskedigelsen ikke skyldtes souschefens graviditet.
Nævnet fandt ikke, at arbejdsgiveren havde bevist, at han ikke kendte til graviditeten, da han præsenterede souschefen for valgmulighederne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at hun ikke havde modtaget nogen advarsler, og at arbejdsgiveren ikke kunne dokumentere, at hun ikke udførte sit job godt nok. Arbejdsgiver blev derfor pålagt at betale en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.
Norrbom Vinding
Souschefen mente efterfølgende, at hun var blevet stillet over for valget, fordi hun var gravid. Derfor indbragte hun sagen for Ligebehandlingsnævnet.
Under sagen var arbejdsgiveren og souschefen enige om, at valgmulighederne var blevet præsenteret på mødet, og at souschefen på samme møde meddelte arbejdsgiveren, at hun var gravid. Men de kunne ikke blive enige om, hvorvidt arbejdsgiveren blev orienteret om graviditeten, inden souschefen blev stillet over for valgmulighederne.
Ligebehandlingsnævnet mente, at ændringen af stillingen måtte sidestilles med en opsigelse. Arbejdsgiveren skulle derfor bevise, at afskedigelsen ikke skyldtes souschefens graviditet.
Nævnet fandt ikke, at arbejdsgiveren havde bevist, at han ikke kendte til graviditeten, da han præsenterede souschefen for valgmulighederne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at hun ikke havde modtaget nogen advarsler, og at arbejdsgiveren ikke kunne dokumentere, at hun ikke udførte sit job godt nok. Arbejdsgiver blev derfor pålagt at betale en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.
Norrbom Vinding
Opsigelse begrundet i højt sygefravær var saglig
Det kan være sagligt at opsige en medarbejder med længerevarende sygefravær, også selvom sygefraværet skyldes en arbejdsskade, viser denne sag afgjort ved faglig voldgift. Sagen omhandlede en
kantineassistent, der pådrog sig to arbejdsskader på 4 år. Det var sort uheld for både hende selv og arbejdsgiver. For nu kunne hun kun arbejde 2 dage om ugen, og vagtplanlægningen blev et
logistisk mareridt.
Efter 1 år havde virksomheden fået nok, og man meddelte medarbejderen, at hun måtte afskediges. Virksomheden indvilgede dog i at udskyde den endelige beslutning, til resultatet af en nært forestående lægeundersøgelse forelå. Da arbejdsgiver 3 uger herefter endnu ikke havde modtaget en erklæring fra undersøgelsen, og medarbejderen samtidig nægtede at deltage i et møde med ledelsen, skred man til afskedigelse. Medarbejderens fagforening indbragte herefter afskedigelsen for en faglig voldgiftsret.
Voldgiftsretten udtalte, at medarbejderens sygdom havde givet anledning til problemer både i forhold til hendes arbejdskolleger og til virksomhedens planlægning og drift. Det var derfor forståeligt, at arbejdsgiveren gerne ville have en afklaring, og mente desuden at medarbejderen burde have videresendt lægeerklæringen til arbejdsgiveren, så snart hun havde modtaget den. Voldgiftsretten konkluderede derfor, at afskedigelsen var sagligt begrundet.
Norrbom Vinding
Efter 1 år havde virksomheden fået nok, og man meddelte medarbejderen, at hun måtte afskediges. Virksomheden indvilgede dog i at udskyde den endelige beslutning, til resultatet af en nært forestående lægeundersøgelse forelå. Da arbejdsgiver 3 uger herefter endnu ikke havde modtaget en erklæring fra undersøgelsen, og medarbejderen samtidig nægtede at deltage i et møde med ledelsen, skred man til afskedigelse. Medarbejderens fagforening indbragte herefter afskedigelsen for en faglig voldgiftsret.
Voldgiftsretten udtalte, at medarbejderens sygdom havde givet anledning til problemer både i forhold til hendes arbejdskolleger og til virksomhedens planlægning og drift. Det var derfor forståeligt, at arbejdsgiveren gerne ville have en afklaring, og mente desuden at medarbejderen burde have videresendt lægeerklæringen til arbejdsgiveren, så snart hun havde modtaget den. Voldgiftsretten konkluderede derfor, at afskedigelsen var sagligt begrundet.
Norrbom Vinding
Uheldigt formuleret afslag
Det er i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis en arbejdsgiver fravælger en ansøger til en ledig stilling på grund af ansøgerens alder. Derfor står arbejdsgiveren med en vanskelig sag, hvis man
har formuleret sig uheldigt i et skriftligt afslag. Det viser en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, hvor en 35-årig jobansøger fik 25.000 kr. i godtgørelse, fordi hun blev fravalgt på grund af
sin alder.
Sagen handlede om en 35-årig kvinde, der søgte en stilling som receptionistelev på et hotel. Hun fik imidlertid ikke stillingen, og I afslaget skrev lederen: "Din profil vil ikke passe ind i mit hold, da jeg har et meget ungt hold med mange års erfaring." Kvinden følte sig diskrimineret og indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet.
Under sagen medgav arbejdsgiveren, at man desværre havde brugt en formulering, der kunne misforstås, men at afslaget reelt ikke var begrundet i ansøgerens alder. Men lige meget hjalp det. Ligebehandlingsnævnet mente, at det afgørende kriterium for afslaget netop var ansøgerens alder, og at der derfor var sket forskelsbehandling. Arbejdsgiveren havde dermed handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, og medarbejderen blev på den baggrund tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. Norrbom Vinding
Sagen handlede om en 35-årig kvinde, der søgte en stilling som receptionistelev på et hotel. Hun fik imidlertid ikke stillingen, og I afslaget skrev lederen: "Din profil vil ikke passe ind i mit hold, da jeg har et meget ungt hold med mange års erfaring." Kvinden følte sig diskrimineret og indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet.
Under sagen medgav arbejdsgiveren, at man desværre havde brugt en formulering, der kunne misforstås, men at afslaget reelt ikke var begrundet i ansøgerens alder. Men lige meget hjalp det. Ligebehandlingsnævnet mente, at det afgørende kriterium for afslaget netop var ansøgerens alder, og at der derfor var sket forskelsbehandling. Arbejdsgiveren havde dermed handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, og medarbejderen blev på den baggrund tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. Norrbom Vinding
Omkostningsindeks for anlæg 3. kvartal 2010
Omkostningerne for jern- og stålkonstruktioner faldt med 1,9 pct. fra andet kvartal til tredje kvartal efter en markant stigning kvartalet før.
Omkostningsindekset for asfaltarbejde var med en stigning på 0,4 pct. fra andet kvartal til tredje kvartal 2010, det omkostningsindeks som steg mest. Omkostningsindekset for jordarbejde steg med 0,1 pct., mens omkostningsindekset for betonkonstruktioner faldt med 0,6 pct. i samme periode. Læs mere
Omkostningsindekset for asfaltarbejde var med en stigning på 0,4 pct. fra andet kvartal til tredje kvartal 2010, det omkostningsindeks som steg mest. Omkostningsindekset for jordarbejde steg med 0,1 pct., mens omkostningsindekset for betonkonstruktioner faldt med 0,6 pct. i samme periode. Læs mere
FAQ Byggejura
Spørgsmål: Ved et udbud - hvor tildelingskriteriet er "det økonomisk mest fordelagtige bud" - er der nu afholdt licitation. Jeg fik ikke arbejdet, men vil gerne vide,
hvordan udbyders karakter- eller pointsystem har været i den pågældende sag. Kan jeg forlange det?
Svar: Man går ud fra, at bygherren i forbindelse med udbuddet, har oplyst nogle underkriterier, der samlet giver 100%. Denne procentsats omsætter bygherren så til point/karakterer, når han skal finde "det økonomisk mest fordelagtige bud".
Et eksempel: Hvis der er fastsat to underkriterier, hvoraf prisen udgør 60% og kvalitet 40%, og der er afgivet to tilbud, et på 5 mio. kr. og et på 4 mio. kr. og skal det bedste tilbud i relation til et underkriterium tildeles karakteren 10, er det umiddelbart klart, at det er det laveste bud der som bedste får karakteren 10 og det andet tilbud får karakteren 8 i relation til prisen. Da prisen vægtes med 60% tæller disse karakterer med de vægtede værdier 6 og 4,8.
Det er straks vanskeligere at give karakter for kvalitet, men hvis det højeste bud er dobbelt så godt som det andet tilbud, skal det have karakteren 10 og det andet karakteren 5 i relation til kvalitet. Da kvaliteten vægtes 40% tæller disse karakterer med 4 og 2. Resultat i det tænkte eksempel bliver altså, at det højeste tilbud er det økonomisk mest fordelagtige bud med en samlet værdi på 8,8 mod 8,0 til det andet tilbud. Men ovennævnte er et teoretisk eksempel der viser hvordan systemet er. I praksis er der nemlig ikke krav om, at karakter eller pointsystemet skal oplysers.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, Kooperationen eller lt@kooperationen.dk
Svar: Man går ud fra, at bygherren i forbindelse med udbuddet, har oplyst nogle underkriterier, der samlet giver 100%. Denne procentsats omsætter bygherren så til point/karakterer, når han skal finde "det økonomisk mest fordelagtige bud".
Et eksempel: Hvis der er fastsat to underkriterier, hvoraf prisen udgør 60% og kvalitet 40%, og der er afgivet to tilbud, et på 5 mio. kr. og et på 4 mio. kr. og skal det bedste tilbud i relation til et underkriterium tildeles karakteren 10, er det umiddelbart klart, at det er det laveste bud der som bedste får karakteren 10 og det andet tilbud får karakteren 8 i relation til prisen. Da prisen vægtes med 60% tæller disse karakterer med de vægtede værdier 6 og 4,8.
Det er straks vanskeligere at give karakter for kvalitet, men hvis det højeste bud er dobbelt så godt som det andet tilbud, skal det have karakteren 10 og det andet karakteren 5 i relation til kvalitet. Da kvaliteten vægtes 40% tæller disse karakterer med 4 og 2. Resultat i det tænkte eksempel bliver altså, at det højeste tilbud er det økonomisk mest fordelagtige bud med en samlet værdi på 8,8 mod 8,0 til det andet tilbud. Men ovennævnte er et teoretisk eksempel der viser hvordan systemet er. I praksis er der nemlig ikke krav om, at karakter eller pointsystemet skal oplysers.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, Kooperationen eller lt@kooperationen.dk
Information om brug af fritvalgskonto / SH-konto til pensionsopsparing
I uge 46 modtager knap 90.000 af PensionDanmarks medlemmer et brev om deres muligheder for at bruge restbeløbet på deres fritvalgskonto / SH-konto som pensionsopsparing.
Du kan læse mere her
Overenskomstbestemmelserne er forskellige på dette område, men generelt gælder det, at hvis medarbejderen inden udgangen af november måned fremsætter ønske om det, skal arbejdsgiveren indbetale restbeløbet som ekstraordinært pensionsbidrag til PensionDanmark.
Her kan du se blanketten som sendes til de medarbejdere som har deres pension i Pension Danmark
Samarbejde med patientforeninger styrket
PensionDanmark udbygger sit samarbejde med en række patientforeninger til gavn for medlemmerne. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Gigtforeningen har PensionDanmark udgivet en folder, der sætter fokus på sund mad og motion. Hovedbudskabet er helt enkelt, en "lille indsats til hverdag gør stor forskel for din sundhed".
Folderen ligger på PensionDanmarks hjemmeside
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Kooperationen eller Jakob Sand Kirk fra Pension Danmark på tlf. 33 74 80 04 mig eller din sædvanlige kontakt i PensionDanmark.
Du kan læse mere her
Overenskomstbestemmelserne er forskellige på dette område, men generelt gælder det, at hvis medarbejderen inden udgangen af november måned fremsætter ønske om det, skal arbejdsgiveren indbetale restbeløbet som ekstraordinært pensionsbidrag til PensionDanmark.
Her kan du se blanketten som sendes til de medarbejdere som har deres pension i Pension Danmark
Samarbejde med patientforeninger styrket
PensionDanmark udbygger sit samarbejde med en række patientforeninger til gavn for medlemmerne. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Gigtforeningen har PensionDanmark udgivet en folder, der sætter fokus på sund mad og motion. Hovedbudskabet er helt enkelt, en "lille indsats til hverdag gør stor forskel for din sundhed".
Folderen ligger på PensionDanmarks hjemmeside
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Kooperationen eller Jakob Sand Kirk fra Pension Danmark på tlf. 33 74 80 04 mig eller din sædvanlige kontakt i PensionDanmark.
Vinteren er kommet!
Det er muligt, at Danmark ikke er dækket af sne i øjeblikket, men siden den 1. november har de særlige regler for byggeri om vinteren været gældende. Reglerne for vinterbyggeri er udarbejdet af BAR
Bygge & Anlæg og i disse regler kan du få overblik over de foranstaltninger, som i særlig grad har betydning for, at vinterbyggeri kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt
forsvarligt.
Vejledningen indeholder også en kort gennemgang af en række forhold i forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse samt angiver, hvem der har ansvaret for, at de enkelte foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten.
I løbet af vinteren kan der opstå spørgsmål til Vinterbekendtgørelsen såsom:
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk eller 33 55 77 42
Vejledningen indeholder også en kort gennemgang af en række forhold i forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse samt angiver, hvem der har ansvaret for, at de enkelte foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten.
I løbet af vinteren kan der opstå spørgsmål til Vinterbekendtgørelsen såsom:
- Kan man få stilstandsomkostninger på grund af vintervejret?
- Hvad er vejr- og årstidsbestemte vinterforanstaltninger?
- Hvilken vinterforanstaltninger kan jeg som entreprenør få betalt?
- Hvad er usædvanligt vejrlig?
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk eller 33 55 77 42
Fristen for at indkræve ældre fakturaer forkortes efter den 31.12.2010 eller efter nytår
Fra den 1. januar 2011 ophører overgangsreglerne i den nye forældelseslov, således at forstå, at den gamle frist på 5 år for at få sine penge hjem, ændres til 3 år. Når overgangsreglerne ophører,
betyder det nemlig, at virksomheder der ligger inde med ubetalte fakturaer fra før december 2007, ikke som tidligere kan vente til december 2012 med at gøre krav på deres penge.
I stedet har man som virksomhed nu kun indtil den 31. december 2010 til at få kradset sine penge ind. Har man som virksomhed ubetalte fakturaer ude hos kunder, har man ved at sende sagerne til inkasso mulighed for at afbryde forældelsesfristen ved at få en skyldererkendelse fra kunden, eller få en dom i retten.
Dermed kan pengene - i teorien - også hentes hjem efter årsskiftet.
Så er der i din virksomhed fakturaer til kunder - der er ubetalte og af ældre dato - er det NU de skal kradses ind. Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk eller 33 55 77 42
I stedet har man som virksomhed nu kun indtil den 31. december 2010 til at få kradset sine penge ind. Har man som virksomhed ubetalte fakturaer ude hos kunder, har man ved at sende sagerne til inkasso mulighed for at afbryde forældelsesfristen ved at få en skyldererkendelse fra kunden, eller få en dom i retten.
Dermed kan pengene - i teorien - også hentes hjem efter årsskiftet.
Så er der i din virksomhed fakturaer til kunder - der er ubetalte og af ældre dato - er det NU de skal kradses ind. Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk eller 33 55 77 42
Bygningsreglementet
Nu kan bygningsreglementet læses fra en ny hjemmeside, hvor der er lagt stor vægt på overskuelighed og brugervenlighed. Det nye bygningsreglement - BR 10 - præsenteres på hjemmesiden med både de
juridisk bindende forskrifter og uddybende anvisninger fra Statens Byggeforskningsinstitut. Hjemmesiden har endvidere særlige vejledningstekster, vejledende udtalelser fra Erhvervs- og
Byggestyrelsen og spørgsmål/svar på udvalgte områder. Se mere på www.bygningsreglementet.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
Ny elektronisk arbejdsmiljøhåndbog
Håndbogen giver dig svar på (næsten) alt, hvad der er værd at vide om arbejdsmiljø i bygge og anlæg. Den nye håndbog udgives i et lidt ændret format og med nye tegninger.
Som noget nyt kan du finde de ønskede informationer ved at klikke i stikordsregisteret. Klikker du på de enkelte kapiteloverskrifter, ruller der et gardin ned med titler på alle afsnittene. Du kan også vælge at søge via indholdsfortegnelsen.
Når den elektroniske udgave af håndbogen ændres, udsender BAR Bygge & Anlæg et nyhedsbrev. Den nye håndbog i trykt form kan bestilles via Arbejdsmiljøbutikken, Videncenter for Arbejdsmiljø tlf. 39 16 52 30 eller på hjemmesiden her.
Som noget nyt kan du finde de ønskede informationer ved at klikke i stikordsregisteret. Klikker du på de enkelte kapiteloverskrifter, ruller der et gardin ned med titler på alle afsnittene. Du kan også vælge at søge via indholdsfortegnelsen.
Når den elektroniske udgave af håndbogen ændres, udsender BAR Bygge & Anlæg et nyhedsbrev. Den nye håndbog i trykt form kan bestilles via Arbejdsmiljøbutikken, Videncenter for Arbejdsmiljø tlf. 39 16 52 30 eller på hjemmesiden her.
Luk mangfoldigheden ind
Forandringer er et vilkår, som de danske arbejdspladser skal lære at leve med. Og for at stå stærk rustet til forandringer, skal virksomhederne blive bedre til at håndtere mangfoldigheder.
- Vi siger, at kan man ikke lide lugten i bageriet, må man gå. Men hvorfor skal folk dog gå, fordi de er anderledes - og hvorfor skal de selv lugte sig frem til, hvad der er rigtigt? Vi skal vende den helt om, være mindre bange for forskellighed og se mangfoldighed som en styrkelse af virksomheden, sagde Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri, som holdt foredrag om ledelse under radikale forandringer. Et af de vigtigste budskaber, når det gælder ledelse i forandringstider, er ifølge Lars Goldschmidt, at vi skal gå efter mindre homogene organisationer med større forskelligheder. Det handler om at give plads til hinandens mærkeligheder. Arbejdsmiljøviden
Fysisk aktivitet som den magiske pille
Kombinationen af dårlig fysisk form og høje fysiske arbejdskrav er rigtig skidt. Derfor er det vigtigt at tænke på fysisk aktivitet som en metode til at forebygge livsstilssygdomme - også på
arbejdspladsen.
Med udgangspunkt i aktuel forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tog seniorforsker på NFA, Andreas Holterman, hul på det, han selv kalder det store ergonomiske paradoks. "Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvorfor har arbejdere, der er mest fysisk aktive i arbejde, så dårligt helbred? Og når vi nu ved, at flere lider af livsstilssygdomme, blandt andet fordi vi er mindre fysisk aktive i arbejdet - skal vi så stadig satse på gode ergonomiske tiltag til at reducere de fysiske krav i arbejdet? Eller vil det ikke bare øge risikoen for disse sygdomme?"
Selv ser Andreas Holterman to muligheder, når man vil sætte ind over for høje fysiske arbejdskrav og den øgede risikofaktor for forringet helbred.
"Man kan enten satse på at øge den fysiske kapacitet hos medarbejderne, og det gør man f.eks. ved at indføre motion og målrettet træning på arbejdspladsen, hvor de ansatte kommer op på høj intensitet. Det andet man kan gøre er at reducere de fysiske krav, altså indføre ergonomiske forbedringer. Og det giver bestemt stadig god mening i de fag, hvor de ansatte løfter tungt, fordi de har en øget risiko for forringet helbred", sagde han. Arbejdsmiljøviden
Øg indsatsen mod arbejdsulykkerne!
Antallet af arbejdsulykker skal frem mod 2020 sænkes med 25 procent. Det siger Beskæftigelsesminister på Arbejdsmiljøkonferencen 2010. Måden at gøre det på er at sætte markant fokus på steder, hvor
der virkelig er problemer. Der skal være flere tilsyn på de områder, hvor der er problemer. 1/5 af de danske virksomheder står for 2/3 af påbuddene. Og så skal AT blive ved med at komme på besøg,
lige indtil der er styr på arbejdsmiljøet. Påbud og bøder skal gives, når der virkelig er noget galt og ikke bare fordi, der er en eller anden ubetydelig detalje, som ikke er helt på plads. Et par
ledninger under et skrivebord, som ingen falder over bør ikke give et påbud.
Det var der ikke udbredt enighed om på konferencen. Hvor denne udmelding blandt andet fik et "sikke noget pis" med på vejen. Arbejdsmiljøportalen
Det var der ikke udbredt enighed om på konferencen. Hvor denne udmelding blandt andet fik et "sikke noget pis" med på vejen. Arbejdsmiljøportalen
En spøgelsesaftale om livet på jorden
»Lande går sammen om at redde livet på Jorden«, forkyndte den britiske avis The Independent på sin forside. »Historisk«, »skelsættende«, »en milepæl«, »en kærkommen moralsk opløftning,« istemte de
andre aviser. Aftalen blev vedtaget i Japan på et topmøde sidst i oktober om beskyttelse af verdens vilde arter og blev på stedet udråbt til en stor succes af næsten alle. Desværre har det siden
vist sig, at der er et lille problem. Ingen af journalisterne bag de begejstrede overskrifter har overhovedet set den fantastiske aftale. Information
Tilmeld dig Nyhedsbrevet
Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom byggeri, lovgivning, arbejdsmiljø og arbejdsmarked, bare for at nævne nogle få. Send en e-mail med dit navn &
arbejdsplads til kontakt@kooperationen.dk