Kooperationen har fået tilbudt muligheden for en unik 3 dages studietur til Bruxelles med møder med nogle af de danske Europa parlaments medlemmer og den danske repræsentation - møde med ansatte i kommissionen og rundvisninger i begge institutioner.
Blandt de temaer, der vil blive lejlighed til at diskutere med politikerne er blandt andet:
- Det indre marked for varer og /eller service
- EU's beskæftigelses- og fornyelsesstrategi
- Konkurrenceforhold og social økonomi
EU forekommer ofte langt væk - men når man får kigget nærmere efter bliver det tydeligt at det i høj grad er der dagsordenen sættes for udviklingen af marked og arbejdskraft i Europa. Derfor er det vigtigt at vi som ansvarlige virksomhedsledere og i det hele taget engagerede borgere i samfundet har kendskab til de mekanismer som påvirker vores hverdag.