Kooperationen

Godt Nytår

Kooperationens bestyrelse, formand og sekretariat takker for et godt og positivt samarbejde i det forløbne år og sender samtidig de bedste ønsker og forhåbninger for medlemsvirksomhederne i 2010.

Vinderne af Julekalender 2009

Vi takker vores medlemmer for den store deltagelse i quizzen Julekalender 2009, der havde klimaet som sit overordnede tema. Stort tillykke herfra til vinderne af i alt fem æsker økologisk chokolade:
  • Knud Poulsen
  • Anja Hansen (Plus-Bolig)
  • Henriette Jensen (Lærernes A-kasse)
  • Hans-Jørn Hannibal (Haderslev Andels Boligforening)
  • Jette Lauritsen (Arbejdernes Landsbank)

Konjunkturbarometer bygge & anlæg dec. 2009

Byggeriets forventninger er stort set uændrede i forhold til sidste måned og ligger fortsat på et lavt niveau. Den sammensatte konjunkturindikator er -40 i december mod -42 i november 2009. For et år siden var den -36.

Nye regler på stilladsområdet den 1. april 2010

Den 1. april 2010 træder en ny bekendtgørelse i kraft på stilladsområdet. Bekendtgørelsen indebærer, at der efter den 1. april 2010 skal anvendes en sikring mod nedstyrtning ved montage og demontage af stilladser, hvor disse er højere end 10 meter. Det kan fx. være i form af opskydeligt rækværk. Under 10 meter kan der fortsat anvendes ramme-hegn princippet som hidtil.
Murerstilladser er undtaget. Bekendtgørelsen får ikke virkning for opmuringsstilladser, hvor der benyttes 1-meter-løft, og rækværket monteres nedefra. Yderligere oplysninger Kim Malmstrup km@kooperationen.dk

FAQ - Byggejura

Vi har modtaget et udbudsmateriale fra en bygherre, hvor det viser sig, at bygherrens fravigelser til AB 92 samt tekniske krav -
til det projekt han ønsker gennemført - er totalt urimelige.

Kan vi indkalde de andre bydende til et fællesmøde, så vi sammen kan indgå et fælles forbehold, vi alle vedlægger vore tilbud? Svar

Kendelse - byggejura

I forbindelse med et udbud blev en entreprenørs tilbud afvist som ukonditionsmæssigt. Afvisningen skyldtes bl.a., at udbyder fandt, at garantierklæringen var formuleret således, at man ikke klart kunne se, om pengeinstituttet ønskede at stille garanti eller ej. Denne afvisning blev dog ikke accepteret af Klagenævnet. Lars Tolstrup - Kendelse

Bygherrernes præstationer evalueres

Siden den 1. januar 2010 er Byggeriets Nøgletalssystem blevet udvidet, så det også omfatter evaluering af bygherrer. Resultatet af bygherrens præstationer vil foreligge i form af nøgletal, som samles i en karakterbog for den enkelte bygherre - fuldstændig som det foregår i dag for entreprenører og rådgivere. Nøgletal for bygherrer vil være indenfor: Pris, Tid, Mangler ved Afleveringen, Arbejdsulykker, Energiforbrug - dog kun ved nybyggeri, Bestillertilfredshed, Bestillerens vurdering af produktet.

Nøgletal om pris og tid skal dog ikke beregnes i forbindelse med alment byggeri på grund af de særlige rammevilkår, der gælder for denne type byggeri. Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup. lt@kooperationen.dk

1 BYG ApS

Kooperationen har fået henvendelser fra medlemmer, der er blevet kontaktet af et firma ved navn "1BYG ApS". Firmaet oplyser, at de har udviklet et forretningskoncept, der går ud på, at lokale håndværkere fra forskellige brancher i større danske byer samler deres ressourcer, for at blive landsdækkende indenfor byggebranchen. Det sker blandt andet ved, at 1BYG ApS igennem "annoncering, konsulentarbejde, præsentations- og salgsmateriale, herunder tøj mv." gør opmærksom på, at man deltager i konceptet mod betaling af kr. 14.000 og efter 6 måneder hver den 1. i måneden minimum 2.000 kr.

Skulle du blive kontaktet af ovennævnte firma, er du velkommen til at kontakte Kooperationen, Lars Tolstrup lt@kooperationen.dk for yderligere oplysninger.

Energiforbedring er vejen til CO2-reduktion

Hverken vind, sol eller nogen anden form for grøn energi er det væsentligste element i løsningen af klimakrisen. Det er derimod isolering, lavenergivinduer og andet, der kan nedbringe varmespild i bygninger. Det konkluderer i hvert fald en omfattende analyse fra IEA (Det Internationale Energiagentur). Ifølge rapporten kan energieffektivisering i blandt andet boliger og transport stå for 60 pct. af den CO2-reduktion, der ifølge videnskaben er nødvendig frem mod 2020. Mere end 20 pct. af den kan på verdensplan hentes i bygninger. I Danmark er det 40 pct. Boligen

Opstilling og -kontrol af trykbærende udstyr

Arbejdstilsynet har udsendt At-vejledning B.4.11 "Opstilling og opstillingskontrol af trykbærende udstyr og enheder". Vejledningen forklarer reglerne defineret i bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr og bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr. Vejledningen er ny.

Forflyttelse udgjorde aldersdiskrimination

Østre Landsret har fastslået, at det var aldersdiskrimination, at SKAT besluttede at forflytte en række ældre medarbejdere. Og det udløste en godtgørelse på 200.000 kr. til hver enkelt af de forflyttede. SKAT kunne ikke bevise, at der ikke forelå ulovlig aldersdiskrimination ved beslutningen om at forflytte de pågældende. Landsretten udmåler den samme godtgørelse til alle medarbejdere og skelner i modsætning til byretten ikke mellem de enkelte medarbejderes alder og ansættelsesperiode. Dog må det understreges, at det formentlig har været et væsentligt moment i udmålingen, at der var tale om medarbejdere, som alle havde været ansat i mere end 25 år. Kromann Reumert

Flere ansættelser blev til én lang

En arbejdsgiver skal have gode grunde til kontinuerligt at forlænge tidsbegrænsede ansættelser. Hvis han ikke har det, risikerer han sagsanlæg. Idet det kan det tolkes som arbejdsgiverens forsøg på at omgå de rettigheder, medarbejderen opnår ved at være ansat i længere tid. En medarbejder blev derfor tildelt en samlet godtgørelse på 50.000 kr. for overtrædelse af lov om tidsbegrænset ansættelse og ansættelsesbevisloven. Norrbom Vinding

Lønnedgang er en væsentlig vilkårsændring

En arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke nedsætte funktionærers løn uden varsel. Det er denne dom fra Østre Landsret endnu et eksempel på. Hvis en ændring i en funktionærs arbejdsvilkår er væsentlig, betragtes ændringen som en opsigelse af funktionærens stilling med tilbud om fortsat ansættelse efter de nye vilkår. Derfor skal arbejdsgiveren som udgangspunkt varsle sådanne ændringer med funktionærlovens varsler for opsigelse. Norrbom Vinding

Sygefraværssamtale


HUSK, at de nye regler om sygefraværssamtale er trådt i kraft pr. 4. januar 2010.
Der er kommet en ny blanket til brug ved sygefraværssamtale mellem arbejdsgiver og lønmodtager dp 333. Blanketten kan hentes på vores hjemmeside.

Lær af de langtidsfriske

Der findes mennesker, der nærmest aldrig er syge. De stortrives, selv om de har nogle af verdens hårdeste job. Og netop fordi de fungerer så godt, bliver de meget ofte overset af lederne. Det er synd - for de langtidsfriske rummer vigtige nøgler til et lavere sygefravær og en større trivsel på de danske arbejdspladser. Det er ikke kun influenza, der smitter. Overskud og godt humør smitter også. Derfor skal man fokusere på de raske kollegaer og lære af dem. Mennesker spejler sig i hinandens humør, og man bliver smittet af andres humør. Trivselsrådgiver og stressekspert Henrik Krogh har igennem de seneste 2 år udviklet helt nye metoder til at skabe arbejdsglæde, øge motivationen og nedbringe sygefraværet ved at undersøge og undervise de langtidsfriske. Det har blandt andet udmøntet sig i bogen "Fra overlevelse til overskud". Læs mere

Arbejdsmiljø - hvad virker?

Arbejdsmiljøforskningsfonden afsætter midler til projekter inden for temaerne "Viden og handling - virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet", "Støjbelastninger i arbejdsmiljøet", "Psykisk arbejdsmiljø" samt "Smerter og sygdomme i bevægeapparatet". Ansøgning skal være afleveret til forskningsfonden senest den 1. marts 2010. Arbejdsmiljøviden

Mere fokus på stress

Det kniber stadig med at få gjort noget ved stress på mange af de danske arbejdspladser. Et nyt tv-spot fra Arbejdsmiljørådet skal derfor gøre opmærksom på, hvordan arbejdspladserne kan forebygge stress. Arbejdsmiljørådet

Følende robothånd i brug i Sverige

En svensker har fået indopereret en følende mekanisk hånd, han kan styre med sin hjerne uden brug af muskler. Det er formentlig første gang nogensinde. En kunstig hånd, der leder tankerne tilbage på en terminatorfilm, er i nu brug på en svensk mand. Den såkaldte SmartHand er koblet direkte til mandens hjerne. Det gør ham i stand til at styre kropsdelen og føle på samme måde som med en almindelig hånd. Hånden kan både modtage ordrer fra hjernen og sende følelse tilbage til hjernen, hvor det registreres og testpersonen opfatter, at han for eksempel holder om en flaske eller en kuglepen. Ingeniør

Hvor i alverden kan vi oplagre CO2?

Dyb saltholdige grundvandskilder eller næsten tomme olieboringer er blot nogle af de forslag, når det gælder opbevaring af den kuldioxid, der i dag forurener vores planet. Et nyt og måske endnu bedre måde at oplagre CO2 på er, ifølge fysiker Klaus Lackner fra Columbia University, den vulkanske sten basalt, der ikke alene oplagrer CO2, men også omdanner denne til kalksten.

I pilotprojekter ud for Oregons kyst (USA) og under Island, er flere forskerhold ved at injicere CO2 i basaltdepoter. Ifølge Lackner, vil der ikke være spor af CO2 at finde under eksempelvis Islandsboringen om 20 år, fordi CO2 er blevet omdannet til kalksten. Vigtigst af alt er, at man
oplagrer CO2 med sikre metoder. Scientific American

Tilmeld dig Nyhedsbrevet

Og få spændende nyheder om netop din branche! Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom byggeri, lovgivning, arbejdsmiljø og arbejdsmarked, bare for at nævne nogle få. Send en
e-mail med dit navn&arbejdsplads til kontakt@kooperationen.dk