Kooperationen
En virksomhed opsiger en medarbejder med funktionærstatus. Medarbejderen har jf. funktionærloven et opsigelsesvarsel på 3 måneder og hun fritstilles. Det forudsættes i
opsigelsen, at alt restferie anses for afholdt i fritstillingsperioden. Få dage efter opsigelsen modtager virksomheden en sygemelding fra medarbejderen. Virksomheden gør ikke yderligere ved dette,
da hun jo er fritstillet. Efter udløb af medarbejderens opsigelsesperiode modtager virksomheden et krav om feriegodtgørelse for medarbejderens restferie. Kan dette være rigtigt?
Svar: Ja der skal indbetales feriegodtgørelse for medarbejderens restferie. Medarbejderen har på sædvanligvis sygemeldt sig til virksomheden, som det kræves. Ferielovens § 13, stk.
2 er også gældende i opsigelsessituationer. En sygemelding i en del af opsigelsesperioden, hvor medarbejderen er fritstillet er også en feriehindring, hvorfor der skal betales for de ikke afholdte
feriedage.
Vi er i den situation, at en opsagt funktionær med 3 måneders opsigelsesvarsel har meldt sig syg dagen efter hun blev opsagt. Vi havde regnet med hendes arbejdskraft i hele
opsigelsesperioden, og vil derfor gerne benytte Funktionærlovens mulighed for at kræve, at hendes læge udsteder en varighedserklæring, så vi kan få en ide om, hvor længe hendes sygdom varer. Den
opsagte medarbejder har dog nu meldt tilbage til os, at hendes læge mener, at han ikke længere kan udstede en varighedserklæring, men at det fremover kun er muligt at få en mulighedserklæring. Kan
det være rigtigt?
Svar: Nej, det er ikke rigtigt, da jeres medarbejder er funktionær. Funktionærloven giver arbejdsgiver ret til at kræve en varighedserklæring. Der er ikke sket nogen ændringer på
dette område selvom mulighedserklæringen er blevet indført. Hvis medarbejderen er funktionær og har været syg i mere end 14 dage, så har arbejdsgiver ret til at kræve en varighedserklæring. Det der
kræves af lægen er blot, at han skriftligt beskriver den forventede varighed af sygdommen.
Spørgsmål vedr. ændringer i sygedagpengeloven:
1. Har det konsekvenser for lægen, hvis pågældende ikke vil deltage i udfyldelse af mulighedserklæringen?
Svar:En læge er kun forpligtet til på begæring af en offentlig myndighed at skrive en erklæring om sygdom vedrørende en patient, jf. lægeloven. Så om en læge vil skrive en lægeerklæring eller underskrive en mulighedserklæring er op til lægen selv og pågældendes serviceniveau..
2. Er svenske læger forpligtet til at overholde de nye ændringer?
Svar: Nej, dansk lovgivning kan ikke forpligte en svensk læge.
3. Kan man stadig bede om at få en tro og love-erklæring, lægeerklæring og hvad med en varighedserklæring?
Svar: Medarbejderens pligt til at anmelde sygefravær til arbejdsgiveren er ikke berørt af de nye regler og ændringer i sygedagpengeloven.
Tro og love-erklæring: Arbejdsgiveren har fortsat ret til kræve en skriftlig sygemelding fra medarbejderen, hvori det dokumenteres , at fraværet skyldes sygdom, og kan stille krav om at denne skal være arbejdsgiveren i hænde tidligst på 2. fraværsdag.
Lægeerklæring: Den hidtidige lægeerklæring om uarbejdsdygtighed er bortfaldet, men arbejdsgiveren vil stadig kunne kræve dokumentation for, at medarbejderen har lovligt forfald og vil derfor stadig kunne kræve en erklæring fra lægen om, at fraværet skyldes sygdom.
Varighedserklæring: Ifølge Funktionærloven har arbejdsgiver ret til at kræve en varighedserklæring af medarbejderen efter 14 dages sygdom, og der er ikke sket nogen ændringer på dette område. Arbejdsgiver kan derfor stadig kræve en varighedserklæring, hvori lægen beskriver, hvor længe fraværet forventes at vare.
4. Hvad med igangværende/løbende lægeerklæringer?
Svar: Igangværende/løbende lægeerklæringer er stadig gældende, men man har som arbejdsgiver nu også mulighed for at lave en mulighedserklæring. Dette er dog ikke et krav.
5. Hvad hvis medarbejderen ikke opfylder de krav kommunen har (f.eks. underskrive og returnere blanketter etc.)?
Svar: Hvis ikke medarbejderen opfylder kommunens krav, så bortfalder retten til sygedagpenge. Så snart de opfylder kravene, så får de sygedagpengeretten tilbage.
Svar:En læge er kun forpligtet til på begæring af en offentlig myndighed at skrive en erklæring om sygdom vedrørende en patient, jf. lægeloven. Så om en læge vil skrive en lægeerklæring eller underskrive en mulighedserklæring er op til lægen selv og pågældendes serviceniveau..
2. Er svenske læger forpligtet til at overholde de nye ændringer?
Svar: Nej, dansk lovgivning kan ikke forpligte en svensk læge.
3. Kan man stadig bede om at få en tro og love-erklæring, lægeerklæring og hvad med en varighedserklæring?
Svar: Medarbejderens pligt til at anmelde sygefravær til arbejdsgiveren er ikke berørt af de nye regler og ændringer i sygedagpengeloven.
Tro og love-erklæring: Arbejdsgiveren har fortsat ret til kræve en skriftlig sygemelding fra medarbejderen, hvori det dokumenteres , at fraværet skyldes sygdom, og kan stille krav om at denne skal være arbejdsgiveren i hænde tidligst på 2. fraværsdag.
Lægeerklæring: Den hidtidige lægeerklæring om uarbejdsdygtighed er bortfaldet, men arbejdsgiveren vil stadig kunne kræve dokumentation for, at medarbejderen har lovligt forfald og vil derfor stadig kunne kræve en erklæring fra lægen om, at fraværet skyldes sygdom.
Varighedserklæring: Ifølge Funktionærloven har arbejdsgiver ret til at kræve en varighedserklæring af medarbejderen efter 14 dages sygdom, og der er ikke sket nogen ændringer på dette område. Arbejdsgiver kan derfor stadig kræve en varighedserklæring, hvori lægen beskriver, hvor længe fraværet forventes at vare.
4. Hvad med igangværende/løbende lægeerklæringer?
Svar: Igangværende/løbende lægeerklæringer er stadig gældende, men man har som arbejdsgiver nu også mulighed for at lave en mulighedserklæring. Dette er dog ikke et krav.
5. Hvad hvis medarbejderen ikke opfylder de krav kommunen har (f.eks. underskrive og returnere blanketter etc.)?
Svar: Hvis ikke medarbejderen opfylder kommunens krav, så bortfalder retten til sygedagpenge. Så snart de opfylder kravene, så får de sygedagpengeretten tilbage.
Skal virksomheden betale sygedagpenge i ferien ?
En lønmodtager har juleferie fra mandag den 22. december 2008 og skal igen møde på arbejde mandag den 5. Januar 2009. Lønmodtagerens sidste arbejdsdag er således fredag den 19.
december 2008. Vedkommende bliver imidlertid syg lørdag den 20 december og meddeler virksomheden dette mandag den 22. december ved arbejdstids begyndelse.
Svar: Ja, ferielovens § 13 stk. 2 fastsætter nemlig, at hvis en lønmodtager er syg på tidspunktet for feriens begyndelse, er der - uanset sygdommens art og omfang - tale om en feriehindring, som medfører, at ferien ikke kan påbegyndes, medmindre lønmodtageren selv ønsker at påbegynde ferien.
Virksomheder skal i øvrigt være opmærksomme på at "en lønmodtager, der er sygemeldt, når den planlagte ferie begynder, har ret til at holde resten af ferien i forlængelse af sin raskmelding. Lønmodtageren skal ved sin raskmelding oplyse, om pågældende vil udnytte denne ret"
Vedrørende ovenstående henvises til Ferielovens § 13
Svar: Ja, ferielovens § 13 stk. 2 fastsætter nemlig, at hvis en lønmodtager er syg på tidspunktet for feriens begyndelse, er der - uanset sygdommens art og omfang - tale om en feriehindring, som medfører, at ferien ikke kan påbegyndes, medmindre lønmodtageren selv ønsker at påbegynde ferien.
Virksomheder skal i øvrigt være opmærksomme på at "en lønmodtager, der er sygemeldt, når den planlagte ferie begynder, har ret til at holde resten af ferien i forlængelse af sin raskmelding. Lønmodtageren skal ved sin raskmelding oplyse, om pågældende vil udnytte denne ret"
Vedrørende ovenstående henvises til Ferielovens § 13
