Kooperationen
- Nyhedsbrev 8
- Nyhedsbrev 7
- Nyhedsbrev 6
- Nyhedsbrev 5
- Ekstraordinært Nyhedsbrev
- Nyhedsbrev 4
- Nyhedsbrev 3
- Nyhedsbrev 2
- Nyhedsbrev 1
- Presselogen
- 2012 Nyhedsarkiv
- 2011 Nyhedsarkiv
- 2010 Nyhedsarkiv
-
2009 Nyhedsarkiv
- Nyhedsbrev 25
- Nyhedsbrev 24
- Nyhedsbrev 23
- Nyhedsbrev 22
-
Nyhedsbrev 21
- Nyhedsbrev 20
- Nyhedsbrev 19
- Nyhedsbrev 18
- Nyhedsbrev 17
- Nyhedsbrev 16
- Nyhedsbrev 15
- Nyhedsbrev 14
- Nyhedsbrev 13
- Nyhedsbrev 12
- Nyhedsbrev 11
- Nyhedsbrev 10
- Nyhedsbrev 9
- Nyhedsbrev 8
- Nyhedsbrev 7
- Nyhedsbrev 6
- Nyhedsbrev 5
- Nyhedsbrev 4
- Nyhedsbrev 3
- Nyhedsbrev 2
- Nyhedsbrev 1
- 2008 Nyhedsarkiv
Varsling af ferielukning mellem jul og nytår 2009
Holder virksomheden lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal virksomheden senest 1 måned før varsle, at lønmodtageren skal holde ferie disse dage i det omfang,
lønmodtageren har optjent mere end 15 feriedage. Varsler virksomheden ikke en sådan bestemmelse, skal virksomheden betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Læs mere
Kursus - Forøg udbyttet af sygesamtalerne
Kooperationen afholder igen et dagskursus om, hvordan man kan blive endnu bedre til at gennemføre en sygesamtale med den sygemeldte ansatte, som virksomheden er forpligtet til at gennemføre fra
4. januar 2010 . Kurset afholdes den 28. januar 2010 i København. Læs mere om kurset. Tilmelding til Kirsten Pedersen, kp@kooperationen.dk.
Evaluering af Personale Jura & Vinterkurset
Vi har evalueret kurset i Personale Jura og Vinterkurset, som blev afholdt af Kooperationen i henholdsvis september og oktober 2009. Overordnet viser
resultaterne af evalueringerne stor tilfredshed blandt deltagerne. Eksempelvis er hele 100% af de adspurgte meget tilfredse med Vinterkursets faglige indhold. Hvad angår Personale
Jura er 100% af de adspurgte meget tilfredse med underviserens faglige formidling og juridiske kompetence.
Ansvarsperioden ved synlige mangler og skjulte mangler.
Det hænder at en bygherre brokker sig over synlige mangler eller skjulte mangler. Læs
her om de regler om "forældelse af ansvaret for mangler ved arbejder og leverancer", der blev ændret den 1. Januar 2008.
FAQ - Byggejura
Er det muligt at benytte sin egen tilbudsliste i forbindelse med en licitation, selvom der er en tilbudsliste i det fremsendte udbudsmateriale? Svar
Anvendelse af bestemte fabrikater
Endnu en gang har Klagenævnet for Udbud afgjort, at man i et udbud ikke må henvise til bestemte fabrikater, når det er muligt at beskrive, hvad der ønskes. Kendelse
Udenlandsk offensiv for den danske model
Dansk Byggeri tager sammen med TIB til Polen og Tyskland for at fortælle om faglige regler i Danmark. Meningen er at udbrede kendskabet til den faglige arbejdsmarkedsmodel i Danmark, så de
udlændinge, der skal til Danmark, er bevidste om de faglige forhold og regler, de skal overholde i Danmark. Licitationen.
Godt arbejdsmiljø gi`r glade håndværkere
Nu har Byggeriets Arbejdsmiljøbus kørt i et år. Knap 2000 besøg er det blevet til, de
fleste til virksomheder og byggepladser, men også leverandører, skoler og arbejdsmiljørådgivere har fået styrket deres viden om arbejdsmiljø ved et besøg af en af de 5 busser som kører i hele
landet.
Byggeriets Arbejdsmiljøbusser skal gennem besøg på arbejdspladser og byggevirksomheder forbedre den forebyggende arbejdsmiljøindsats og samarbejdet om arbejdsmiljø. Desuden giver Byggeriets Arbejdsmiljøbus råd og vejledning om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, om tilbud på arbejdsmiljøkurser og om mulighederne om at få tilskud til særlige udviklingsprojekter.
Byggeriets arbejdsmiljøbus er hverken kommerciel eller en kontrolmyndighed, men er opstået i et samarbejde mellem Dansk Byggeri, Forbundet Træ-Industri-Byg, Fagligt Fælles Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Metal og BJMF København som led i overenskomsten mellem disse organisationer.
Det koster derfor ikke de omfattede virksomheder ekstra at benytte Byggeriets Arbejdsmiljøbus.
Kooperationen opfordrer vores bygge- og håndværksvirksomheder til at gøre brug af ordningen. Alle, både chefen, byggelederen, sikkerhedsrepræsentanten eller formanden for den lokale klub kan kontakte "Bambus" som ordningen i daglig tale kaldes. Konsulenten fra Bambus vil så hjælpe med at arrangere et byggepladsbesøg, gå hjem møde eller hvad der måtte passe virksomheden bedst.

Ny spartel vinder frem
Ergonomi vægtes højt hos malermestrene, som satser stærkt på glittespartlen. Klager over smerter i nakke, hænder og ryg er ikke ukendt blandt malere, som udfører den sidste finish af spartel på
vægge. Dette gælder uanset, om de har indledt processen med at sprøjtemale væggen eller ej. Mestertidende
VVS'erne nedslides
Hver anden blik- og rørarbejder mener, at det øgede arbejdspres også påvirker privatlivet. Selvom det kan synes absurd i disse krisetider, så oplever to ud af tre VVS'ere, at de arbejder under
stadigt større tidspres. Stress, dårligt arbejdsmiljø og færre arbejdsopgaver hænger uløseligt sammen. Dette bekræftes også i en stor undersøgelse, som Blik- og Rørarbejderforbundet netop har
gennemført blandt sine medlemmer. Mestertidende
FAQ - Arbejdsret
En af vores medarbejdere er gået ned i tid fra 37 timer til 30 timer pr. 1.4.09 og vi er nu blevet i tvivl om, hvordan man afholder ferie som deltidsansat. Hvor meget ferie hun har ret til i næste
ferieår, og hvilken løn skal hun have under ferien? Svar
Udskydelse af løn til 2010
I øjeblikket er der fokus på muligheden for at udskyde lønudbetalinger fra 2009 til januar 2010 for at få glæde af skattereformens nedsættelse af marginalskatten med 7,5 %. Går I med
overvejelser af den karakter, skal I være opmærksomme - for det handler ikke kun om at vente en eller to måneder med at trykke på udbetalingsknappen.
Hvis der er tale om medarbejdere dækket af overenskomst - hvilket vil være tilfældet for langt største delen af medarbejderne i kooperative virksomheder - vil det i forhold til de fleste af overenskomsterne være overenskomstbrud, fordi overenskomsten definerer, hvornår der skal ske udbetaling af lønnen. Og det kan ikke bare repareres ved en aftale med medarbejderen. Der er samme problemstilling i forhold til indbetaling af pensionsbidrag - igen kan der være problemer i forhold til overenskomst - og det kan også give problemer i forhold til pensionsselskabet.
Også feriepengene er problematiske, da der skal ske løbende indeholdelse af a-skat i feriegodtgørelsen i optjeningsperioden. Og endelig er der de tilfælde, hvor I som arbejdsgivere indeholder forskellige beløb i lønnen f.eks. frokostordning, medlemskab af foreninger osv. - skal arbejdsgiver da lægge ud, indtil der kommer en lønudbetaling der kan trækkes i eller med andre ord…
det er ikke bare lige til at spare skat på denne måde - men I er naturligvis altid velkomne til at ringe til Kim (33 55 77 37) eller Lykke (33 55 77 49) i sekretariatet, så vi kan kigge på det sammen, hvis I har konkrete planer i denne retning.

Lussing var ikke bortvisningsgrund
Tildeling af en lussing til en kollega under private forhold berettigede ikke til bortvisning - men til en opsigelse. Det opfattes normalt som en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet -
og dermed en bortvisningsgrund - hvis en medarbejder udøver vold mod en kollega. I denne sag var spørgsmålet, om de konkrete omstændigheder berettigede til at bortvise medarbejderen, eller om han
kun kunne afskediges. Både by- og landsretten nåede frem til, at den udøvede vold var begået under private former, og at den ikke havde nogen tilknytning til arbejdet. På det grundlag var en
bortvisning af medarbejderen ikke berettiget. Derimod ville den udøvede vold have givet arbejdsgiveren rimelig grund til at afskedige medarbejderen. Norrbom Vinding
4 ugers løn for ugyldige vilkår
Alle væsentlige vilkår skal anføres i en ansættelseskontrakt, og alle vilkår skal være gyldige. Hvis kontrakten indeholder ugyldige vilkår, er det en mangel på lige fod med manglende
vilkår, og det berettiger medarbejderen til en godtgørelse. Det slår Østre Landsret fast. En nytiltrådt trælastchef fik udleveret en ansættelseskontrakt. Men kontrakten viste sig at være mangelfuld
og nogle af vilkårene var ugyldige. I kontrakten stod der bl.a., at retten til en garantibonus forudsatte, at medarbejderen var i en uopsagt stilling. Desuden skulle der ikke beregnes feriepenge af
denne bonus. Sidst, men ikke mindst, var medarbejderens arbejdstid ikke tilstrækkeligt præciseret. Norrbom
Vinding
Ændringer af arbejdsstedet
En kommunalt ansat it-medarbejder fik efter kommunalreformen 15,5 km længere til arbejde. Og fra at han tidligere kunne gå til sit arbejde, skulle han nu med bussen, ca. 40 minutter hver vej.
Ændringen af arbejdsstedet var ikke formelt blevet varslet overfor medarbejderen - kun meddelt i et internt kommunalt nyhedsbrev. Det var medarbejderen ikke tilfreds med. Han mente, der var tale om
en så væsentlig afstandsforøgelse, at ændringen skulle være varslet med hans individuelle opsigelsesvarsel. Byretten gav arbejdsgiveren medhold og fastslog, at en forøgelse på 15,5 km hver vej til
arbejde ikke er en så væsentlig vilkårsændring, at den burde være varslet over for medarbejderen med dennes individuelle opsigelsesvarsel. Norrbom Vinding
Fysisk aktivitet i fritiden er nødvendig
Risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme er mindre, når du er fysisk aktiv i fritiden. Det gælder især personer med hårdt fysisk arbejde. Resultatet stammer
fra en undersøgelse af ca. 5000 danske midaldrende mænd, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Bispebjerg Hospital og Syddansk Universitet har gennemført.
Personer med hårdt fysisk arbejde har en forhøjet risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme i forhold til personer, der ikke har fysisk krævende arbejde. Risikoen er dog langt mindre, hvis de er
fysisk aktive i fritiden. Hermed begraves myten om, at det er nok at være fysisk aktiv i sit arbejde for at mindske risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme. NFA
Nyansatte og arbejdsulykker på dagsordenen
Sidemandsoplæring, grundig instruktion og uddannelse. Det er nogle af de tiltag, der kan være med til at sænke antallet af arbejdsulykker blandt nyansatte. Det kom frem på et seminar om nyansatte,
som Arbejdstilsynet afholdt mandag den 19.10. i København. Arbejdsmiljøviden
Det store tabu - mobning
Nej, det er ikke kun psykopater, som kan finde på at mobbe. Og jo, mobning er faktisk farligt. Både for den enkeltes helbred og for den generelle trivsel på virksomheden. Danske forskere påviser
i en ny rapport, at det har en effekt, når virksomheden sætter fokus på mobning. Men det kræver, at både ledelse og medarbejdere er med hele vejen. Videncenter for Arbejdsmiljø
Palmer ved Nordpolen?
Under en kort periode for omkring 50 millioner år siden voksede der palmer i det arktiske område. Forskere fra Utrecht-universitetet i Holland har på en kløft i havet omkring 500 kilometer
fra Nordpolen fundet pollen fra palmer, hvilket antyder, at den koldeste måneds middeltemperaturer i Arktis ikke har været lavere end otte grader. I øjeblikket stiger temperaturerne.
Klimaet bliver varmere, og det er ifølge FN's Klimapanel overvejende på grund af en stigende udledning af drivhusgasser, herunder CO2. En årsag til, at temperaturerne steg for 50 millioner
år siden, kan være, at drivhusgasser pludselig blev sluppet fri på grund af vulkanudbrud, eller fordi frossen metangas blev tøet op. (Berlingske.dk)
Rejeøjne er bedre end nogen dvd-teknologi
Australske kæmperejers ekstraordinært gode syn baner vejen for bedre farver inden for både dvd- og cd-teknologi, konkluderer ny forskning, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige
tidskrift Nature Photonics. Kæmperejen, der på dansk kaldes søknæler, har ifølge forskerne verdens mest komplekse synsegenskaber. Den kan se i 12 primærfarver rangerende fra nær ultraviolet til
infrarøde dele af lysspektret. Til sammenligning kan mennesket kun se i tre forskellige farver. Ingeniøren
Vil du vinde miljørigtige præmier?
Så send dine egne grønne tips, tricks og historier til eb@kooperationen.dk, så vi kan blive kloge på klimaet. Der bliver
trukket lod blandt de indsendte bidrag om klimarigtige præmier. Du kan også hver dag op til Klimatopmødet læse på grønne tips & ideer og se, hvordan vi kan forbedre livet her på vores planet.
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev
Og få spændende nyheder om netop din branche! Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom byggeri, lovgivning, arbejdsmiljø og arbejdsmarked, bare for at nævne nogle få. Send en
e-mail med dit navn og arbejdsplads til kontakt@kooperationen.dk