Kooperationen


Når man kommer ind i en bestyrelse som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, bliver man samtidig en del af virksomhedens øverste ledelse. Igennem tiden - ingen glemmer f.eks. Nordisk fjer skandalen, Roskilde Bank eller Amagerbanken og deres konkurser - bliver også medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer "stillet til ansvar". Det er derfor vigtigt, at man har de kompetencer, der skal til for at løfte opgaven.

Kooperationens kursustilbud for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil styrke deltagernes viden om de grundlæggende juridiske og regnskabsmæssige aspekter for bestyrelsesarbejdet. Og ikke mindst vil viden om det ansvar, de rettigheder og pligter, der følger med valget som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, blive styrket.

Kurset henvender sig ikke blot til nyvalgte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, men også til dem der har såvel få som flere års erfaring med dette arbejde.








Yderligere oplysninger om kurset hos Lars Tolstrup på telefon 33 55 77 30. E-mail: lt@kooperationen.dk