Kooperationen

Jorton Holding A/S har vind i sejlene

Med et samlet koncernresultat før skat på 38 mio. kr. og en fremgang på 18 % formår JORTON - koncernen endnu en gang at levere det bedste resultat nogensinde. Det viser den offentliggjorte Årsrapport 2008.

Koncernøkonomidirektør Jesper Kristiansen begrunder de positive resultater i alle koncernens virksomheder med den strategi, som koncernen længe har fastholdt, nemlig en spredning af forretningsrisikoen på både geografi og opgavetyper. Jesper Kristiansen forklarer: " Helt grundlæggende forsøger vi at gøre det, vi er bedste til. Vores mål er at positionere os som en velkvalificeret leverandør, der kan påtage sig enhver opgave indenfor vores arbejdsområder. Vi er også godt repræsenteret de rigtige steder i landet, hvilket gør, at vi får forskellige opgavetyper. Endelig forsøger vi hele tiden at være på forkant med udviklingen i byggebranchen uden dog at være egentlige pionerer."

Trods de vanskelige markedsvilkår, der blæser over byggebranchen i kølvandet på finanskrisen, forventer koncernen med udgangspunkt i en høj ordrebeholdning, at aktiviteten målt ved omsætningen bliver på omkring 1 mia. kr. i 2009.

Selv om ledelsen også forventer positiv indtjening i 2009 forventes det ikke, at niveauet kan fastholdes på samme niveau som i 2008. Jesper Kristiansen er alligevel ret optimist: " Vore virksomheder har en fornuftig ordrebeholdning. Og på trods af den generelt vanskelige markedssituation i byggebranchen lige nu, ser jeg positivt på fremtiden".

Henning Storm Eriksen, DCM Malerfirma A/S

Regnskabschef Henning Storm Eriksen, DCM Malerfirma A/S går på efterløn, og har sidste arbejdsdag den 15. maj 2009. Henning Storm Eriksen blev i 1977 ansat som regnskabschef i virksomheden og har i alle årene været aktiv i malerbranchen under Kooperationen.
Kooperationen ønsker alt godt fremover!

Uhævede feriepenge

I disse dage udsender Arbejdsmarkedets feriefond et brev, hvor de beder om at I enten meddeler, at I ikke skal indbetale eller indbetaler de uhævede feriepenge.

Bygge & anlæg, malere og tømrere skal i henhold til overenskomsten IKKE indbetale til Feriefonden, men lave en såkaldt "0-indberetning" på feriefondens hjemmeside www.aff.dk fordi jeres uhævede feriepenge via Kooperationen indbetales til branchernes feriefonde som vi har skrevet ud i maj måned. Se, hvordan du indberetter feriepenge.

Omkostningsindeks for anlæg 1. kvartal 2009

Store fald i indekset for jernkonstruktioner. Mindre udsving i de øvrige omkostningsindeks. Omkostningsindeks for anlæg 1. kvartal 2009

Forbedrede og forenklede regler om nøgletal

Den 1. maj 2009 var ikrafttrædelsesdato for de forbedrede og forenklede regler om nøgletal for statsligt og alment byggeri - "karakterbog".

De nye forenklede og forbedrede regler går blandt andet ud på, at det fremover er bygherrerne, der foretager alle indberetninger. Entreprenøren skal blot være tilmeldt til evaluering. Og hvor man tidligere skulle have overstrået mangelsafhjælpningsperioden for at Byggeriets Evaluerings Center kunne afslutte evalueringen, vil man fremover fremsende faktabladet kort tid efter aflevering af entreprisen, således at entreprenøren hurtigere kan udnytte sine nøgletal til at blive udvalgt til nye opgaver. Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

Ansvar for overholdelse af energikrav

Den 2. februar 2008 trådte det nye bygningsreglement i kraft - reglementet for såvel småhuse som etagebyggeri blev samlet i et reglement. Vi har i tidligere Nyhedsbreve skrevet om det nye reglement, men det er fortsat vigtigt på ny at omtale konsekvenserne af manglende opfyldelse, af de ny energikrav. De nye regler om energikrav i bygningsreglementet medfører, at en byggevirksomhed kan gøres ansvarlig, hvis energikravene ikke opfyldes. Lars Tolstrup

FAQ - Arbejdsret

Skal virksomheden udbetale barselsløn på søgnehelligdage? Kim Malmstrup

FAQ - Byggejura

Til tider tales der om "en mangel ved byggeriet" - til andre tider bruges vendingen "følgeskader på et byggeri". Hvad er forskellen på de to begreber? Lars Tolstrup

Kendelser Byggejura

Et byggefirma havde lagt et marmorsplitgulv med så store niveauforskelle, at det var ubrugeligt. Et forsøg på at afhjælpe manglerne mislykkedes og bygherren ville så ikke betale for forsøget på afhjælpning af manglerne. Dette blev han dog dømt til at betale. Lars Tolstrup

Konkurrencen spidser til i byggeriet

Færre byggeopgaver skærper konkurrencen i prækvalifikationer. Bygherrer får mere fokus på de store aktører. Nybyggeriet er gået hastigt tilbage det seneste år, og det skærper naturligt nok interessen hos landets entreprenører mod de byggeopgaver, som rent faktisk bliver udbudt. Flere opgaver udbydes i en prækvalifikation, og hvor der tidligere var mellem otte og 12 entreprenørvirksomheder med i kapløbet om at blive prækvalificeret, er der måske mellem 40 og 60 aktører, som nu søger prækvalifikation til en enkelt opgave. Licitationen

Entreprenører energimærker

Energimærkningsordningen ændres i løbet af de næste par år, til at virksomheder skal udføre energimærkningsordningen som kontrolapparat i stedet for de beskikkede energikonsulenter. Og den første certificerede entreprenørvirksomhed, NCC, er overbevist om at det er en god ide, som vil give energimærkningen en bedre fremtid. Licitationen

Bygningsarbejdere risikerer at styrte ned

Der er stor forskel på sikkerheden rundt omkring på landets byggepladser, og der er mange steder, hvor der er fare for nedstyrtning. Det viser resultaterne fra de besøg, Arbejdstilsynet gennemførte i går. På mange af de 179 byggepladser, som Arbejdstilsynet besøgte i går, blev arbejdet indstillet, fordi sikkerhedsforholdene ikke var i orden. I alt blev der givet 156 strakspåbud eller forbud, hvoraf langt de fleste handlede om, at der var fare for, at medarbejderne skulle styrte ned. Videncenter for arbejdsmiljø

VVS'erne bryder krisen

Trods nedgang i ordrer og øget ledighed i byggebranchen er interessen for de nyeste tiltag og troen på fremtiden kolossal. Det viste VVS'09 i april. Optimismen var overvældende, da 7.898 blikkenslagere, smede, ingeniører, arkitekter og andre fagfolk med interesse for VVS-branchen mødtes i Odense i slutningen af april. Mens andre brancher indenfor byggefagene hænger med hovedet, så tror installatørerne fra VVS-branchen på fremtiden. Mestertidende

Det er en myte, at overarbejde fremkalder stress

Overarbejde og hjemmearbejde fremkalder ikke stress under danske forhold. Det, der betyder noget på arbejdspladsen i forhold til det niveau af stress, som man oplever, er lille indflydelse på arbejdet, manglende støtte fra såvel kolleger som ledelse, lav tilfredshed med arbejdet og manglende anerkendelse af den indsats, man laver på sit job. Blog af Johan Hviid Andersen

Sundhed på arbejdspladsen skal være frivillig

Lovgivning er ikke vejen frem, når sundheden skal styrkes på de danske arbejdspladser. I stedet skal indsatsen foregå ved hjælp af frivillige aftaler mellem virksomheder og ansatte, lyder det fra Forebyggelseskommissionen. For nylig fremlagde Forebyggelseskommissionen sit forslag til en række konkrete initiativer for, hvad der skal til for at styrke danskernes generelle sundhed. En af de ting, der ifølge kommissionen er afgørende for, at indsatsen bliver effektiv, er, at arbejdspladserne spiller en aktiv rolle, når de ansattes helbred skal styrkes. Videncenter for arbejdsmiljø

Trepartsaftale om arbejdsmiljø

Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet har indgået en aftale, der åbner for en fleksibel organisering af virksomhedernes interne samarbejde om arbejdsmiljø. Resultatet er samlet i en redegørelse med en række forslag og anbefalinger til beskæftigelsesministeren Videncenter for Arbejdsmiljø

Sygefravær

Sygefraværet på de danske arbejdspladser har store omkostninger for den enkelte medarbejder, for virksomhederne og for samfundsøkonomien. Få et overblik over årsagerne og konsekvenserne af sygefravær, og find inspiration til, hvordan din arbejdsplads kan få sygefraværet bragt ned til et passende niveau. Videncenter for Arbejdsmiljø

Vold mod kvinder kan bekæmpes fra arbejdspladsen

Den voldsramte kvinde er meget ofte en kollega. Derfor har arbejdspladsen en vigtig rolle at spille, når vold mod kvinder skal bekæmpes. AOF Danmarks er projektleder for et nyt, stort EU-projekt der skal klæde de tillidsvalgte på til at løfte opgaven. Læs mere

Stigende ledighed og funktionærbeskyttelse

Det fleksible danske arbejdsmarked er ikke så fleksibelt endda. Omfanget af danskere ansat på funktionærkontrakter - eller med funktionærbeskyttelse - er større, end de fleste måske tror. Mere end halvdelen er således ansat på de vilkår, funktionærloven foreskriver. Ugebrevet A4

Kommuner snyder østarbejdere

Tusindvis af polakker bor og lever i Danmark med ret til kontanthjælp. Det er der bare ingen, der har fortalt dem. I stedet er mange af dem, der rammes af arbejdsløshed, henvist til sort arbejde, et liv på gaden eller kriminalitet. En rundspørge foretaget af Ugebrevet A4 viser, at to ud af tre polakker får fejlagtig vejledning, når de henvender sig til kommunen. Ugebrevet A4

Manglende evner ikke nok til bortvisning

Dom fra Østre Landsret - En fortsat dårlig arbejdsindsats er som udgangspunkt ikke nok til at bortvise en allerede opsagt medarbejder. Særligt ikke når fejlene skyldes medarbejderens manglende evner. Det er ikke i orden at bortvise en medarbejder, som allerede er sagt op, fordi han ikke forbedrer sin performance i opsigelsesperioden. Arbejdsgiveren må nemlig gå ud fra, at fejlene fortsætter, når de bunder i medarbejderens manglende evner til at udføre sit job. Det vurderede Østre Landsret i denne sag. Norrbom Vinding

Reglerne om arbejdstilladelse for østarbejdere ændret

Lovforslaget om ændring af udlændingeloven, hvorefter særreglerne for arbejdstagere fra de nye EU-lande ophæves, er nu trådt i kraft (01.05.09). Lovændringen medfører, at statsborgere fra østlandene nu frit kan tage arbejde i Danmark uden at skulle ansøge om arbejds- og opholdstilladelse. Det vil alene være et krav, at arbejdstagerne ansøger om registreringsbevis hos statsforvaltningerne, hvis deres ophold i Danmark varer mere end 3 måneder. Arbejdstagerne fra østlandene er dermed nu ligestillet med arbejdstagere fra de øvrige EU-lande. Det vedtagne lovforslag er identisk med det oprindeligt fremsatte. Norrbom Vinding

OK at afskedige gravid

Dom fra Retten i Glostrup - Det er i orden at afskedige en medarbejder, som bijobber så meget, at hovedbeskæftigelsen risikerer at blive ramt - også selv om medarbejderen er gravid. En arbejdsgiver er berettiget til at forvente, at bijobberi ikke påvirker arbejdsindsatsen i en medarbejders primære job. Det viser en ny byretsdom. Sagen handlede om en medarbejder, der blev afskediget fra sit job som nattevagt i den kommunale ældrepleje. Kommunens begrundelse var bristede forventninger, mens kvinden selv mente, at afskedigelsen bundede i, at hun var gravid. Norrbom Vinding

Lavet af kartofler og kører på chokolade

Verdens rappeste bio-formel 3-racer er fremstillet af kartofler, styret af gulerødder og drevet frem af vegetabilsk olie og chokoladeaffald, der er omarbejdet til biobrændsel. Og det går tjept. Udviklerne håber at ramme en tophastighed på 230 km/timen, hvis alt går som forventet. Det er forskere fra det britiske University of Warwick, som i går løftede sløret for bilen, der allerede er køreklar. Den hævdes at være konkurrencedygtig og så skal den vise industrien, hvor meget der egentlig er opnåeligt ved brug af eksisterende miljøvenlige teknologier, lyder det fra udviklerne. Ingeniøren

Global opvarmning giver større edderkopper

Umiddelbart skulle man tro, at klimaændringer ville påvirke alle individer inden for en bestemt dyreart ens. Men her til morgen offentliggør danske og tyske biologer opsigtsvækkende resultater, der dokumenterer, at det varme klima kan påvirke kønnene meget forskelligt. Som et eksempel har forskerne studeret den arktiske jagtedderkoppeart Pardosa glacialis i området omkring den højarktiske forskningsstation Zackenberg, hvor biologerne mellem 1996 og 2005 har indsamlet og studeret i tusindvis af individer og målt størrelsen af dem. Studiet viser med al tydelighed, at det varmere klima får begge køn til at blive betydeligt større, end de plejer. Men hvor hunnerne udnytter den større krop til at få flere unger, så bruger hannerne de ekstra ressourcer på at blive tidligt kønsmodne. videnskab.dk

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Og få spændende nyheder om netop din branche! Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom byggeri, lovgivning, arbejdsmiljø og arbejdsmarked, bare for at nævne nogle få. Send en e-mail med dit navn til kontakt@kooperationen.dk