Kooperationen

Årsmøde 2009

Kooperationens årsmøde holdes onsdag den 17. juni 2009 på hotel Juelsminde Strand, Juelsminde. Reserver allerede nu dagen.

Udviklingsforeningen

Udviklingsforeningen (BU) holder årsmøde torsdag den 18. juni 2009 på hotel Juelsminde Strand.

Tillykke med fødselsdagen!

Direktør Finn Juhl Jensen fra Murernes Aktieselskab Vejle bliver 60 år 1. marts 2009. Finn Juhl Jensen har været ansat i Murernes Aktieselskab siden maj måned 1978, heraf har han været direktør i de sidste 10 år. Der holdes reception fredag den 27. februar 2009 i lokaler på Sjællandsgade 32, Vejle fra kl. 13.00 til 17.00. Et stort tillykke både fra samtlige medarbejdere fra Murernes Aktieselskab og fra Kooperationen.

60-års jubilæum

Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem kan i år fejre 60-års jubilæum. I den anledning afholdes der reception torsdag den 5. marts 2009 i Landsforeningens lokaler, Klerkegade 10B, 1308 København K - fra kl. 15.00 - 17.00. Kooperationen ønsker hjertelig tillykke!

Varsling af hovedferie - restferie 2009/10

Ferieåret er fra 1. maj 2009 til 30. april 2010. Hovedferien på 15 dage skal varsles med mindst 3 måneder. Restferiedage udgør maksimalt 10 dage og skal varsles senest 1 måned før. Læs mere

Arbejdernes Landsbank - Årsregnskab 2008

Arbejdernes Landsbank har oplevet fremgang i den primære bankforretning i 2008. Det skyldes først og fremmest en vækst i antal kunder på over 10 pct. og et øget forretningsomfang med bankens nuværende kunder. Kurstab og nedskrivninger på udlån betyder dog, at banken samlet set får et resultat på -59,8 mio. kr. Således kom koncernen ud af regnskabsåret med et basisresultat før nedskrivninger på 173,1 mio. kr. mod 138,9 mio. kr. året før. Det samlede resultat for 2008 viser dog en negativ udvikling med et resultat efter skat på -59,8 mio. kr. mod 192,5 mio. kr. i 2007. Årsagerne skal findes i kurstab og nedskrivninger på udlån.

Arbejdernes Landsbank har således også mærket krisen på det finansielle marked. Banken er dog stadig en særdeles solid bank med samlet flere indlån end udlån. Koncernens solvens er på 12 pct., hvor det lovmæssige krav er på 8 pct.

Innovationscamp 2009

Kooperationen afholdt den 13. og 14. januar 2009 en camp for hele 18 unge lærlinge og elever fra blandt andet Kooperationens medlemsvirksomheder om fremtidsmuligheder for kooperativt arbejde. Du kan læse om, hvad de unge synes og skrev om campen, læse et interview samt se billeder fra campen. Innovationscamp 2009

Udstilling - Kunst til folket 1936-2009

Arbejdermuseet åbner ny særudstilling 21. februar 2009. En af de mest aktive og betydningsfulde kunstforeninger i 20. århundrede, Arbejdernes Kunstforening, forærede i 2002 sin samling på 367 malerier og 1.444 stykker grafik og tegninger til Arbejdermuseet. Det bedste fra den omfattende kunstsamling, der gennem mere end et halvt århundrede har dannet basis for foreningens arbejdspladsudstillinger, formidles nu i en bog og en særudstilling. www.arbejdermuseet.dk

Dyrt med ukorrekte ansættelseskontrakter

Det kan være en rigtig god ide, at tjekke om medarbejdernes ansættelseskontrakter er "up to date". Arbejdsgiveren har altid pligt til at sørge for, at ansættelseskontrakter opfylder kravene i ansættelsesbevisloven. Loven - der ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for lønmodtageren - gælder for alle lønmodtagere uanset alder, ansættelsesform, titel, funktion og organisationsforhold, hvis ansættelsesforholdet varer længere end 1 måned og hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.Der er er 10 punkter som altid skal fremgå af et ansættelsesbevis

Aftale om arbejdsfordeling for maler og tømrerområdet

Der er på overenskomsterne mellem henholdsvis Malerforbundet i Danmark og Danske Malermestre samt Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark og Dansk Byggeri "Bygnings og Gulvoverenskomsten" som tiltrådt af Kooperationen indgået aftale om arbejdsfordeling. Protokollaterne ligger nu på Kooperationens hjemmeside.

FAQ - Arbejdsret

En kvindelig medarbejder er 8 uger før forventet fødsel gået ned til 4 timers arbejde pr. dag, da hun følte sig meget besværet af sin graviditet. Kommunen har besluttet at udbetale barselsdagpenge i denne periode, da den tilsyneladende har vurderet, at der er risiko for kvindens eller fosterets helbred. Skal virksomheden supplere op til sygeløn i samme periode? Kim Malmstrup Svar

FAQ - Byggejura

Vores bygherre har meddelt os, at vi er ansvarlige for nogle følgeskader. Hvornår kan man sige, at der er tale om en følgeskade? Lars Tolstrup Svar


Smiley-ordning skal bekæmpe byggesjusk

Karakterbøger med kundetilfredshed, arbejdsskader, mangler og entreprenørens evne til at aflevere til tiden skal bekæmpe byggefejl og forbedre samarbejdet i byggeriet. Erhvervs- og Byggestyrelsen er på vej med et nyt våben i kampen mod byggesjusk: En form for smiley-ordning, der giver offentligheden mulighed for at kigge med i de hidtil hemmelige karakterbøger, som Byggeriets Evalueringscenter (BEC) fører over de rådgivere og entreprenører, der er involveret i statsligt og alment byggeri. Ingeniøren

Politisk svigt

Meget tyder på, at historien om den ekstrabevilling til bedre vedligeholdelse af veje og broer, der blev indgået aftale om i 2002, er endt som en ny version af Kejserens Nye Klæder. Om det er den daværende minister Flemming Hansen eller embedsmændene i Transportministeriet og Vejdirektoratet, der har ansvaret for, at aftalen ikke er ført ud i livet, det er i og for sig ligegyldigt. Sagen er et eksempel på, hvordan politikere prioriterer totalt uden forståelse for almindelig sund økonomisk fornuft. Det er tåbeligt grænsende til idioti, når politikerne år efter år ikke afsætter de fornødne midler til en effektiv vedligeholdelse af det offentliges togskinner, veje, broer, kloakker og bygninger. Alle ved, at regningen i sidste ende bliver meget dyrere, når den manglende vedligeholdelse og øgede nedslidning af samfundets kapitalapparat ikke foretages med rettidig omhu. I 2007 skønnede Dansk Byggeri et samlet offentligt vedligeholdelsesefterslæb på 50 milliarder kroner. Alligevel afsætter politikerne ikke tilstrækkelige midler til en anstændig vedligeholdelse. Taberne er i sidste ende skatteborgerne, der hjælpeløst kan iagttage de politiske svigt. (Dagbladet Licitationen)

Når du støder på asbest - Branchevejledning

Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg har udarbejdet en vejledning, der fortæller, hvor asbest kan forekomme i ældre bygninger og anlæg, og hvordan arbejdet med asbestholdige materialer bedst kan udføres samt, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal tages. Vejledningerne er rettet mod alle fagområder inden for bygge- og anlægsbranchen og gennemgår de generelle sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes i forbindelse med reparation, vedligeholdelse og nedrivning af såvel konstruktioner og installationer som komponenter med produkter og materialer, hvori asbestholdige materialer indgår. BAR BYG

Håndtering af gipsplader - Branchevejledning

BAR Bygge & Anlæg udsender nu en ny vejledning om håndtering af gipsplader. Den beskriver, hvilke forholdsregler der skal tages for at minimere tunge løft og planlægning samt i forbindelse med udførelse af gipsplademontage. BAR BYG

Indretning af byggepladser

Arbejdstilsynet har udsendt "bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, nr. 53 af 20. januar 2009". Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2010. Bekendtgørelsen kan rekvireres hos kp@kooperationen.dk

Arbejde med stoffer og materialer

Arbejdstilsynet har udsendt "bekendtgørelse 2009-01-12 nr. 20 om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)". Bekendtgørelsen trådte i kraft 22. januar 2009, og den kan rekvireres i sekretariatet kp@kooperationen.dk

BYG-ERFAs nye søgemaskine

BYG-ERFA har anskaffet en Google Mini søgemaskine for at give brugerne på www.byg-erfa.dk de bedst mulig søgefaciliteter. Søgemaskinen kan afprøves allerede nu. Endvidere udsender BYG-ERFA cirka seks gang årligt et elektronisk nyhedsbrev med orientering om blandt andet aktuelle byggetekniske publikationer, kurser og arrangementer. Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet på deres hjemmeside.

Aktuelle kurser / Konstruktioner og materialer

Dansk Konstruktions- og Betoninstitut har nu kursuskalender for foråret 2009 klar på www.dkbi.dk

Bog om træfacader

Træfacader er den første samlede anvisning fra Træinformation om projektering og udførelse af udvendige træbeklædninger. Den vejleder om beklædningers opbygning, materialekrav og beskyttelse mod vejrliget. Bogen indeholder et fyldigt afsnit om konstruktive beskyttelsesprincipper og en lang række praktiske eksempler på, hvordan træfacaden "skrues sammen", så facaden både fungerer som beskyttelse overfor vejrliget, og så konstruktionen får en lang levetid og minimal behov for vedligeholdelse. bygnet

Giver lavere topskat flere hænder?

Skattekommissionen tror på, at danskerne arbejder mere, hvis skatten bliver sat ned. Men flere undersøgelser sår stor tvivl om, hvor langt ligningen - mindre skat lig med flere hænder på arbejdsmarkedet - holder. Vælger danskerne hængekøjen eller guleroden? Ugebrevet A4

Genbrug af IT

Finanskrise og klimatopmøde skal åbne danske virksomheders øjne for brugt-it. Nyt IT-hardware hvert tredje-fjerde år er en af den slags anlægsudgifter, som danske virksomheder under de seneste mange års økonomiske optur ikke har sat mange spørgsmålstegn ved. Det automatiske greb ned i kassebeholdningen er et af de dogmer, som den store nordjyske IT-virksomhed Epoka Group A/S i Pandrup vil ændre på. Et andet er forestillingen om, at udskiftningen af brugt IT til nyt også pr. definition skulle være den mest miljøvenlige IT-løsning. Ser man energiforbruget på et stykke hardware over hele dets levetid går 80 pct. faktisk til selve produktionen, mens kun 20 pct. forbruges i driften, mens computeren er tændt. Epoka Group A/S har derfor valgt for første gang at deltage i ICT-messe, den 25.-26. februar, i Bella Centeret i København, hvor netop økonomi og miljø i år er sat i fokus. www.epoka.dk

Danmark har den højeste beskæftigelse i EU

Danmark er det land i EU, hvor flest 15-64-årige er i arbejde. Med en beskæftigelsesfrekvens på 78,6 pct. er Danmark foran Holland og Sverige, hvor henholdvis 77,5 pct. og 75,7 pct. af befolkningen i alderen 15-64 er i arbejde. Norge, der er uden for EU, er med 78,5 pct. på højde med Danmark. Det viser den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse. (Danmarks Statistik)

Fagbevægelsen og G20-topmøde

Den internationale fagbevægelse er stærkt utilfreds med, at den ikke er inviteret med til G20-topmødet i april 2009 i London. G20-landene mødes for at finde ud af, hvordan verden skal komme på fode igen efter finanskrisen. Det er stærkt utilfredsstillende, at de store lande i verden ikke ser fagbevægelsen som en helt naturlig samarbejdspartner, når krisen skal løses. Fagbevægelsen repræsenterer netop de mennesker, som krisen går ud over, siger LO's internationale sekretær Marie-Louise Knuppert. G20 består af de 19 største økonomier i verden, samt EU. G20 landene har samlet set 90 pct. af verdenens BNP og to tredjedele af verdens befolkning. (LO)

VVS'ere mister pusten

VVS'ernes realløn står i stampe. Det viser en ny timelønsstatistik baseret på svar fra 2.254 medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet. Forbundets ledelse vil derfor tage initiativ til et inflationsloft, som sikrer, at lønforhandlingerne genoptages, hvis inflationen løber løbsk. Årsagen til det dystre billede i VVS'ernes reallønsudvikling skyldes ifølge Blik- og Rørarbejderforbundet inflationen på over 3,5 procent i 2008. (MesterTidende)

Dårlig hygiejne koster sygedage

Der er kommet øget fokus på hygiejne med etableringen af Rådet for Bedre Hygiejne. I løbet af året lancerer rådet sin første kampagne om håndhygiejne. Undersøgelser og rapporter anslår, at mangelfuld hygiejne hvert år tager livet af mere end 3.000 danskere, forårsager over en million sygedage og samlet set koster samfundet op mod 4 mia. kr. Den udvikling besluttede en gruppe ildsjæle sig for at gøre noget aktivt ved, da de sidste år gik sammen om at danne Rådet for Bedre Hygiejne. Arbejdsmiljøviden.dk

Højt arbejdstempo kan give depressioner

Risikoen for at udvikle en depression vokser i takt med, at arbejdstempoet stiger. Hvis tempoet på jobbet er højt, er risikoen for at få en depression dobbelt så høj. Det er blevet en folkesport at have travlt på arbejdet, men nogle mennesker betaler prisen med en depression. Ny forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem et højt tempo på arbejdspladsen og risikoen for at få en depression. Faktisk er der dobbelt så stor risiko for at blive deprimeret, hvis arbejdstempoet er højt. Arbejdsmiljøviden.dk

Konflikter på arbejdspladsen

De fleste konflikter på arbejdspladser falder inden for én af fire typer: Konflikter om metoder, konflikter om ressourcer, konflikter om værdier og personlige konflikter. Når man skal løse en konflikt, er det godt at finde ud af, hvilken type konflikt der er tale om. BAR

Gravides og ammendes arbejdsmiljø

En arbejdsgiver skal - når han/hun bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid eller ammer - sørge for, at det i arbejdspladsvurderingen vurderes, om der er risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen.At-vejledning A.1.8 Januar 2009 - Erstatter februar 2002. Arbejdstilsynet

Krav om merbetaling


En entreprenør havde krav på at få merbetaling for levering af branddøre, selvom der manglede aftaleseddel. Lars Tolstrup kendelse

Skattesmæk til holdingselskaber og medarbejderselskaber m.v.

Folketinget vedtog 5. februar 2009 en lov, som meget væsentligt udvider reglerne om beskatning af "investeringsselskaber". Det kan i en række tilfælde få negative skatteretlige konsekvenser for holdingselskaber og medarbejderselskaber m.v. Desuden varsler Skattekommissionens rapport, fra 2. februar 2009, væsentlige ændringer af beskatningen af selskabers porteføljeaktier. Kromann Reumert

Fleksjob uden overenskomst

Beskæftigelsesindsatsloven kræver, at fleksjobansattes løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten på området. Men arbejdsgiver og lønmodtager kan godt aftale, at der ikke skal være overenskomst, viser denne sag fra Sø- og Handelsretten. Norrbom Vinding

Ti myter om energi

Myte 2: Vindkraft er for upålidelig. Gennem nogle perioder af 2008 leverede vinden næsten 40 pct. af Spaniens energi. Dele af det nordlige Tyskland producerer mere elektricitet ved hjælp af vindkraft, end landet selv har brug for. Det nordlige Skotland kunne let producere ti eller endda 15 pct. af Storbritanniens behov for elektricitet til en pris, der med lethed kan matche prisen på nutidens fossile brændstoffer. Læs de ni andre myter på COP15

Bier kan genkende ansigter

Den metode, som honningbier bruger til at se forskel på ansigter, kan vise sig nyttig i elektronisk ansigtsgenkendelse. Eftersom ansigter ser yderst forskellige ud fra forskellige vinkler, er det at genkende et ansigt fra en ny vinkel en meget krævende proces. Forskere har fundet ud af, at bier tager udgangspunkt i to eller flere tidligere kendte vinkler og benytter en proces kaldet 'interpolering', for at genkende et ansigt fra en vinkel de ikke har set før. Videnskab.dk

Værre opvarmning end nogen simulation kan spå

Ingen nuværende klimamodel-simulationer kan spå om fremtidens klima, som går ud over alt, hvad vi hidtil seriøst har kunnet forudsige, lyder det fra stormøde i Chicago for klimaforskere. Det ser værre ud end nogensinde. Den globale opvarmning stiger endnu hurtigere end hidtil antaget - og det sætter gang i endnu flere og endnu hurtigere onde spiraler af CO2-udledende mekanismer. Ingeniøren

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev!

Og få spændende nyheder om netop din branche! Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom byggeri, lovgivning, arbejdsmiljø og arbejdsmarked, bare for at nævne nogle få. Send en e-mail med dit navn til kontakt@kooperationen.dk