Kooperationen
En advokat klagede på vej en klient over, at en privat virksomhed i forbindelse med et udbud, ikke havde overholdt reglerne i
tilbudsloven.
I forbindelse med udbud af den nye "UN City" i København, havde Udenrigsministeriet modtaget rådgivning fra en af de virksomheder, der efterfølgende var blevet prækvalificeret.
Det klagede en af de øvrige prækvalificcerede tilbudsgivere over til Klagenævnet for Udbud.
Det klagede en af de øvrige prækvalificcerede tilbudsgivere over til Klagenævnet for Udbud.
Når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, skal man efterfølgende vægte delkriterierne, sådan
som det fremgår af udbudsmaterialet.
En bygherre fik ikke medhold i krav om dagbøder efter aflevering, da forsinkelsen ikke havde sinket eller hindret ibrugtagning eller medført meget
omfattende gener.
"Papirarbejdet" skal være 100% korrekt når man vil prækvalificeres!
Klagenævnet har afgjort, at en udbyder handlede i strid med ligebehandlingsprincippet, ved at tage 2 anmodninger om prækvalifikationer i betragtning,
selvom den krævede
dokumentation ikke var vedlagt.
dokumentation ikke var vedlagt.
Ved et udbud fremgik det af tilbudslisten, at der på et Særligt tilbudsark også skulle oplyses om særpriser vedr. tre nærmere beskrevne
VVS-ydelser. Den tilbudsgiver som udbyder valgte til at udføre entreprisen havde ikke oplyst om disse særpriser.
I forbindelse med udbud af en renoveringsopgave viste det sig, at en af tilbudsgiverne - E ( der fik tildelt entreprisen) - i en årrække havde stået
for vedligeholdelsen af det pågældende byggeri. En tilbudsgiver indbragte derfor en klage til Klagenævnet for Udbud. Klagen gik bl.a. på, at den
pågældende virksomhed E havde opnået en afgørende konkurrencemæssig fordel i forhold til andre tilbudsgivere, ved at have stået for vedligeholdelsen af det
pågældende byggeri.
En udbyder var forpligtet til at afvise et tilbud, hvor tilbudsgiver ikke ville acceptere en række fravigelser til AB92, som var angivet i udbudsmaterialet.
En anden tilbudsgives tilbud - der henviste til de almindelige Standardforbehold - skulle også afvises.
En anden tilbudsgives tilbud - der henviste til de almindelige Standardforbehold - skulle også afvises.
Tilbud erklæret ukonditionsmæssige, da tilbudsgiver enten ikke havde underskrevet erklæringer vedr. gæld til det offentlige, eller tilbudsgiver ikke havde vedlagt
referencelister.
En tilbudsgiver havde i sit tilbud taget følgende forbehold om "ret til forhandling af tidsplan". Klagenævnet fandt, at det var korrekt, at udbyder havde afvist tilbuddet
som ukonditionsmæssigt.
Det fremgik af et udbudsbrev, at man som tilbudsgiver "skulle vedlægge 3 relevante referencer inden for de sidste 5 år fra projekter med samme faglige relevans og
kompleksitet". En tilbudsgiver der afgav tilbud, havde ikke vedlagt en referenceliste, og hans tilbud blev derfor afvist som ukonditionsmæssigt. Klagenævnet for
Udbud kom til samme resultat.
I forbindelse med et udbud blev en entreprenørs tilbud afvist som ukonditionsmæssigt. Afvisningen skyldtes bl.a., at udbyder fandt, at garantierklæringen var formuleret
således, at man ikke klart kunne se, om pengeinstituttet ønskede at stille garanti eller ej. Denne afvisning blev dog ikke accepteret af Klagenævnet.
Entreprenørs krav på spildtid godkendt p.g.a. kaotiske byggepladsforhold. I forbindelse med et byggeri fremsendte en entreprenør et krav for spildtid på kr. 61.225. Dette skete et par
måneder før fremsendelsen af slutopgørelsen. Entreprenøren gentog sit krav for spildtid i slutopgørelsen. Men det blev pure afvist af bygherren, idet det var fremsat for sent. Bygherren påstod
nemlig, at han nemlig aldrig havde modtaget det krav om spildtid som var blevet fremsendt nogle måneder tidligere, og skulle han have modtaget kravet, var det ikke et konkret, specificeret
krav…!
Efter at en nyopført fiskefabrik var taget i brug, viste det sig, at et gulv skulle udskiftes. Det drejede sig om ca. 925 m2 gulv.
Dette var entreprenøren enig med bygherren om, at entreprenøren skulle betale.
I forbindelse med udskiftning af gulvet, skulle maskiner m.v. også fjernes. Betaling herfor afviste entreprenøren under henvisning til, at dette var omfattet af et indirekte tab, og derfor ikke skulle betales efter reglerne i AB92.
Dette var entreprenøren enig med bygherren om, at entreprenøren skulle betale.
I forbindelse med udskiftning af gulvet, skulle maskiner m.v. også fjernes. Betaling herfor afviste entreprenøren under henvisning til, at dette var omfattet af et indirekte tab, og derfor ikke skulle betales efter reglerne i AB92.
Endnu en gang har Klagenævnet for Udbud afgjort, at man i et udbud ikke må henvise til bestemte fabrikater, når det er muligt at beskrive, hvad der ønskes.
Ringsted Kommune havde overholdt udbudsreglerne ved annoncering af et indkøb, men kommunen havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet, ved et henvise til et bestemt produkt i
udbudsmaterialet.
Lyngby-Taarbæk kommune havde i forbindelse med udbud vedrørende etablering og drift af en samlet telefon- og datamæssig infrastruktur for kommunens arbejdspladser, udarbejdet et
udbudsmateriale, der var så dårligt, at kommunens tildelingsbeslutning blev annulleret.
En bygherre indgik aftale med en entreprenør om opførelse af et byggeri.Der var tale om en totalentreprise og ABT 93 var gældende for entreprisen. Men ikke
længe efter kontrakten var indgået, annullerede bygherren kontrakten.
Entreprenøren krævede nu erstatning for mistet fortjeneste. Dette blev afvist af bygherren.
Entreprenøren krævede nu erstatning for mistet fortjeneste. Dette blev afvist af bygherren.
En velgørende forening indhentede underhåndsbud på et byggearbejde og sendte i den forbindelse udbudsmateriale til 4 virksomheder. Tildelingskriteriet var laveste pris og der indkom tilbud
fra 3 virksomheder. Imidlertid udsatte foreningen byggearbejdet af økonomiske grunde. En del af arbejdet blev dog senere udført af en virksomhed, der ikke var blandt de 3 tilbudsgivere. Den, der
havde afgivet det billigste underhåndsbud og ikke havde fået arbejdet, klagede til Klagenævnet over forskellige forhold.
I forbindelse med en prækvalifikation, krævede udbyder, at ansøgerne skulle udfylde en erklæring om den enkelte ansøgers eventuelle ubetalte forfaldne gæld til det offentlige. To
ansøgere udfyldte ikke erklæringen, og blev derfor ikke prækvalificeret, og denne afvisning klagede de over til Klagenævnet for Udbud. Men her fik de ikke medhold i deres
klage.
Det fremgik af et udbudsmateriale, at man som bydende skulle oplyse om hvilke underentreprenører man ville bruge. Den lavestbydende havde ikke oplyst om hvilke
underentreprenører han ville bruge og da han fik arbejdet, klagede næstlavestbydende til Klagenævnet. Klager gjorde gældende, at udbyder ikke havde været berettiget til at antage det laveste bud,
da der ikke var oplyst om hvilke underentreprenører der skulle bruges.
Ved en licitation var fristen for afgivelse af tilbud den 24. marts kl. 11:00.En af tilbudsgiverne var forsinket, og han kontaktede derfor udbyder, og spurgte om fristen
kunne udskydes et kvarter.
Dette ønske imødekom udbyder, men beslutningen herom blev først meddelt til de bydende 11:02. Hermed blev Tilbudslovens regler overtrådt.
Dette ønske imødekom udbyder, men beslutningen herom blev først meddelt til de bydende 11:02. Hermed blev Tilbudslovens regler overtrådt.
Et byggefirma havde lagt et marmorsplitgulv med så store niveauforskelle, at det var ubrugeligt. Et forsøg på at afhjælpe manglerne mislykkedes og bygherren ville så ikke
betale for forsøget på afhjælpning af manglerne. Dette blev han dog dømt til at betale.
Ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet skal også overholdes af Udenrigsministeriet.
Kommunes evaluering af indkomne tilbud var hverken uigennemsigtig eller usaglig.
Ekstra stilladsudgifter skulle deles mellem bygherre og entreprenør i forholdet 2:1.
En bygherre og en entreprenør blev uenige om betaling for ekstraarbejder. Det fremgik af udbudsmaterialet, at krav om ekstraarbejder skulle fremsættes på såvel et byggemøde som
efterfølgende skriftligt godkendes af bygherren. Disse krav havde entreprenøren ikke fulgt.
Et byggeri skulle være afleveret den 26. juni. Samme dag sendte bygherren et brev til entreprenøren med krav om dagbod - et brev som entreprenøren nægtede at have modtaget. De to parter
mødtes igen den 13. juli, hvor bygherren igen krævede dagbod . Aflevering skete først den 6. august. Voldgiftsretten skulle nu tage stilling til fra hvilken dato dagboden skulle være gældende - den
26. juni eller den 13. juli?
En entreprenør havde krav på at få merbetaling for levering af branddøre, selvom der manglede aftaleseddel.
I forbindelse med en større facaderenovering, skulle vinduerne ved lejlighedernes altaner udskiftes. Rådgiveren havde afgivet ordren på vinduerne og denne ordre overtog
hovedentreprenøren.
Entreprenør, som fik gennemført ønsket ændring ved en del af en entreprise, blev som "tak" anset som totalentreprenør på denne del.
En entreprenør kunne kræve udbetaling fra en bygherregaranti, da bygherren ikke - efter reglerne i §46 i ABT93 - havde anmodet om udpegning af en sagkyndig, til at træffe beslutning om
udbetaling på bygherregarantien.
Efter at en underentreprenør pludseligt og uventet var gået konkurs, havde en totalentreprenør krav på tidsfristforlængelse som følge af arbejdskraftmangel. Reglerne i ABT 93 § 24, giver
ellers ikke ret til dette.
