Se de mange spændende billeder vi har taget på Arbejdermuseet
Kooperationen
Af Elsa Brander
Lad os slå det fast én gang for alle: Arbejdermuseet i København er et anderledes museum. Arbejdermuseet er præcist, hvad et museum bør være, nemlig et sted, der afspejler den måde et lands folk lever og arbejder på. Men Arbejdermuseet er også meget mere. Træder man ind ad den smukke buede port i Rømersgade 22, befinder man sig pludseligt på et sted, der øjeblikkeligt bliver genkendeligt uanset, hvilken generation eller nationalitet man hører til.
Peter Ludvigsen, som har været direktør for Arbejdermuseet i snart 26 år, indvilgede den 6. november 2008 i at give os et interview, hvor omdrejningspunktet handlede om bygningens og museets historie og dets rolle i vort moderne samfund.
Ved ankomsten blev vi hurtigt klar over, at Arbejdermuseet langt fra er et af de stille og ærefrygtige museer, med et par besøgende hist og her. Museet er fuld af liv. Det er et sted, hvor såvel unge som gamle mødes for at opleve, hvordan det var farmor levede eller blot for at mindes svundne tider. Og vigtigere endnu for at lære om 150 års dansk arbejderhistorie.
Arbejdermuseet har i dag 32 faste medarbejdere. Museet har udviklet sig fra udelukkende at være et kulturhistorisk museum til også at indeholde en kunstsamling med direkte forbindelse til arbejderhistorien. Det har taget adskillige år at få museet anerkendt som både kultur- og kunsthistorisk museum. Ikke mindst takket været direktørens og museumspersonalets ihærdige arbejde, er det nu opnået. Som noget helt nyt har museet fået en bevilling fra Københavns Kommune og er kommet på Finansloven. Rejsen hertil har været tung og en gang imellem besværlig, men anerkendelsen er mere end fortjent.
Peter Ludvigsen tiltrådte som direktør for Arbejdermuseet i 1982. Han startede med at få huset, Arbejdernes Forsamlingsbygning, og en lille pose penge. Der var hverken museum eller samling af nogen art og i det hele taget var Forsamlingsbygningen temmelig forfalden. Alligevel fortryder Peter Ludvigsen ikke at have ændret løbebane da han som underviser i kunsthistorie på Københavns Universitet sagde ja til posten som direktør for et museum, der kun eksisterede på tegnebrættet. En af grundene har uden tvivl været det udfordrende i at forvandle et sted fra det rene ingenting til et velfungerende museum, der lige fra sin spæde begyndelse har tiltrukket et stort publikum og har opnået at blive et af de bedste kultursteder i Danmark. Med sine ca. 115.000 gæster om året, har Arbejdermuseet i dag tilkæmpet sig en plads foran selve Nationalmuseet, hvilket er i sig selv en kæmp bedrift.
Den anden grund er husets særlige historie. Museet, der i dag ligger på det, der engang hed Arbejdernes Forsamlingsbygning, er et monument over den danske arbejderbevægelse. Som et markant eksempel startede Stauning her sin politiske karriere, hvor han havde kontor på det sted, hvor museets bibliotek i dag ligger. Ligeledes blev mange vigtige faglige og politiske møder afholdt her, såsom den hemmelige kongres med deltagelse af 60 af Tysklands mest prominente socialdemokrater (1883), det første 1. maj møde, som var starten på kampen for en otte timers arbejdsdag (1890) og Septemberforliget, hvor de faglige stormøder blev afholdt for de lock-outede arbejdere(1899). Den historiske arv som er fundamentet for Arbejdermuseet har gjort det til den allerførste fredede arbejderbygning i verden. Også derfor har Peter Ludvigsen lige fra museets start gået i gang med at restaurere huset og dermed bevare viden om stedet for eftertiden: "Vi har bygningen her, hvor vi kan skrælle lag på lag og fortælle historien ved hjælp af farveafdækninger. Vi kan dokumentere meget præcist, hvor fattig festsalen så ud i 1879 og hvor rigt udsmykket den så ud i 1913, fordi den var fyldt med alt det de kunne i de forskellige håndværk, der havde etableret fagforeningerne". Som et bevis på det bevaringshistoriske bygningsarbejde kan man nævne facaden og festsalen, der er bevaret som de så ud i henholdsvis 1890 og 1913.