Kooperationen
- Nyhedsbrev 8
- Nyhedsbrev 7
- Nyhedsbrev 6
- Nyhedsbrev 5
- Nyhedsbrev 4
- Nyhedsbrev 3
- Nyhedsbrev 2
- Nyhedsbrev 1
- Ekstraordinært Nyhedsbrev
- Presselogen
- Nyhedsarkiv 2011
- Nyhedsarkiv 2010
- Nyhedsarkiv 2009
-
Nyhedsarkiv 2008
- Nyhedsbrev 28
- Nyhedsbrev 27
- Nyhedsbrev 26
- Nyhedsbrev 25
- Nyhedsbrev 24
- Nyhedsbrev 23
- Nyhedsbrev 22
- Nyhedsbrev 21
- Nyhedsbrev 20
- Nyhedsbrev 19
- Nyhedsbrev 18
- Nyhedsbrev 17
- Nyhedsbrev 16
- Nyhedsbrev 15
-
Nyhedsbrev 14
- Nyhedsbrev 13
- Nyhedsbrev 12
- Nyhedsbrev 11
- Nyhedsbrev 10
- Nyhedsbrev 9
- Nyhedsbrev 8
- Nyhedsbrev 7
- Nyhedsbrev 6
- Nyhedsbrev 5
- Nyhedsbrev 4
- Nyhedsbrev 3
- Nyhedsbrev 2
- Nyhedsbrev 1
Tryk her, hvis du ikke kan se billedmateriale!
Årsmøde
Kooperationens årsmøde onsdag den 4. juni 2008.
Årsmødet starter kl. 10.00. Sted: Bojesen, Vesterbrogade 4 A, 1620 København V. Aften: kl. 17.30 - Wallmans dinnershow.
Årsmødet starter kl. 10.00. Sted: Bojesen, Vesterbrogade 4 A, 1620 København V. Aften: kl. 17.30 - Wallmans dinnershow.
Sekretariatet i forbindelse med årsmødet
Sekretariatet holder lukket den 4. juni 2008. Grundlovsdag den 5. juni samt 6. juni 2008 er der ligeledes lukket i Sekretariatet.
Tillykke!
Hustømrerne A/S vandt arbejdsmiljøpris
Hustømrerne vil have medarbejderne til at tænke på sikkerheden. Gennem informationkampagner og ideudvikling har virksomheden fået sundere medarbejdere, og 28.april fik virksomheden tilmed LO's miljøpris for et godt arbejdsmiljø. Læs mere
Hustømrerne vil have medarbejderne til at tænke på sikkerheden. Gennem informationkampagner og ideudvikling har virksomheden fået sundere medarbejdere, og 28.april fik virksomheden tilmed LO's miljøpris for et godt arbejdsmiljø. Læs mere
BAR, Læbekræft og HotLips kampagne
Bygningsarbejdere, som arbejder ude i det fri, har op til dobbelt så stor risiko for at udvikle læbekræft som resten af befolkningen. Det viser en ny
undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse for Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for Bygge & Anlæg. Undersøgelsen påviser
sammenhængen mellem forskellige kræftformer og 15 delbrancher inden for byggeriet. Læs mere om
HotLips-kampagne
Malerne tager skimmelsvamp alvorligt
Angreb af skimmelsvamp i byggerier er et alvorligt problem, som kan skade indeklimaet for beboerne. Svampeangrebet opstår på grund af fugt, og det kan opstå i både gamle huse og i nybyggeri. Det
er derfor vigtigt, at malerne ikke malebehandler overflader uden først at have undersøgt for fugt og svampeangreb.
Faglig-Teknisk udvalg i Danske Malermestre vil derfor arbejde for at sikre medlemsvirksomhederne mod at komme i klemme i byggesager, hvor der kan være mistanke om risiko for skimmelsvamp.
Udvalget vil gerne oprette kurser for malermestrene i at opdage og bekæmpe skimmelsvamp, og sammen med Håndværksrådet lave et juridisk gældende forbehold mod at arbejde, hvor der kan være risiko for fugt og deraf følgende angreb af skimmelsvamp. Kilde: Danske Malermestre. Læs artikel fra Danske Malermestres medlemsblad nr. 06/08
Sundhedsordninger skal holde på medarbejdere
Virksomheder indfører sundhedsordninger for at holde på medarbejderne og gøre dem mere tilfredse. Det viser ny undersøgelse fra Ledernes
Hovedorganisation.
Mange virksomheder bruger sundhedstilbud for at øge medarbejdernes tilfredshed, tiltrække nye medarbejdere, fastholde de eksisterende og bekæmpe et stort sygefravær. Det drejer sig om for eksempel massage, motionsrum, frugtkurv eller sundhedsforsikring.
I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation siger 72 pct. ud af 986 ledere, at de indfører sundhedsordninger for at øge medarbejdertilfredsheden. Og 65 pct. gør det ud fra et ønske om at holde på medarbejderne. 64 pct. har for eksempel tilbud som sygeforsikringer, 56 pct. har rygestopkurser, 61 pct. har frugtordninger og 12 pct. laver temamøder om kostvejledning.
Men det er, ifølge ledelsesrådgiver Trine Dilèng fra Ledernes Hovedorganisation, ikke nok at indføre frugtkurve og sund mad i kantinen. Derfor har organisationen valgt at sætte ind med en kampagne om sundhedsledelse for at vejlede og give gode råd.
- Efter min opfattelse skal sundhedsordninger og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde gå hånd i hånd. Vi siger, at motion og frugt er uden virkning, hvis der er et elendigt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er helheden, lederen skal arbejde med, siger Trine Dilèng.
Ifølge hende er sundhedsledelse en opgave på samme niveau som andre ledelsesopgaver. Organisationen har valgt at introducere begrebet, så ledere kan få en større forståelse for, hvad sundhedsbegrebet indeholder, og hvordan sundhed kan håndteres rent ledelsesmæssigt. Eksempelvis skal lederen være klar over, at han/hun ofte betragtes som en rollemodel. Tekst: Birgit Bruun Christensen. Kilde: Arbejdsmiljøviden, 05, 2008
Mange virksomheder bruger sundhedstilbud for at øge medarbejdernes tilfredshed, tiltrække nye medarbejdere, fastholde de eksisterende og bekæmpe et stort sygefravær. Det drejer sig om for eksempel massage, motionsrum, frugtkurv eller sundhedsforsikring.
I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation siger 72 pct. ud af 986 ledere, at de indfører sundhedsordninger for at øge medarbejdertilfredsheden. Og 65 pct. gør det ud fra et ønske om at holde på medarbejderne. 64 pct. har for eksempel tilbud som sygeforsikringer, 56 pct. har rygestopkurser, 61 pct. har frugtordninger og 12 pct. laver temamøder om kostvejledning.
Men det er, ifølge ledelsesrådgiver Trine Dilèng fra Ledernes Hovedorganisation, ikke nok at indføre frugtkurve og sund mad i kantinen. Derfor har organisationen valgt at sætte ind med en kampagne om sundhedsledelse for at vejlede og give gode råd.
- Efter min opfattelse skal sundhedsordninger og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde gå hånd i hånd. Vi siger, at motion og frugt er uden virkning, hvis der er et elendigt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er helheden, lederen skal arbejde med, siger Trine Dilèng.
Ifølge hende er sundhedsledelse en opgave på samme niveau som andre ledelsesopgaver. Organisationen har valgt at introducere begrebet, så ledere kan få en større forståelse for, hvad sundhedsbegrebet indeholder, og hvordan sundhed kan håndteres rent ledelsesmæssigt. Eksempelvis skal lederen være klar over, at han/hun ofte betragtes som en rollemodel. Tekst: Birgit Bruun Christensen. Kilde: Arbejdsmiljøviden, 05, 2008
Faldende inflation i EU
For første gang igennem en længere periode er inflationen faldet i EU. I april 2008 lå inflationen i EU på 3,6 pct., hvilket er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til marts.
Årsagen er bl.a., at prisudviklingen inden for transport og uddannelse er faldet i forhold til marts. Eurolandene oplevede også et samlet fald i inflationen, som lå på 3,3 pct. i april mod 3,6 pct.
i marts.
I Danmark steg inflationen fra 3,3 pct. i marts til 3,4 pct. i april 2008. Danmark nåede derved det højeste inflationsniveau i den tid statistikken har været offentliggjort. Og ligger nu lige under gennemsnittet for EU.
Danmark havde den 8. laveste inflation i EU i april 2008. Lande som Holland (1,7 pct.), Portugal (2,5 pct.) og Tyskland (2,6 pct.) havde en lavere inflation end Danmark.
De højeste inflationsrater findes i de østeuropæiske lande. Letland ligger højest med 17,4 pct. hvor kraftigt stigende priser på fødevarer, alkoholiske drikkevarer og husleje er årsag hertil. Kilde: Danmarks Statistik - www.statistikbanken.dk
I Danmark steg inflationen fra 3,3 pct. i marts til 3,4 pct. i april 2008. Danmark nåede derved det højeste inflationsniveau i den tid statistikken har været offentliggjort. Og ligger nu lige under gennemsnittet for EU.
Danmark havde den 8. laveste inflation i EU i april 2008. Lande som Holland (1,7 pct.), Portugal (2,5 pct.) og Tyskland (2,6 pct.) havde en lavere inflation end Danmark.
De højeste inflationsrater findes i de østeuropæiske lande. Letland ligger højest med 17,4 pct. hvor kraftigt stigende priser på fødevarer, alkoholiske drikkevarer og husleje er årsag hertil. Kilde: Danmarks Statistik - www.statistikbanken.dk
Værktøjer til værdi-håndtering
At skabe størst mulig værdi for bygherren og brugerne er vel ambitionen ved ethvert byggeri. Men hvordan sikrer man det? To nyskabende modeller til værdihåndtering i
byggeprocessen er udviklet og afprøvet i forbindelse med U2 - den igangværende renovering og byudvikling af Urbanplanen på Amager.
Værktøjerne og de foreløbige erfaringer præsenteres ved en åben workshop 10. juni. Udgangspunktet for udviklingen af værktøjerne er, at hvis værdier skal kunne styres, må man først have styr på sine værdier. Der knytter sig mange forskellige former for værdi til et byggeri, hvilket kan gøre værdistyring meget kompleks. Projektet har udviklet en model, som kan bruges til at identificere de relevante værdiparametre i et givet byggeprojekt - og til at opstille konkrete værdimål, der kan styres efter.
Måles og vejes
Men hvis værdier skal kunne styres, må de også kunne måles og vejes. U2-projektet har derfor haft fokus på at udvikle og afprøve metoder til at evaluere værdiskabelsen. Både som den opleves af de forskellige parter - beboere, bygherre, entreprenører m.fl - og som den konkret udmøntes i byggeprocessen og i de indbyggede bygningsdele.
Tilsammen vil de to nye værdi-modeller kunne gøre værdistyringen i byggeprojekter langt mere konkret, vurderer initiativtagerne, som ser frem til at præsentere de nye værktøjer og få feedback fra kolleger blandt såvel andre bygherrer, rådgivere og udførende. Workshoppen er åben for alle interesserede. Mere om program og tilmelding på www.plus-net.dk
Værdimodellerne er udviklet og afprøvet i regi af PLUS-netværket i et samarbejde mellem Boligforeningen 3B, Witraz Arkitekter, SBi og Enemærke & Petersen. BoligfondenKuben har støttet projektet med en halv million kroner. Kilde: Licitationen.dk
Værktøjerne og de foreløbige erfaringer præsenteres ved en åben workshop 10. juni. Udgangspunktet for udviklingen af værktøjerne er, at hvis værdier skal kunne styres, må man først have styr på sine værdier. Der knytter sig mange forskellige former for værdi til et byggeri, hvilket kan gøre værdistyring meget kompleks. Projektet har udviklet en model, som kan bruges til at identificere de relevante værdiparametre i et givet byggeprojekt - og til at opstille konkrete værdimål, der kan styres efter.
Måles og vejes
Men hvis værdier skal kunne styres, må de også kunne måles og vejes. U2-projektet har derfor haft fokus på at udvikle og afprøve metoder til at evaluere værdiskabelsen. Både som den opleves af de forskellige parter - beboere, bygherre, entreprenører m.fl - og som den konkret udmøntes i byggeprocessen og i de indbyggede bygningsdele.
Tilsammen vil de to nye værdi-modeller kunne gøre værdistyringen i byggeprojekter langt mere konkret, vurderer initiativtagerne, som ser frem til at præsentere de nye værktøjer og få feedback fra kolleger blandt såvel andre bygherrer, rådgivere og udførende. Workshoppen er åben for alle interesserede. Mere om program og tilmelding på www.plus-net.dk
Værdimodellerne er udviklet og afprøvet i regi af PLUS-netværket i et samarbejde mellem Boligforeningen 3B, Witraz Arkitekter, SBi og Enemærke & Petersen. BoligfondenKuben har støttet projektet med en halv million kroner. Kilde: Licitationen.dk
Forlængelse af arbejdsgiverperioden fra 15 til 21 dage
Når en medarbejder er sygemeldt, afholder arbejdsgiveren udgifterne til løn og sygedagpenge i de første 15 kalenderdage af medarbejderens fraværsperiode på grund af sygdom. Denne
periode betegnes som arbejdsgiverperioden. Når arbejdsgiverperioden er forløbet, har arbejdsgiveren mulighed for at søge refusion af sygedagpenge hos medarbejderens hjemkommune, som hel eller
delvis kompensation for arbejdsgiverens udgifter til løn eller sygedagpenge under medarbejderens fravær på grund af sygdom.
Et lovforslag om forlængelse af arbejdsgiverperioden til 21 kalenderdage er netop blevet vedtaget.
Lovændringen træder i kraft den 2. juni 2008.
Lovforslaget er fremsat som led i finanslovsaftalen for 2008. Formålet med ændringen er ifølge forarbejderne til lovforslaget, via et økonomisk incitament at tilskynde arbejdsgiverne til at føre en mere aktiv sygepolitik, der skal forebygge det kortvarige sygefravær hos medarbejderne.
Arbejdsgivere, der har ansatte, for hvem der er indgået en aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom, vil dog fortsat være friholdt for sygedagpengeudgifter i hele arbejdsgiverperioden.
Et lovforslag om forlængelse af arbejdsgiverperioden til 21 kalenderdage er netop blevet vedtaget.
Lovændringen træder i kraft den 2. juni 2008.
Lovforslaget er fremsat som led i finanslovsaftalen for 2008. Formålet med ændringen er ifølge forarbejderne til lovforslaget, via et økonomisk incitament at tilskynde arbejdsgiverne til at føre en mere aktiv sygepolitik, der skal forebygge det kortvarige sygefravær hos medarbejderne.
Arbejdsgivere, der har ansatte, for hvem der er indgået en aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom, vil dog fortsat være friholdt for sygedagpengeudgifter i hele arbejdsgiverperioden.
BYG-ERFA - 08 04 28
Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk
De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt - afhjulpet.
Dette erfaringsblad sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner. Bladet supplerer to andre erfaringsblade om undersøgelse og analyse af revner samt eksempler på revnedannelser, deres årsag og eventuelle risici. Erfaringsbladene kan rekvireres i sekretariatet kp@kooperationen.dk
De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt - afhjulpet.
Dette erfaringsblad sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner. Bladet supplerer to andre erfaringsblade om undersøgelse og analyse af revner samt eksempler på revnedannelser, deres årsag og eventuelle risici. Erfaringsbladene kan rekvireres i sekretariatet kp@kooperationen.dk
BYG-ERFA - 08 04 29
Ældre fritidshuse af træ på punktfundamenter - skadedyr, fugt, komfort, energirenovering
Mange ældre fritidshuse af træ er opstillet på punktfundamenter.
Konstruktionen kan medføre, at ræve rotter, mus og tilsvarende skadedyr trænger ind under huset. Herudover generes mange beboere af fodkulde ved brug af huset i vinterperioden. Som modforanstaltning udføres ofte en lukning af åbningerne mellem punktfundamenterne - uden hensyntagen til de fugtmæssige konsekvenser, fx skimmelproblemer, råd- og svampeskader i gulvkonstruktionen.
I dette erfaringsblad redegøres for, hvordan åbningerne mellem punktfundamenterne kan lukkes forsvarligt, så begge hensyn tilgodeses. Erfaringsbladene kan rekvireres i sekretariatet kp@kooperationen.dk
Mange ældre fritidshuse af træ er opstillet på punktfundamenter.
Konstruktionen kan medføre, at ræve rotter, mus og tilsvarende skadedyr trænger ind under huset. Herudover generes mange beboere af fodkulde ved brug af huset i vinterperioden. Som modforanstaltning udføres ofte en lukning af åbningerne mellem punktfundamenterne - uden hensyntagen til de fugtmæssige konsekvenser, fx skimmelproblemer, råd- og svampeskader i gulvkonstruktionen.
I dette erfaringsblad redegøres for, hvordan åbningerne mellem punktfundamenterne kan lukkes forsvarligt, så begge hensyn tilgodeses. Erfaringsbladene kan rekvireres i sekretariatet kp@kooperationen.dk
BYG-ERFA - 08 04 30
Tagterrasser - opbygning, membraner og materialer
I dette blad redegøres for principper ved opbygning af tagterrasser, fx konstruktionsopbygning, membrantyper og valg af isoleringsmaterialer.
En væsentlig forudsætning for at få en tæt terrasse er - ud over ovenfor nævnte - også at sikre, at der kan opnås tilstrækkelig inddækningshøjde ved tilstødende bygningsdele. Dette er detaljeret omtalt i forbindelse med etablering af niveaufri adgang til tagterrassen. Erfaringsbladene kan rekvireres i sekretariatet kp@kooperationen.dk
I dette blad redegøres for principper ved opbygning af tagterrasser, fx konstruktionsopbygning, membrantyper og valg af isoleringsmaterialer.
En væsentlig forudsætning for at få en tæt terrasse er - ud over ovenfor nævnte - også at sikre, at der kan opnås tilstrækkelig inddækningshøjde ved tilstødende bygningsdele. Dette er detaljeret omtalt i forbindelse med etablering af niveaufri adgang til tagterrassen. Erfaringsbladene kan rekvireres i sekretariatet kp@kooperationen.dk
Tilmeld dig!
Har du lyst til at læse vores Nyhedsbrev? Send os dit navn, adresse og e-mail til kontakt@kooperationen.dk, så sender vi dig vores Nyhedsbrev.
