Kooperationen
Af Elsa Brander
Den 17. april 2008 mødte Kooperationen direktør Peter Rasmussen fra Malernes Aktieselskab Vejle A/S til et uformelt interview. Sekretær Birgit Nielsen tog pænt imod os, og kort efter bød Peter Rasmussen os velkommen på sit store, men uhøjtidelige, kontor.
Peter Rasmussen er ikke noget skrivebordsmenneske. Derfor lå det heller ikke i kortene, at Peter skulle have direktørposten. Langt derfra! Medlemmerne havde adskillige gange bedt ham om at indtage direktørstolen, men han takkede altid nej. Da vi spørger ham, hvordan han er endt dér, kommer svaret fra hjertet: "Jeg havde sagt nej så mange gange, at jeg blev nødt til at sige ja". Vi smiler, men Peter mener det alvorligt. At have det administrative ansvar for en kooperativ virksomhed kræver sin mand, og Peter uddyber; " Det er et kæmpe stort arbejde, fordi du skal være en slags lobbyist ude i byen, du skal snakke med mange forskellige mennesker og altid være meget opsøgende". Det administrative arbejde er vigtigt for virksomheden, men Peter vil hellere "være ude i marken", dvs. møde kunderne og besigtige jobbene end være i lokalerne på Sjællandsgade 48, som ikke ligger langt fra Vejles centrum.
Peter brænder uden tvivl for sit fag. Selv begyndte han i firmaet i 1981. Havde malerfaget ikke været så fysisk hårdt, ville han være fortsat med at være maler. Men i modsætning til i dag, hvor de unge svende både træner og går til fysioterapeut for at undgå skader, tog malerne det dengang ikke så tungt med de fysiske belastninger, fremkaldt af mange års rutineprægede bevægelser.
Her falder talen på de unge svende, der ifølge Peter er håndværkets livsnerve. Han afslører, at det især er de unge kvinder, der for tiden viser interesse for malerfaget. Lige nu har virksomheden både en ung kvinde og en ung mand på "skolebænken", og det er virksomheden meget glad for. "Hvad malerfaget angår, siger Peter, er der ikke nogen forskel på en kvinde og en mand. Det vigtigste er, at jobbet bliver gjort ordentligt". Og han tilføjer: "De unge svende er ofte meget dygtige. De fleste vælger faget, fordi de kan lide håndværket".
Der er ingen tvivl om, at grundet mangel på arbejdskraft, er det vigtigt for et kooperativ som Malernes Aktieselskab at tiltrække de unge. Peter taler med entusiasme om sine medarbejdere. Dog indrømmer han også, at det for tiden er svært at få de unge håndværkere til at samles om sociale aktiviteter. "Dette står i kontrast til tidligere - fortæller Peter - hvor de unge var mere knyttet til jobbet. I dag har de unge en del forpligtelser uden for arbejdspladsen; De dyrker sport, henter børnene og har i det hele taget en stor vennekreds, som ikke nødvendigvis har noget med arbejdet at gøre". Ikke desto mindre forsøger Malernes Aktieselskab at samle tropperne enten ved hjælp af forskellige kurser eller ved at holde tidlige morgenmøder, hvor personalet briefes til kaffen og rundstykkerne.
Malernes Aktieselskab adskiller sig i denne henseende ikke fra andre moderne virksomheder. Og dog! På spørgsmålet om, hvad det indebærer at være en kooperativ virksomhed, svarer Peter prompte: "Vi slås som alle virksomheder… men vi skal arbejde bedre end alle de andre, for kunderne stiller flere spørgsmål, når man er et kooperativ". Selv om Peter mener, at den kooperative ånd ikke er den samme, som dengang han var en ung malersvend, er han glad for at være forretningsfører i et kooperativ.
Udover den trofaste kundekreds, skal firmaet altid være på udkig efter nye opgaver. Før i tiden udførte kooperativerne i Vejle en del arbejde for kommunen. Men i dag har kommunerne ligesom glemt kooperativerne. Vi spurgte selvfølgelig, hvad grunden var, og Peter Rasmussen forklarede: "For 10 år siden var kooperative virksomheder i Vejle mere skrappe for de havde en stærk frontfigur, der talte deres sag. I de sidste mange år, har det at være kooperativ nærmest været som en møllesten om halsen, hvad de kommunale opgaver angår."
Dette afspejler de mange kooperativer, der har måttet dreje nøglen om, ikke alene i Vejle men over hele Danmark. "For at et kooperativ skal overleve, skal det håndteres som en almindelig virksomhed", meddeler Peter. I Vejle er der ikke mange kooperativer tilbage. En af dem, der har overlevet og som har adresse lige om hjørnet, er Murernes Aktieselskab, med direktør Finn Juul Jensen ved roret. De to kooperativer samarbejder ofte, både på det faglige og på det sociale plan. Så holder man også bedre stand imod de hårde tider som kooperative virksomheder går igennem!
Men et skift har været på vej! Side om side med, at kooperativerne har moderniseret sig, har konjunkturen i de sidste to år givet virksomheden en del ekstra arbejde. Her fortæller Peter Rasmussen, ikke uden en vis stolthed i stemmen, om en licitation, som Malernes Aktieselskab har vunder blandt mange andre og større virksomheder. Det drejer sig om et af byens nyeste renoveringsarbejder, nemlig Spinderihallerne i Vejle, et af de største ombygnings- og istandsættelsesprojekter indenfor kunst, kultur og erhverv. En licitation, der ikke alene vil give Malernes Aktieselskab et godt ry, men som også vil åbne for helt nye muligheder. Og Peter forklarer: " Det bliver rigtig spændende i forhold til det vi er vante til. Det er en stor opgave, som vi er meget stolte af, og jeg glæder mig til, at vi går i gang med at male det gamle spinderi".
Næste år fejrer Malernes Aktieselskab sine 75 år! Meget har ændret sig siden C.C. Lützen sammen med en gruppe svende stiftede Malersvendenes Andels-Selskab. Det var den 12. juni 1934. Den kooperative ånd har måske ændret sig fra dengang firmaet sloges en brav kamp mod de private mestre, der ikke så med venlige øjne på det nye foretagende. Kampen er nu stilnet af; Parterne konkurrerer på lige fod og anerkender endda hinandens arbejde. Ligesom dengang, har virksomheden et godt ry blandt Vejles borgere i kraft af medarbejderstabens store indsats og dygtighed.
Her falder talen helt naturligt på visioner for fremtiden, og vi slutter med at spørge Peter om, hvad han ønsker sig for fremtiden? Han smiler, kigger tænksomt mod vinduet og svarer: "Jeg er godt tilfreds med, hvor firmaet befinder sig i dag. Men hvis jeg virkelig skulle ønske mig noget, så ville det være mere tid og selvfølgelig endnu flere opgaver".
Den 17. april 2008 mødte Kooperationen direktør Peter Rasmussen fra Malernes Aktieselskab Vejle A/S til et uformelt interview. Sekretær Birgit Nielsen tog pænt imod os, og kort efter bød Peter Rasmussen os velkommen på sit store, men uhøjtidelige, kontor.
Peter Rasmussen er ikke noget skrivebordsmenneske. Derfor lå det heller ikke i kortene, at Peter skulle have direktørposten. Langt derfra! Medlemmerne havde adskillige gange bedt ham om at indtage direktørstolen, men han takkede altid nej. Da vi spørger ham, hvordan han er endt dér, kommer svaret fra hjertet: "Jeg havde sagt nej så mange gange, at jeg blev nødt til at sige ja". Vi smiler, men Peter mener det alvorligt. At have det administrative ansvar for en kooperativ virksomhed kræver sin mand, og Peter uddyber; " Det er et kæmpe stort arbejde, fordi du skal være en slags lobbyist ude i byen, du skal snakke med mange forskellige mennesker og altid være meget opsøgende". Det administrative arbejde er vigtigt for virksomheden, men Peter vil hellere "være ude i marken", dvs. møde kunderne og besigtige jobbene end være i lokalerne på Sjællandsgade 48, som ikke ligger langt fra Vejles centrum.
Peter brænder uden tvivl for sit fag. Selv begyndte han i firmaet i 1981. Havde malerfaget ikke været så fysisk hårdt, ville han være fortsat med at være maler. Men i modsætning til i dag, hvor de unge svende både træner og går til fysioterapeut for at undgå skader, tog malerne det dengang ikke så tungt med de fysiske belastninger, fremkaldt af mange års rutineprægede bevægelser.
Her falder talen på de unge svende, der ifølge Peter er håndværkets livsnerve. Han afslører, at det især er de unge kvinder, der for tiden viser interesse for malerfaget. Lige nu har virksomheden både en ung kvinde og en ung mand på "skolebænken", og det er virksomheden meget glad for. "Hvad malerfaget angår, siger Peter, er der ikke nogen forskel på en kvinde og en mand. Det vigtigste er, at jobbet bliver gjort ordentligt". Og han tilføjer: "De unge svende er ofte meget dygtige. De fleste vælger faget, fordi de kan lide håndværket".
Der er ingen tvivl om, at grundet mangel på arbejdskraft, er det vigtigt for et kooperativ som Malernes Aktieselskab at tiltrække de unge. Peter taler med entusiasme om sine medarbejdere. Dog indrømmer han også, at det for tiden er svært at få de unge håndværkere til at samles om sociale aktiviteter. "Dette står i kontrast til tidligere - fortæller Peter - hvor de unge var mere knyttet til jobbet. I dag har de unge en del forpligtelser uden for arbejdspladsen; De dyrker sport, henter børnene og har i det hele taget en stor vennekreds, som ikke nødvendigvis har noget med arbejdet at gøre". Ikke desto mindre forsøger Malernes Aktieselskab at samle tropperne enten ved hjælp af forskellige kurser eller ved at holde tidlige morgenmøder, hvor personalet briefes til kaffen og rundstykkerne.
Malernes Aktieselskab adskiller sig i denne henseende ikke fra andre moderne virksomheder. Og dog! På spørgsmålet om, hvad det indebærer at være en kooperativ virksomhed, svarer Peter prompte: "Vi slås som alle virksomheder… men vi skal arbejde bedre end alle de andre, for kunderne stiller flere spørgsmål, når man er et kooperativ". Selv om Peter mener, at den kooperative ånd ikke er den samme, som dengang han var en ung malersvend, er han glad for at være forretningsfører i et kooperativ.
Udover den trofaste kundekreds, skal firmaet altid være på udkig efter nye opgaver. Før i tiden udførte kooperativerne i Vejle en del arbejde for kommunen. Men i dag har kommunerne ligesom glemt kooperativerne. Vi spurgte selvfølgelig, hvad grunden var, og Peter Rasmussen forklarede: "For 10 år siden var kooperative virksomheder i Vejle mere skrappe for de havde en stærk frontfigur, der talte deres sag. I de sidste mange år, har det at være kooperativ nærmest været som en møllesten om halsen, hvad de kommunale opgaver angår."
Dette afspejler de mange kooperativer, der har måttet dreje nøglen om, ikke alene i Vejle men over hele Danmark. "For at et kooperativ skal overleve, skal det håndteres som en almindelig virksomhed", meddeler Peter. I Vejle er der ikke mange kooperativer tilbage. En af dem, der har overlevet og som har adresse lige om hjørnet, er Murernes Aktieselskab, med direktør Finn Juul Jensen ved roret. De to kooperativer samarbejder ofte, både på det faglige og på det sociale plan. Så holder man også bedre stand imod de hårde tider som kooperative virksomheder går igennem!
Men et skift har været på vej! Side om side med, at kooperativerne har moderniseret sig, har konjunkturen i de sidste to år givet virksomheden en del ekstra arbejde. Her fortæller Peter Rasmussen, ikke uden en vis stolthed i stemmen, om en licitation, som Malernes Aktieselskab har vunder blandt mange andre og større virksomheder. Det drejer sig om et af byens nyeste renoveringsarbejder, nemlig Spinderihallerne i Vejle, et af de største ombygnings- og istandsættelsesprojekter indenfor kunst, kultur og erhverv. En licitation, der ikke alene vil give Malernes Aktieselskab et godt ry, men som også vil åbne for helt nye muligheder. Og Peter forklarer: " Det bliver rigtig spændende i forhold til det vi er vante til. Det er en stor opgave, som vi er meget stolte af, og jeg glæder mig til, at vi går i gang med at male det gamle spinderi".
Næste år fejrer Malernes Aktieselskab sine 75 år! Meget har ændret sig siden C.C. Lützen sammen med en gruppe svende stiftede Malersvendenes Andels-Selskab. Det var den 12. juni 1934. Den kooperative ånd har måske ændret sig fra dengang firmaet sloges en brav kamp mod de private mestre, der ikke så med venlige øjne på det nye foretagende. Kampen er nu stilnet af; Parterne konkurrerer på lige fod og anerkender endda hinandens arbejde. Ligesom dengang, har virksomheden et godt ry blandt Vejles borgere i kraft af medarbejderstabens store indsats og dygtighed.
Her falder talen helt naturligt på visioner for fremtiden, og vi slutter med at spørge Peter om, hvad han ønsker sig for fremtiden? Han smiler, kigger tænksomt mod vinduet og svarer: "Jeg er godt tilfreds med, hvor firmaet befinder sig i dag. Men hvis jeg virkelig skulle ønske mig noget, så ville det være mere tid og selvfølgelig endnu flere opgaver".
Du kan downloade interviewet!
Klik på billedet ovenfor og se billeder fra det historiske arkiv!