Kooperationen

Det er fx ikke tilstrækkeligt, at du kører i en kassevogn, men hvis du kører i en kassevogn uden sideruder, hvor der er monteret faste reoler i det meste af køretøjets lastrum, som er nødvendige for, at du kan udføre dit arbejde, vil der sandsynligvis være tale om et specialindrettet køretøj, der er uegnet til at træde i stedet for en privat bil. Du skal derfor ikke beskattes af fri bil, men kun af den faktiske private anvendelse efter de regler og med de undtagelser, der er nævnt ovenfor.

Typeeksemplet på et specialindrettet køretøj er VVS -kassevognen, der er helt fyldt op med reoler med værktøj og materialer til brug for den pågældendes arbejde, de såkaldte værkstedsvogne.

Hvis der ikke er helt så mange reoler i det køretøj, du anvender, men sædet ved siden af førersædet er blokeret af fastmonterede erhvervsbetingede installationer, og køretøjet måske også er tilsmudset, er der muligvis alligevel tale om et specialindrettet køretøj. Dette kan bestyrkes, hvis der er tale om et større køretøj af en type, som ofte bruges indenfor dit erhverv.

Omvendt hvis der ikke er så mange fastspændte reoler mv. i køretøjet, der måske heller ikke er så voldsom stort, og det er rent indvendig, så du udmærket kan bruge det som alternativ til en privat køretøj, er der ikke tale om et specialindrettet køretøj.

På tilsvarende måde, hvis du ikke har et erhvervsmæssigt behov for, at der er monteret så mange hylder mv. i køretøjet, som der er. Du eller din arbejdsgiver kan med andre ikke blot montere en masse hylder i køretøjet, for herved at kunne køre skattefrit til og fra arbejde. Der skal være et erhvervsmæssigt behov for den pågældende indretning af køretøjet.

Det er som udgangspunkt uden betydning, hvilket hverv du har, men der skal som nævnt være behov for, at du som brugeren af køretøjet anvender de værktøjer, hjælpemidler, der er i køretøjet for at du kan udføre dit job.

Hvis du fx er advokat, er det derfor ikke tilstrækkeligt, at du eksempelvis kører i et køretøj, der er indrettet med faste reoler til lovsamlinger mv. Det kan nemlig ikke siges, at være en nødvendighed for at du kan udføre dit arbejde. På den måde kan man sige, at der er visse erhverv, der med større sandsynlighed kan få godkendt et køretøj som specialindrettet end andre. Det er erhverv, hvor de køretøjer, der er nødvendige for at udføre arbejdet, er store, fordi der skal anvendes meget værktøj mv., og der hvor køretøjet bliver tilsmudset, og hvor der måske også opstår lugtgener. Der kan som eksempel nævnes: vvs - elektriker - servicemontører - murer - maler - fiskesælger.

Derimod fx ikke advokat - ejendomsmæglere - skolelærere - kontorpersonale - arkitekt og ingeniør Nedenfor er optrykt eksempler med fotografier af køretøjer til illustration af SKATs opfattelse af, hvornår et givent køretøjet er/ikke er specialindrettet på en måde, som gør den uegnet/egnet til at træde i stedet for en privat bil.