Kooperationen


Pressemeddelelse

København 7. februar 2008


Flere kunder og større forretningsomfang: Fortsat vækst hos Arbejdernes Landsbank

Flere kunder og flere gode forretninger til Arbejdernes Landsbank. Banken opnåede i 2007 et resultat efter skat på 192,5 mio. kr. Resultatet er over det forventede og betegnes af ordførende direktør Gert R. Jonassen som tilfredsstillende.

"I marts 2007 lancerede vi Vision 2012 for bankens udvikling de kommende år. Vi ønsker flere kunder, vi ønsker vækst i bankens primære forretninger, vi ønsker at stå stærkere i konkurrencen - og sådan er det gået i 2007. Selvom det samlede resultat efter skat p.g.a. kursreguleringer på aktier og obligationer er mindre end det, vi nåede i rekordåret 2006, har vi nu flere gode kunder med et større forretningsomfang."

Det er primært prioritetslån til andelsbolighavere, som bidrager til væksten på udlånssiden. På indlånssiden har de nye AL FormueFlex-produkter, som er højtforrentede indlån, været kraftigt medvirkende til at sikre, at Arbejdernes Landsbank har en god overskudslikviditet. Banken er solid, og dette understreges af, at koncernen har en solvens på 12,1 pct., hvor lovens krav er på minimum 8,0 pct.

"Både nuværende og nye kunder har samlet set fået bedre priser og vilkår hos os på grund af den prispolitik, vi iværksatte med lanceringen af Vision 2012. På trods af, at vi nu betaler mere for kundernes indlån og får mindre for udlån, har vi haft vækst i den primære indtjening - simpelthen fordi vi både får flere kunder og flere forretninger", fortæller ordførende direktør Gert R. Jonassen, Arbejdernes Landsbank.


Se også flere detaljer fra årsregnskabet .