Kooperationen

Tryk HER, hvis du ikke kan læse eller se billedmateriale på vores Nyhedsbrev!
Vinterferietilbud på Arbejdermuseet- Få dit eget familieportræt anno 1900!
Hver dag i vinterferieugerne kan du og din familie tage et familieportræt klædt ud som man gjorde det ca. 1900.
Arbejdermuseet, uge 7-8, kl. 13-15.
Flere kunder og større forretningsomfang: Fortsat vækst hos Arbejdernes Landsbank
Flere kunder og flere gode forretninger til Arbejdernes Landsbank. Banken opnåede i 2007 et resultat efter skat på 192,5 mio. kr. Resultatet er over det forventede og betegnes af ordførende direktør Gert R. Jonassen som tilfredsstillende.
Læs mere her

Community Capacity Building
Konsulentkompagniet har udgivet en rapport om Community Capacity Building til inspiration for de kommuner og boligorganisationer, som i de kommende år skal gennemføre en række sociale og forebyggende indsatser i socialt belastede boligområder. Læs mere her
Få overblik med Årsrapport 2007 fra Pension Danmark
I slutningen af januar modtager alle virksomheder, der har medarabejdere med en pensionsordning i PensionDanmark, en årsrapport for 2007, samtidig vil medarbejderen i februar modtage deres årlige persionsoversigt. Dette er en god anledning for virksomheden til at synliggøre pension som et personalegode - og for medarbejderen til at give pensionen et tjek. På dette link kan du få inspiration til, hvordan pensionsordningen kan bruges aktivt i personalepolitikken.
Ingen voksenlærlinge i 2008
Interessen for at skifte sit ufaglærte job ud med titlen som voksenlærling har været enorm i 2007, faktisk så voldsom, at der allerede nu er eksponeret over den bevilling, der er afsat på regeringens finanslovsforsalg for 2008. Konsekvensen er, at der i 2008 ikke vil blive givet tilskud til at få flere beskæftigede ind i voksenlærlingordningen, Kun ledige kan fortsat blive voksenlærlinge, oplyser Beskæftigelsesministeriet i en meddelelse. I en tid, hvor arbejdsgivere hungrer efter arbejdskraft, er det simpelthen katastrofalt, er reaktionen fra 3F. Lignende meldinger kommer fra Teknik-Installatørernes Organisation og Dansk El-Forbund. Organisationen vil have regeringen til at finde flere penge til voksenlærling-ordningen.
Kilde: ErhvervsBladet 07-02-2008, 1. sektion, side 2.
Forårets Generalforsamlinger
Det Kooperative Fællesråd, Århus d. 27. februar 2008
Malernes Aktieselskab - Herning d. 4. marts 2008
Arbejdernes Landsbank 5. marts 2008
Prik Nu 20. maj 2008
Arbejdstilsynet
Forligspartierne bag velfærdsaftalen er blevet enige om, hvordan pengene fra Forebyggelsesfonden skal fordeles i 2008.
Af de 350 mio. kr., der skal uddeles i år, skal 220 mio kr. gå til projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange i offentlige og private virksomheder.
Kilde: Arbejdstilsynet

Irma får pris for at løse konflikter
Irma er blevet belønnet for sin bevidste indsats for at skabe en konfliktløsende kultur i virksomheden med FAIR Prisen 2007.
Bag prisen står foreningen FAIRGLOBAL. Prisen er indstiftet for at fremme en kultur i samfundet, der tager udgangspunkt i interesser frem for positioner, så der opstår færre konflikter, der skal løses af domstolene.
Begrundelsen for at give FAIR Prisen til Irma er:

"Irma har evnet at skabe interessebaserede ralationer til sine medarbejdere ved at inkludere deres behov og interesser på en respektfuld måde og har herved skabt en arbejdskultur, hvor alle medlemmer er lige vigtige".

Kilde: Coop medarbejderbladet
En tredjedel af Dansk Byggeris medlemmer står over for generationsskifte.
Mange af de nuværende ledere nærmer sig pensionsalderen, det er derfor nødvendigt, at man sikre sig at man selv og virksomheden er parat til generationsskiftet.
Artiklerne beskriver, hvordan nogle virksomheder har håndteret deres generationsskifte i praksis, og der kigges nærmere på hvad man som virksomhed skal være opmærksom på. Se artiklerne her
Ingen voksenlærlinge i 2008
Interessen for at skifte sit ufaglærte job ud med titlen som voksenlærling har været enorm i 2007, faktisk så voldsom, at der allerede nu er eksponeret over den bevilling, der er afsat på regeringens finanslovsforsalg for 2008. Konsekvensen er, at der i 2008 ikke vil blive givet tilskud til at få flere beskæftigede ind i voksenlærlingordningen, Kun ledige kan fortsat blive voksenlærlinge, oplyser Beskæftigelsesministeriet i en meddelelse. I en tid, hvor arbejdsgivere hungrer efter arbejdskraft, er det simpelthen katastrofalt, er reaktionen fra 3F. Lignende meldinger kommer fra Teknik-Installatørernes Organisation og Dansk El-Forbund. Organisationen vil have regeringen til at finde flere penge til voksenlærling-ordningen.
Kilde: ErhvervsBladet 07-02-2008, 1. sektion, side 2.
Erfaringsblad 07 12 27 Revner i bygninger - undersøgelse og analyse
De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed. Beskrivelserne suppleres af to erfaringsblade med henholdsvis illustrative eksempler og udbedringsmetoder.

Erfaringsblad 07 12 28 Revner i bygninger - eksempler, årsag og risiko
Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra praksis.

De to erfaringsblade sigter tilsammen på at bidrage til korrekt karakterisering af revner i bygninger, som grundlag for beslutninger om nærmere undersøgelser, afhjælpning af årsager og udbedring af revner.
Erfaringsblad 07 12 29 Tagterrasser - inddækningshøjde, niveaufri adgang, isolering, afvanding, opbygning af gulve
Ved tagterrasser konstateres ofte vandindtrængen som følge af for lav inddækningshøjde mod dør- og facadepartier. Skybrudslignende situationer medfører desuden behov for hurtig og effektiv vandafledning. I dette blad redegøres for nødvendigheden af at projektere øget højde på etageadskillelse og gulvopbygning for at opnå tilstrækkelig inddækningshøjde samt at anvende robuste inddækninger, korrekt isolering og sikre effektiv afledning af vand. Kravet om niveaufri adgang skal være opfyldt med de valgte løsninger.


Erfaringsbladene kan købes hos kp@kooperationen.dk
Momsfradrag for hjemmearbejdspladser
Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en højesteretssag om momsfradrag for hjemmearbejdspladser. Sagen vedrørte et selskab, som havde afholdt udgifter til fastnettelefoner og ISDN-forbindelser installeret hos virksomhedens medarbejdere i forbindelse med deres hjemmearbejdspladser.

Installationerne blev udelukkende benyttet til brug for arbejdet, og medarbejderne havde hver især opretholdt en privat telefon. Selskabet havde fradraget momsen af udgifterne fuldt ud. SKAT mente imidlertid, at selskabet alene kunne fradrage 50% af momsen, da momsloven fastslår, at moms vedrørende anskaffelse og drift af telefoner, som anbringes hos medarbejdere med henblik på deres benyttelse i virksomhedens tjeneste, kun kan fradrages med halvdelen.

Selskabet mente derimod, at bestemmelsen alene omfatter telefoner og ikke ISDN-forbindelser, og at bestemmelsen alene kan anvendes i forhold til telefoner, som både anvendes privat og erhvervsmæssigt - og ikke som i denne sag udelukkende erhvervsmæssigt. I Højesteret valgte Skatteministeriet at erklære sig enig med selskabet.

Højesterets dom betyder, at virksomheder, der afholder udgifter til telefoner mv., som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, fremover vil kunne fradrage momsen af disse udgifter fuldt ud. Der vil desuden være adgang til genoptagelse af momsangivelser og tilbagebetaling af moms for tidligere perioder.

Kilde: Peter Nordentoft: pno@kromannreumert.com

Dom fra EF-domstolen vedrørende iværksættelse af kollektive kampskridt over for udenlandske arbejdsgiver.

Læs mere her.
Erstatning til medarbejder for krænkende tv-overvågning i arbejdstiden.

Læs mere her
Dom vedrørende opsigelse på grund af omstrukturering af IT-afdeling.

Læs mere her
Dom giver ret til feriegodtgørelse af skønsmæssige fastsat bonus.

Læs mere her
Bygningsreglement BR08 indeholder en række forbedringer og forenklinger for både borgere og byggevirksomheder.
Blandt nyskabelserne i BR08 kan det særlig fremhæves, at reglementet giver personer med handicap større tilgængelighed i byggeriet. Desuden er der fokus på sundt byggeri, herunder forebyggelse af skimmelsvamp i byggeriet og skærpede lydkrav i daginstitutioner, skoler og etagebyggeri. Bebyggelsesprocenten øges i praksis med 5 pct., og konstruktionskravene bringes på linje med de nye europæiske standarder, Eurocodes, så det bliver billigere at bygge.

Et selvstændigt Bygningsreglement for Småhuse, som er kendt siden 1985, er bortfaldet. Bygningsreglement BR08 træder i kraft fra 1. februar 2008 med en overgangsperiode på et halvt år.

BR08 kan købes hos Byggecentrum - eller hos kp@kooperationen.dk

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev på kontakt@kooperationen.dk


Vandforsyningen i Danmark består af mange små og en del store vandværker der næsten alle forsyner befolkningen med rent og urenset vand. Den danske drikkevandsforsyning er unik, fordi 98% af vandet stammer fra grundvandsmagasiner.

Det vand vi får er renere end for 10 år siden. Fordi vandværkerne nu indvinder dybtliggende grundvand, der ikke er påvirket af fx pesticider. Situationen er langt værre i store dele af verden hvor 2 milliarder mennesker i dag står uden rent drikkevand.

Kilde: Natur & Miljø 2007