Vi har tidligere informeret om den nye rygelov som trådte i kraft
den 15. august 2007.
Ifølge loven er det som hovedregel ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladsen. Men specielt på byggepladser hvor man opfører bygninger har det indtil nu kunnet
diskuteres, hvornår en bygge arbejdsplads defineres som indendørs - hvornår der er tale om et lukket rum.
Men den diskussion er nu slut, for Arbejdstilsynet har nu præciseret området på følgende måde:
Rygning i lukkede rum er ikke tilladt. Et rum er lukket, når der er opstillet fire vægge og lagt tag eller lignende overdækning. Et rum er ikke lukket, hvis der er
tag/overdækning, men ikke fire vægge.
Et stillads med vinterinddækning kan ifølge Arbejdstilsynet i nogle tilfælde sidestilles med "et lukket rum" hvor det ikke er tilladt at ryge. Dette vil afhænge af, hvor tæt
vinterinddækningen er, således at den kan sidestilles med et "lukket rum".
Siden loven trådte i kraft har Arbejdstilsynet vejledt om reglerne, så virksomhederne kunne få mulighed for at indrette sig efter de nye regler.
Fra den 1. januar 2008 kan en virksomhed, der ikke følger reglerne om rygeforbud, imidlertid få påbud om straks at efterleve reglerne.
Arbejdstilsynet kan også give påbud til virksomheden om at lave en rygepolitik.
Hvis virksomheden ikke følger Arbejdstilsynets påbud, kan det i sidste ende medføre politianmeldelse og bøde.
Kontakt Kooperationen eller klik her hvis I brug for inspiration eller hjælp
til at formulere virksomhedens rygepolitik.