Kooperationen

JORTON HOLDING A/S
Jesper Kristiansen er pr. 1. januar 2008 udnævnt til koncernøkonomidirektør i JORTON HOLDING A/S og indtræder samtidig i koncerndirektionen.

Udnævnelsen af Jesper Kristiansen til økonomidirektør sker i naturlig forlængelse af koncernens fremgang og aktivitetsudvidelse.

Jesper Kristiansen er 38 år og blev ansat som regnskabschef hos JORTON i september 2001. Siden 1. januar 2003 har han fungeret som økonomichef. Læs mere på www.jorton.dk.
HÅNDVÆRKERAFDELINGEN A/S, FREDERIKSHAVN
Direktør Villy Malte Nielsen, Boligforeningen Vesterport, Frederikshavn / Håndværkerafdelingen A/S kan den 1. februar 2008 fejre sit 25-års jubilæum.

Malte, som han hedder i daglig tale, har været med til at starte Håndværkerafdelingen A/S under Boligforening Vesterport. Han spillede en aktiv rolle i 90'erne omkring loven om accessorisk virksomhed i boligforeningerne, herunder de regnskabsmæssige principper, således at det blev muligt for boligselskaber/-foreninger at drive håndværkergårde/afdelinger.

Jubilæet markeres på dagen med en reception i gildesalen i Sydbyen, L.P. Houmøllers Vej 54, Frederikshavn - kl. 13.00 - 16.00.
Generalforsamlinger

A/S Bolind-Handel - tirsdag den 27. maj 2008, kl. 16.30
Kooperationen - tirsdag den 3. juni 2008

Vi skal anmode virksomhederne om, at indsende oplysninger om afholdelse af generalforsamling, såfremt man gerne vil have det omtalt i Kooperationens Nyhedsbrev.
Satser for medarbejderobligationer og gratisaktier i 2008

For 2008 er fastsat følgende satser i relation til medarbejderobligationer, jf. ligningslovens 7 A, stk. 1, nr. 3 og gratisaktier, jf. ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2,:

Medarbejderobligationer:
Beløbsgrænsen for afgiftsfri tildeling af medarbejderobligationer udgør kr. 5.000. I 2007 udgjorde satsen kr. 4.900.

Gratisaktier:
Den maksimale årlige værdi for tildeling af gratisaktier udgør kr. 22.000. I 2007 udgjorde satsen kr. 21.500.
EF-domstolsafgørelse EF-domstolen har i dag i en principiel sag slået fast, at retten til faglige aktioner er en grundlæggende rettighed i EU-samarbejdet. LO er tilfreds med kendelsen.

- Jeg er tilfreds med kendelsen. Nu er det endnu en gang slået fast, at lønmodtagernes vilkår er lige så vigtige som virksomhedernes økonomiske interesser, siger LO's formand Harald Børsting...Læs mere


Eksplosiv stigning i arbejdsulykker

De mange udenlandske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen har ført til langt flere arbejdsulykker. Enkelte udenlandske arbejdsgivere er ifølge BAT hamrende ligeglade med deres medarbejderes sikkerhed.

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) advarer nu mod konsekvenserne af den stigende mængde udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Analyser viser blandt andet, at i 2006 blev 1303 personer uden fast bopæl i Danmark behandlet for arbejdsulykker. I 2005 var antallet kun 775, der er altså tale om en stigning på over 60 pct. på et enkelt år... Læs mere
Vi har tidligere informeret om den nye rygelov som trådte i kraft
den 15. august 2007.

Ifølge loven er det som hovedregel ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladsen. Men specielt på byggepladser, hvor man opfører bygninger har det indtil nu kunnet diskuteres, hvornår en bygge arbejdsplads defineres som indendørs - hvornår der er tale om et lukket rum. Læs mere
Den 1. november 2007 trådte bekendtgørelse nr. 1175 om ændring af bekendtgørelse om foranstaltning til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer i kraft.

Som følge af den nye bekendtgørelse bliver reguleringen af nogle arsenforbindelser, azofarvestoffer, chlorerede opløsningsmidler, PAH-ere og uorganiske blyforbindelser ændret.

For nogle azofarvestoffer gælder det, at de kun må anvendes og fremstilles, hvis der gives en godkendelse af Arbejdstilsynet... Læs mere...

Stadig flere udenlandske virksomheder arbejder i Danmark - ikke mindst på byggepladserne, som Arbejdstilsynet screener frem til udgangen af 2008.

Arbejdstilsynet har derfor udarbejdet faktaark på tysk, engelsk, polsk og litauisk, som kort fortæller, hvad der sker, når Arbejdstilsynet gennemfører en screening. Læs mere
"Arbejdspladsvurdering - så har du mindre hængende over hovedet" er sloganet for den kampagne, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har sat i gang for at mindske antallet af alvorlige ulykker på arbejdspladserne.

Mange af ulykkerne kan undgås, hvis de identificeres på forhånd - og hvis forebyggelsen forankres i virksomhedens daglige rutine.

Derfor sætter I-BAR fornyet fokus på APV med en landsdækkende kampagne og hjemmeside www.apvguiden.dk, der guider både små og store virksomheder i at gøre arbejdspladsen til et sikkert sted at være.

Kilde: Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Arbejdstilsynet har udsendt vejledningen "øvrige områder" - F.1.5 Oktober 2007

Denne AT-vejledning oplyser om påbud om at bruge autoriserede arbejdsmiljørådgivere til at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer eller til at undersøgelse forhold i det psykiske arbejdsmiljø.

Vejledningen omfatter følgende rådgivningspåbud:

· ved mange overtrædelser
· ved gentagne overtrædelser
· ved undersøgelser af psykisk arbejdsmiljø
· ved komplekse og alvorlige overtrædelser
· til bygherre ved komplekse og alvorlige overtrædelser.

Vejledningen beskriver, hvilke afgørelser om overtrædelser der vil medføre rådgivningspåbud og oplyser om, hvordan rådgivningspåbud kan efterkommes ved hjælp af autoriserede rådgivere. Samtidig beskriver vejledningen, hvorledes afgørelserne kan tælles sammen til et rådgivningspåbud ved et tilsynsforløb, og hvad der ligger i begrebet tilsynsforløb i forhold til afgivelse af rådgivningspåbud.

Denne vejledning berører ikke Arbejdstilsynets praksis for afgivelse af almindelige påbud. Vejledningen vedrører alene de situationer, hvor en overtrædelse af arbejdsmiljøloven - ud over et almindeligt påbud - også udløser rådgivningspåbud.

AT-vejledninger kan bestilles hos kp@kooperationen.dk
Nyt bygningsreglement - BR08

Det nye bygningsreglement ligger nu klar. Der er en række administrative lettelser, men brugere får kort tid til at sætte sig ind i det, påpeger organisationer.

Omkring en måned har byggeriets parter til at sætte sig ind i det nye bygningsreglement, BR08, som medfører færre regler, bedre muligheder for at udnytte byggegrunde og en øget tilgængelighed for handicappede i bygninger.

Reglementet træder i kraft den 1. februar 2008. Men frem til 1. august næste år kan bygherrerne selv vælge, om de ønsker at anvende det nye eller det gamle reglement. Efter denne dato er kun BR08 gældende.

Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard klapper i sine hænder over, at en privat bygherre nu tilbyder boliger til en husleje på 5.000 kroner om måneden for 85 kvadratmeter.

I slutningen af oktober tog hun det første spadestik til et helt nyt byggeri i den sydlige Ørestad, der kommer til at rumme 500 boliger, hvoraf de 33 udlejes til 5.000 kroner om måneden. Resten er ejerboliger. Bygningen har på grund af sin størrelse fået tilnavnet Big House.

"Det er et gennembrud, at private bygherrer nu går i gang med at tage et socialt ansvar. Det er enestående, at der er reserveret boliger til almindelige mennesker i et eksklusivt og arkitektonisk meget spændende byggeri som Big House", siger Ritt Bjerregaard blandt andet til Amageravisen.

Konsortiet bag byggeriet, Ejendomsselskabet St. Frederikslund A/S, Dansk Oliekompagni A/S og Høpfner A/S, har indvilget i at udleje de særlige billige boliger i de første 15 år. Boligerne vil være spredt rundt omkring i huset og kommer ikke til at adskille sig fra ejerboligerne.

Kilde: Boligen nr. 12 december 2007
Gulpladebiler - blandet benyttelse

SKAT har tidligere udsendt en meddelelse om begrænset fradrag for momsen på visse udgifter til drift af gulpladebiler, som anvendes både erhvervsmæssigt og privat.

SKAT har nu tilbagekaldt meddelelsen, og der er således ifølge SKAT fortsat fuld momsfradragsret for udgifter til drift af varebiler med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons, der bruges blandet privat/erhvervsmæssigt ... Læs mere

EU-statsborgere m.fl. skal ikke længere godkendes for at kunne arbejde i Danmark på områder, hvor der er krav om en særlig uddannelse. Det gælder dog kun for midlertidigt arbejde.

Arbejdstilsynet har pr. 25. oktober meddelt følgende: "Et nyt EU-direktiv, der trådte i kraft den 1. oktober betyder, at statsborgere fra andre EU-lande, fra EØS-lande og fra lande, der har aftaler med EU herom, ikke længere skal have en forhåndsgodkendelse fra Arbejdstilsynet for at kunne arbejde på de områder, hvor der i arbejdsmiljøloven er krav om, at man skal have gennemført en særlig uddannelse. Det gælder f.eks. for kørsel med gaffeltruck og for opstilling af stilladser".

Lempelsen gælder dog ikke for personer, der tager fast ophold og arbejde i Danmark. Derimod gælder det for personer, der arbejder midlertidigt i Danmark - dvs. i en periode på under et år.


Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside - her.



Viden om, hvordan ældre bygninger er konstrueret, er i fare for at blive glemt, og det har stor betydning for, hvordan disse bygninger renoveres eller moderniseres.

Under initiativet "Renovering 2010" søsætter GI (Grundejernes Investeringsfond) og Realdania nu et projekt, der skal sikre den nødvendige viden om den ældre og bestående bygningsmasse for fremtiden... Læs mere


Skal energibesparelserne slå igennem, så er det også nødvendigt med en visionær bygge- og boligpolitik, mener den administrerende direktør i brancheorganisationen TEKNIQ, Niels Jørgen Hansen.

- Det er nødvendigt at tænke stort, hvis Danmark også i fremtiden skal kalde sig grøn verdensmester i energieffektivitet og foregangsland for alle andre europæiske lande, siger Niels Jørgen Hansen fra TEKNIQ.

Brancheorganisationens administrerende direktør opfordrer regeringen til et øget fokus på byggeriets totaløkonomi, et el-syn og energieffektive bygninger...Læs mere

Erfaringsblad 06 12 28 - Betonskader - undersøgelse og reparation

Revner, afskalninger og større nedfaldne stykker fra en bygning med armerede betonkonstruktioner er tegn på, at der er behov for udbedringer for at sikre bygningens funktionsduelighed.

Erfaringsbladet gennemgår metoder til undersøgelse af skader i jernbetonkonstruktioner og giver anvisninger til udbedring af skader.

Gennemgangen sigter på at give byggetekniske rådgivere nogle enkle redskaber til vurdering af skadernes alvorlighed og dermed grundlaget for at sikre såvel bygningen som de personer, der færdes i bygningen - både umiddelbart og på længere sigt.

Erfaringsblad 07 10 29 - Dampspærrer i klimaskærmen - fugttransport og materialer

I dette erfaringsblad gennemgås fugttransportmekanismer i væg- og tagkonstruktioner samt de deraf følgende krav til dampspærrer.

Herudover omtales forskellige typer dampspærrer og deres egenskaber.

Erfaringsblad 07 10 30 - Vandbelastede sokler ved terrændæk - terrænforhold og niveaufri adgang

Kraftige byger kombineret med øget bebyggelse i lavtliggende områder og uhensigtsmæssige faldforhold på omgivende terræn har bevirket, at sokler i terrændæk i større omfang end tidligere udsættes for vandtryk.

Bygningsreglementernes krav om niveaufri adgang ved adgangsdøre har desuden medført, at terrændækket ofte er "presset ned i terrænet" - og dermed øges risikoen for fugtskader efter vandindtrængning gennem soklen.

For at undgå vandindtrængning skal bygningen placeres højst muligt i terrænet, så overfladevandet ledes bort fra bygningen - og sokler skal udføres vandtætte.

Erfaringsblad 07 10 31 - CE-mærkning - produkter til afløbsanlæg

Blandt bygherrer, rådgivere og entreprenører er der usikkerhed om anvendelse af CE-mærkede produkter til afløbsanlæg. I dette erfaringsblad gennemgås, hvilke produkter til afløbsanlæg, der er CE-mærkede, og hvilke der skal CE-mærkes.

Herudover gennemgås sammenhængen med national lovgivning og forskellige kontrolforanstaltninger samt beskrivelser af nogle frivillige, supplerende ordninger.

Erfaringsbladene kan købes hos kp@kooperationen.dk.

Byggeriets Sikkerhedsmålinger (BS-målinger) er en ny observationsmetode og et værktøj til at måle sikkerhedsniveauet på danske byggepladser.

BS-måling kan sammenlignes med "Mønsterarbejdsplads", som allerede nu anvendes af bygherrer og virksomheder i byggebranchen, men resultatet af BS-målingen er mere entydig og fortæller samlet, hvor GOD pladsen og ikke hvor DÅRLIG pladsen er.

BS-målinger gør arbejdsmiljøet synligt ved hjælp af et enkelt tal - det såkaldte BS-indeks. Ved jævnlige målinger kan indekset vise udviklingen på den enkelte byggeplads. BS-måling kan også bruges til at sammenligne niveauet mellem forskellige byggepladser.

BS-målemetoden er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg i samarbejde med sikkerhedsledere fra en række byggefirmaer, der har afprøvet metoden i praksis med positive erfaringer. Læs mere
Undertage - Træfiber - og faste undertage

Ny håndbog fra Træbranchens Oplysningsråd. Håndbogen er en praktisk vejledning i projektering og udførelse af træbaserede undertage. Den gennemgår alle væsentlige fugttekniske forudsætninger og krav til ventilation af tage.

Bogen indeholder detaljerede anvisninger på, hvordan undertage af træfiberplader samt faste undertage af brædder, krydsfiner og OSB-plader med tagpap, bør udføres. Det gælder også kravene til brandsikring af udhæng og brandkamserstatninger.

Bogen indeholder flere end 130 illustrationer og anvisninger på, hvordan gode tage bør udformes, både med ventilerede og uventilerede undertage.

79 sider hæftet
Ca.kr. 228,00
Ny udgave af Murerhåndbogen

Murerhåndbogen beskriver de grundlæggende teknikker og metoder for anvendelse af murværk og murede konstruktioner. Den henvender sig til alle, der beskæftiger sig med murerarbejde.

Murerhåndbogen behandler følgende hovedemner:
Konstruktioner, bygningsfysik, materialer, kvalitetssikring, udførelse, vinterforanstaltninger, fliseopsætning, teglgulve, renovering og vedligeholdelse. Den rummer desuden en grundig beskrivelse af forskellige former for overfladebehandling samt tegninger af knudepunktsdetaljer.

Håndbogen bliver hvert år revideret og suppleret med den nyeste viden om de murede konstruktioner. De væsentligste ændringer, der er foretaget siden 2007-udgaven er afsnittene om dilatationsfuger.

128 sider. Hæftet. 105mm x 165mm
Ca. kr. 68.00

Bøgerne kan købes hos kp@kooperationen.dk

Fraværsstatistik 2006 - Lille stigning i sygefraværet

Det samlede fravær på DA-området udgjorde i 2006 5,8 pct. af den mulige arbejdstid. Heraf udgjorde sygefravær 4,4 pct. point, jf. tabellen i læs mere boksen.

Fraværsprocenten er lavere for funktionærer end for arbejdere. Det samlede fravær for arbejdere udgjorde i 2006 6,8 pct., mens det udgjorde 4,3 pct. for funktionærer.

For både arbejdere og funktionærer er fraværet lavere for mænd end for kvinder. Det samlede fravær var 6,2 pct. for mandlige arbejdere og 8,1 pct. for kvindelige arbejdere. Heraf udgjorde sygefraværet hhv. 5,1 og 6,1 pct. point.

For funktionærer var det samlede fravær 2,7 pct. for mænd og 6,6 pct. for kvinder. Heraf udgjorde sygefraværet hhv. 2,1 og 4,0 pct. point.
Det samlede fravær på DA-området steg 0,3 pct. point fra 2005 til 2006.

Især de mandlige funktionærer og mandlige arbejdere havde en stigning i det samlede fravær. Stigningen for de kvindelige funktionærer var mere beskeden, mens det samlede fravær for de kvindelige arbejdere faldt.

Stigningen i det samlede fravær kan især henføres til en stigning i sygefraværet med 0,4 pct. point fra 4,0 pct. til 4,4 pct. for alle.
Læs hele statistikken på www.da.dk.

Arbejdsulykker 2006 - Fald i ulykkesfrekvensen

Ulykkesfrekvensen på samme niveau som for to år siden. DA's statistik over arbejdsulykker viser, at ulykkesfrekvensen nu er tilbage på samme niveau, som for to år siden. Således er ulykkesfrekvensen, der måler antallet af arbejdsulykker pr. 1 million arbejdstimer, gået ned fra 30,4 i 2005 til 27,9 i 2006.

Ulykkesfrekvensen udviklede sig forskelligt inden for de tre hovedbrancher. Inden for fremstillingsvirksomhed gik den ned fra 30,0 i 2005 til 28,0 i 2006, mens den for bygge- og anlægsvirksomhed faldt fra 33,6 til 25,1. Inden for handel, transport- og servicevirksomhed steg ulykkesfrekvensen fra 29,2 i 2005 fra 30,6 i 2006.

Fraværet inden for DA-området som følge af arbejdsulykker var i 2006 3,1 timer pr. 1.000 arbejdstimer, hvilket er uændret i forhold til 2004.
Læs hele statistikken på www.da.dk.

Kapitalfonde lægger pres på de ansatte

Når kapitalfonde rykker ind, stiger presset på medarbejderne. Det viser den første undersøgelse blandt tillidsfolk på virksomheder overtaget af kapitalfonde. 62.800 danskere - svarende til Horsens samlede befolkning - arbejder nu for en virksomhed ejet af en kapitalfond.

Der skal løbes og tænkes hurtigere, når en virksomhed bliver købt af en kapitalfond. Det oplyser to ud af tre tillidsmænd i en ny, unik A4-undersøgelse. I det hele taget får finansfolk fra kapitalfonde sveden til at springe ikke bare hos medarbejdere, men også hos chefer og erhvervsliv som sådan...Læs mere