Kooperationen

Velkommen til Kooperationens hjemmeside!

Denne hjemmeside er designet med kommunikation og videndeling for øje. Når du besøger www.kooperationen.dk, skal du opleve, at det er blevet nemmere at søge relevant information og dokumentation samt komme i kontakt med Kooperationen og dens medlemmer.

Med denne hjemmeside søger vi at konkretisere en af vores vigtigste målsætninger, nemlig at styrke samarbejdet med vores medlemmer. Også derfor har vi valgt en hjemmeside, der afspejler åbenhed og dialog, både indadtil og udadtil.

Udfordringen med at skabe en ny visuel identitet lå i at gøre hjemmesiden så brugervenlig og synlig som muligt. Valget faldt på et enkelt design i blå og grønne nuancer, som signalerer både faglighed og dynamik. Den nye visuelle identitet skal ud over funktionalitet også give medlemmerne en oplevelse. Derfor bruger vi et bredt billedmateriale til understøtte og forstærke det tilstræbte budskab.

Implementeringen af en ny visuel identitet skal være med til at formidle, hvem vi er, og hvad vi står for. Som de to sammenslyngede grønne ringe viser, er vi en organisation, der symboliserer sammenhæng og vedvarende sammenhold, og hvor de menneskelige værdier og handlinger er i centrum. Og det er netop i kraft af denne meningsfyldte forening, at vi finder vores styrke.

Bag den nye hjemmesides opsætning er et erklæret ønske om, at den skal være et godt og nemt værktøj, der letter arbejdet på medlemsvirksomhederne i hverdagen. Dette er og bliver vores forsæt.

Vi ser frem til at arbejde videre med jeres ideer og kommentarer til hjemmesiden, sådan at vi i fællesskab får den rigtige hjemmeside for Kooperationen fremover.