Kooperationen

Velkommen til Kooperationens nye hjemmeside!

Den nye hjemmeside er designet med kommunikation og videndeling for øje. Når du besøger www.kooperationen.dk, skal du opleve, at det er blevet nemmere at søge relevant information og dokumentation samt komme i kontakt med Kooperationens og dens medlemmer.

Med den nye hjemmeside søger vi at konkretisere en af vores vigtigste målsætninger, nemlig at styrke samarbejdet med vores medlemmer. Også derfor har vi valgt en hjemmeside, der afspejler åbenhed og dialog, både indadtil og udadtil.

Udfordringen med at skabe en ny visuel identitet lå i at gøre hjemmesiden så brugervenlig og synlig som muligt. Valget faldt på et enkelt design i blå og grønne nuancer, som signalerer både faglighed og dynamik. Den nye visuelle identitet skal ud over funktionalitet også give medlemmerne en oplevelse. Derfor bruger vi et bredt billedmateriale til at understøtte og forstærke der tilstræbte budskab.

Implementeringen af en ny visuel identitet skal være med til at formidle, hvem vi er, og hvad vi står for. Som de to sammenslyngede grønne ringe, der symboliserer sammenhæng og vedvarende sammenhold viser, er vi en organisation, hvor de menneskelige værdier og handlinger er i centrum. Og det er netop i kraft af denne meningsfyldte forening, at vi finder vores styrke.

Bag den nye hjemmesides opsætning er et erklæret ønske om, at den skal være et godt og nemt værktøj, der letter arbejdet i hverdagen på medlemsvirksomhederne. Dette er og bliver vores forsæt.

Vi ser frem til at arbejde videre med jeres ideer og kommentarer til hjemmesiden fremover, sådan at vi i fællesskab får den rigtige hjemmeside for Kooperationen.



Orientering om

At den pligtmæssige afgangsalder forhøjes pr. 1. januar 2008


Den tilladte pligtmæssige afgangsalder er forhøjet fra 65 år til 70 år pr. 1. januar 2008.

Det betyder, at et vilkår i en ansættelseskontrakt om automatisk fratræden ved alder 65 år fra 1. januar 2008 ikke længere er gyldigt.

Der er følgende muligheder:
1) Hvis virksomheden ønsker, at den pligtmæssige afgangsalder så skal forhøjes til alder 70 år, skal dette ske ved meddelelse til de berørte medarbejdere inden 1. januar 2008.

2) Hvis virksomheden ikke længere ønsker en pligtmæssig afgangsalder, skal medarbejdere med vilkår herom i deres ansættelseskontrakter have meddelelse om bortfaldet af den pligtmæssige afgangsalder senest 31. januar 2008.

3) Hvis virksomheden ønsker at få indføjet en ny bestemmelse om pligtmæssig afgangsalder skal meddelelse herom ske med et individuelt varsel, som svarer til den enkeltes opsigelsesvarsel, og afgangsalderen kan kun fastsættes til 70 år eller højere. Hvis den ansatte ikke ønsker at acceptere ændringen, er han eller hun berettiget til at anse ansættelsesforholdet for opsagt.
Bemærk at hvis virksomheden først fremsætter kravet over for medarbejderne om forhøjelse af den pligtmæssige afgangsalder efter 1. januar 2008, vil den hidtidige bestemmelse om alder 65 år være ugyldig, og der vil derfor skulle forholdes som nævnt i punkt 3, idet der indføres en pligtig afgangsalder, hvor der ikke pr. 1. januar 2008 foreligger en gyldig aftale. Medarbejderne skal derfor varsles og kan anse ændringen for at være en opsigelse af ansættelsesforholdet.

Virksomheder med en tidligere aftalt pligtig afgangsalder skal sikre, at den rigtige - eventuelt ingen - afgangsalder fremgår af ansættelseskontrakten. Dette gøres mest enkelt ved at udstede et tillæg til ansættelseskontrakten, hvori den pligtige afgangsalder, der gælder efter 1. januar 2008 fremgår.
Tillykke med den nye hjemmeside!